Uddannelse og arbejde skal få soldaterne til at blive på Bornholm

Op mod 150 soldater skal lokkes til et liv på Bornholm næste år.

Flere soldater på Almegårds kaserne skal fremover arbejde og uddannes på Bornholm efter endt tjeneste. (Foto: Stine Bram Nielsen © DR Bornholm)

Kunne du finde på at tage en uddannelse her på øen, og hvad siger du til at arbejde for denne virksomhed?

Sådan kunne nogle af spørgsmålene lyde, når støtteforeningen Soldat for Danmark tager fat i soldaterne på Almegårds kaserne på Bornholm i fremtiden.

Regionskommunen er gået sammen med foreningen for at få flere soldater til at bo og arbejde på øen, når uniformen lægges på hylden.

Konkret betyder det, at Soldat for Danmark næste år tager kontakt til soldater på øens kaserne for at høre, om soldaterne kunne finde på at arbejde og uddanne sig på Bornholm.

Derefter laves der en såkaldt "erhvervsprofil" for soldaterne, hvor deres kompetencer står beskrevet. Denne profil præsenteres så for øens lokale virksomheder, der så kan vælge de soldater, som svarer til deres behov.

Flere af øens virksomheder kommer nemlig til at mangle arbejdskraft i fremtiden, og derfor er det nærliggende at skele til soldaterne, siger daglig leder af Soldat for Danmark, Kim Bjelstrand:

- Soldater kan møde til tiden, de er loyale, og de gør alt, hvad de kan for at løse arbejdsopgaverne, siger han.

Og der er også rigeligt med soldater at tage af.

Ifølge Kim Bjelstrand er der hvert år 200 værnepligtige på Bornholm, og af dem er det godt halvdelen, der vender næsen mod det civile liv, når de er færdige med løbeprøver og skydetræningen.

Konstitueret formand for øens job-, kultur- og fritidsudvalg, Erik Lund Hansen (S), var med til at give samarbejdsaftalen startskuddet, da han mener, at aftalen har potentiale til både at løfte antallet af borgere på Bornholm og få flere hænder til de bornholmske virksomheder.

- Tidligere var det jo meget populært at finde sig en bornholmsk kæreste, når man var udstationeret herovre, men det kan vi nok ikke satse på. Derfor er det her en rigtig god ide, hvor vi går sammen med erhvervslivet og målretter indsatsen over for de unge mennesker på kasernen, siger Erik Lund Hansen.

Soldaternes organisation er begejstret

Forsvarets største fagforening, Centralforeningen for stampersonel, CS, er ligeledes begejstret for det nye bornholmske initiativ.

Her arbejdes der markant på at ruste soldaterne til et liv efter uniformen, og her sidder den bornholmske strategi som fod i militærstrømpen. Det er nemlig de færreste i dag, som har hele deres professionelle arbejdsliv i uniformen.

- Forsvaret har jo ikke behov for soldater til pensionsalderen længere, siger formand for CS, Jesper Hansen, der også ser fordele for Forsvaret som helhed.

For hvis soldaterne er klar over, at de kan hjælpes videre efter endt tjeneste, så gør det også en "udkantskaserne", som den på Bornholm, attraktiv for folk, mener Jesper Hansen:

- Det er jo vigtigt, at det initiativ sættes i værk ikke kun for Bornholm, men også for soldaterne selv. Det er win-win, siger formanden.

Tilflytter: "Værnepligten fik mig til at vælge Bornholm"

Målet med den nye aftale er at få flere som Cecilie Németh Helmersen.

Tilbage i 2014 var hun værnepligtig på Bornholm, og efter halvandet år på fastlandet valgte hun at vende flytte sammen med sin kæreste på øen.

Cecilie Németh Helmersen er selv flyttet til Bornholm efter at have været værnepligtig på øen. (© (c) DR Bornholm)

Hun er nu sygeplejerskestuderende på Campus Bornholm i Rønne, og når hun er færdig, håber og regner hun med at blive ansat på øen.

Og Cecilie Németh Helmersen erkender, at den fire måneder lange tjenestetid fik hende til at flytte væk fra Rødovre:

- Jeg ville ikke have stiftet bekendtskab med øen på samme måde før værnepligten, så det er nok det, der har gjort, at jeg er blevet hængende, siger hun.

Haderslev Kommune: En god idé

At matche soldater med det lokale erhvervsliv er ikke kun en idé, som passer til Bornholm.

I Haderslev Kommune skeler man nemlig til det bornholmske tiltag, da man her er en selvbeskrevet "forsvarskommune" med et væld af militærarbejdspladser.

For kommunen lægger jord til både Haderslev kaserne og Fighter Wing Skrydstrup, som huser Danmarks jagerfly.

- Der er ingen skade i at lære af andre kommuner. Vi er en forsvarskommune, og der er noget, vi kan lade os inspirere af, siger 1. viceborgmester og formand for beskæftigelses- og integrationsudvalget, Jon Krongaard (DF).

Haderslev arbejder også selv med at få soldater til at blive hængende i kommunen efter endt tjeneste, og Jon Krongaard mener, at soldaterne kan være med til at løse den medarbejdermangel, som flere af kommunens virksomheder oplever i øjeblikket.

- Det er en god gruppe at få fat i - det er unge, der vant til at stå tidligt op om morgenen og gennemføre et stykke arbejde, så det passer fint ind i erhvervslivet, siger Jon Krongaard.

1. viceborgmesteren vil derfor nu arbejde på at få indført en lignende model i Haderslev Kommune.

Tilbage på Bornholm forventer man næste år at kontakte op mod 150 soldater med tilbud om at være med i projektet. Halvdelen forventes at gå med - og målet er, at 10-15 personer vil bosætte sig på Bornholm for at få et civilt job eller starte i et uddannelsesforløb.

Facebook
Twitter