USA og England ville ikke have løftet en finger for at redde Bornholm fra en sovjetisk invasion i  slutningen af 2. verdenskrig eller da Den Kolde Krig var allermest kølig.

Det siger professor Bent Jensen, der er aktuel med bogen Ulve, får og vogtere om Den Kolde Krig 1945-1991.

Bent Jensen hentede i en periode kort tid efter Sovjetunionens og Østblokkens sammenbrud en række nye oplysninger om Den Kolde Krig i de russiske arkiver. Det er oplysninger herfra sammenholdt med oplysninger fra flere militærarkiver, der har givet svaret på Bornholms situation.

Ikke værd at risikere konflikt for

- Holdningen fra både amerikansk og engelsk side var, at Bornholm var under bagatelgrænsen for, hvad de ville gå i kamp for. De ville ganske enkelt ikke risikere at optrappe en konflikt for en så lille og befolkningsfattig ø så langt ude i Østersøen og så tæt på Østblokken, siger Bent Jensen.

Han har ikke kunnet finde et endegyldigt svar på hvor tæt, Sovjetunionen egentlig har været på at indtage Bornholm. Men som USA og England har Sovjet sandsynligvis ikke fundet Bornholm så værdifuld, at den var værd at risikere en større krise for.

Sovjet kunne slå til når som helst

- Der er ikke nogen tvivl om, at Bornholm har været en torn i øjet på Sovjet, for øen spillede både en meget vigtig rolle i evakueringen af tyskere i krigens sidste måneder, hvor Den Røde Hær var på vej mod Berlin, og ligeledes under Den Kolde Krig, hvor Bornholm havde lytteposter.

- Men Sovjet kunne hele tiden have taget Bornholm uden de store problemer. Den danske hær var på ingen måder i stand til at gøre noget som helst for at forhindre det, og USA og England agtede altså ikke at gøre det - og selv om NATO blev oprettet undervejs, kunne de sige nej med henvisning til hvor få mennesker, det ville dreje sig om, slår Bent Jensen fast.