Udskældte vindmøller på land blev droppet: Nu vil en gruppe bornholmere selv sætte dem op på vand

Lokal opbakning er afgørende for vindmølleprojektet, mener forsker.

En lille gruppe bornholmere vil gerne anlægge en kystnær havvindmøllepark ud for Arnager på Bornholm. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Når politikerne ikke vil rejse flere vindmøller, så må borgerne træde til.

Det er i hvert fald tanken hos en lille gruppe bornholmere, som arbejder på at få etableret en vindmøllepark, der skal sikre bæredygtigt strøm til de omkring 40.000 borgere, som bor på Bornholm.

Den ti mand store gruppe, der blandt andet består af to kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Enhedslisten, vil rejse en kystnær havvindmøllepark på ti møller ved Rønne Bakke, som ligger nogle kilometer ud for den sydbornholmske kyst.

Møllerne skal producere 90 til 100 megawatt strøm, hvilket svarer til over det dobbelte af den strøm, som turister og øboere bruger på en sommerdag.

Medlem af Bornholms Regionskommunes kommunalbestyrelse for Enhedslisten og snart kommende viceborgmester på Bornholm, Morten Riis, er en blandt flere borgere, som nu vil lave en kystnær havvindmøllepark ud for Bornholm. (© P4 Bornholm)

- Vi har brug for mere strøm, og på den her måde kan vi producere mere af den, lyder det fra en af initiativtagerne, Morten Riis, som også er medlem af Bornholms kommunalbestyrelse for Enhedslisten.

Gruppen kommer i kølvandet af, at de bornholmske politikere i sidste måned forkastede alle planer om nye, store vindmøller på land, blandt andet på grund af modstand fra potentielle naboer til møllerne.

De store landvindmøller er ellers en betingelse, hvis øen skal opfylde dens årelange ambition om at have en CO2-neutral energiproduktion inden 2025. I stedet valgte et flertal i kommunalbestyrelsen at købe grøn strøm udefra.

Men gruppen agter at holde fast i de grønne ambitioner ved at skabe en lokalejet havvindmøllepark, hvor øens borgere og virksomheder kan købe en anpart i parken.

Og Morten Riis forventer ikke, at den lokale modstand vil være ligeså stor mod en havvindmøllepark som møllerne på land. For generne vil være få, hvis gruppen skulle få held med at få lavet en kystnær energipark.

- Jeg tror, at der også vil være nogle, som kan være utilfredse med den her løsning, men mange af generne er jo væk ved en havvindmølle. Det er groft sagt kun udsigten, som vil blive forstyrret af de her møller, så jeg er egentlig ikke så bekymret, siger han.

Udfordringer ved en kystnær havvindmøllepark ud for Bornholm

  • Der er en hel del ting, som skal på plads, inden borgergruppen kan få rejst en kystnær havvindmøllepark ved Rønne Bakke, der ligger få kilometer ud fra den sydbornholmske kyst.

  • For det første har den danske stat reserveret Rønne Bakke med henblik på, at der i fremtiden skal laves et nyt havvindmølle-udbud. Det betyder, at borgerne skal overbevise energiministeren om, at området skal fjernes fra udbudslisten, før de kan anlægge parken.

  • Gruppen ønsker desuden, at parken skal have en effekt på 90 til 100 megawatt (MW), hvilket er langt over øens nuværende energiforbrug, der på en typisk sommerdag ligger på omkring 40 MW.

  • Som regel vil man sende den overskydende strøm ud i elnettet, men søkablet, der sender strøm fra Sverige til Bornholm og vice versa, kan kun transportere 50 megawatt strøm, hvilket betyder, at der vil være strøm, som går til spilde.

  • Gruppen mener, at øens elforbrug vil vokse i fremtiden blandt andet på grund af flere elbiler på de bornholmske veje, og at batteriteknologien bliver bedre, så man kan opbevare den overskydende strøm fra møllerne og bruge den til de vindstille dage.

God idé, men gå lige et skridt tilbage

Seniorforsker Kristian Borch fra Danmarks Tekniske Universitet har forsket en hel del i, hvordan borgere går imod større vindmølleprojekter på blandt andet sociale medier.

Han ser gode takter i det, som gruppen har tænkt sig, da den her ønsker at inddrage borgerne og give dem medejerskab i en kystnær havvindmøllepark. For lokale kan nemt få indtryk af, at der bliver taget en beslutning over hovedet på dem, og så vokser modstanden.

- Det folkeligt ejet er den rigtige måde at gå til det på, fordi så bliver værdierne lokalt, og så er det også den lokale stemme, som finder ud af, hvordan det skal skrues sammen, siger Kristian Borch.

Men seniorforskeren er loren ved, at gruppen allerede nu har bestemt sig for, hvor og hvordan man skal producere den grønne strøm.

- Det er der, det går galt. Det bliver man nødt til at tale med borgerne om. Hvis der kommer en og siger, at det er den bil, jeg skal købe, så siger jeg da nej, for hvorfor skulle jeg det? Det kunne jo være, at jeg hellere ville have en knallert, siger seniorforskeren.

Forskeren mener i stedet, at gruppen bør gå nogle skridt tilbage og overbevise borgerne om, hvilken betydning det kan få, hvis man satser på den grønne energi.

Det har man for eksempel gjort i Hvide Sande, hvor en gruppe borgere også gik sammen om at rejse vindmøller.

Her blev 400 borgere overbevist om at købe andele i de grønne møller, fordi overskuddet ville gå direkte til de lokale anpartshavere og en lokal fond, der investerer i Hvide Sande by og havn, lyder det fra Kristian Borch.

I Hvide Sande lykkedes det en gruppe borgere at få rejst tre vindmøller i nærheden af byen. Møllerne er ejet dels af borgerne selv, men også en fond, der løbende bruger møllernes overskud til forbedringer af lokalsamfundet. (Foto: Jørn Deleuran/Scanpix 2011 © Scanpix)

Der går endnu noget tid før initiativtagerne på Bornholm kan opstille havvindmøller. Først og fremmest skal der laves en række forundersøgelser, der skal klarlægge, hvor rentabelt projektet er, hvorefter gruppen formelt skal stiftes.

Det sker til efteråret, hvor Bornholms Havvindmøllelav afholder sin stiftende generalforsamling.

Facebook
Twitter