Anna Kirstine Olsen siger selv, at der er mange ting, hun ikke husker så godt. Hun slår tit en latter op, når hun glemmer noget.

Men navnet på katten, der boede under forældrenes brændeovnskomfur tilbage i 1920'erne. Dét navn sidder fast:

Katten under komfuret i Annas barndomshjem havde et helt særligt navn. Hør hende udtale det her.

100 år på Langeland

Anna Kirstine Olsen er født på Ny Skrøbelev på Langeland den 5. september 1918. Der var der kun få biler på de smalle veje, og i barndomshjemmet blev der både slagtet grise og spist rabarbergrød fra familiens køkkenhave.

I skolegården måbede hun og klassekammeraterne efter flyvemaskinerne, der engang imellem fløj over øen.

I 1920'erne var flyvemaskiner ikke en kendt lyd. Hør Anna fortælle om skoletiden, når der kom et fly forbi.
Hvor er chancen størst for at blive 100 år?

Personer født i 1906-1915 i et område, der inkluderer Sydfyn, Ærø, Tåsinge, Langeland og Vestlolland, havde en 37 pct. højere chance end danskere født andre steder for at blive 100 år. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. Personer født i det centrale Midtjylland og nord fra København havde lidt over 40 procent større chance for at nå de 100 år end gennemsnittet.

Hun er gift på Langeland, og hun har arbejdet på øen i 50 år. Men fødselaren har aldrig tænkt på at flytte.

- Jeg kunne ikke drømme om at rykke herfra. Kan vi da få noget bedre end at bo her? Det tror jeg ikke, siger hun i det lyseblå køkken.En analyse fra Danmarks Statistik viser også, at Langeland er et ganske godt sted at bo. Faktisk havde personer fra Sydfyn, Ærø, Tåsinge, Langeland og Vestlolland en meget højere chance for at blive 100 år end danskere født andre steder.

Bryllupsfest på loftet

På kniplingsdugen ligger der både lønsedler fra det for længst lukkede Ny Skrøbelev Mejeri og en vielsesattest fra 1942. Her blev Anna Kirstine gift med fyrbøder Arthur.

Anna Kirstine Olsen og Arthur Olsen mødte hinanden i Ny Skrøbelev Mejeri. De blev gift i 1942. (Foto: Ida-Sofie Sellerup)

Bryllupsfesten blev holdt på forældrenes loft, da det var under 2. Verdenskrig. Efterfølgende gik det nygifte par over heden til deres første bolig sammen.

- Det er jo sådan en nat, jeg aldrig nogensinde vil glemme, siger Anna Kirstine Olsen.

Når hun i dag bladrer i fotoalbummet er ansigterne hvisket ud. Anna Kirstine Olsen ser ikke så godt længere, og selvom hun i flere årtier var skarp med både pen og hovedregning som kassereske, kniber det med kræfterne nu.

Anna kan ikke læse, hvad hun selv skriver på indkøbslisten. Men det kan niecen Rita, der hjælper hende med at handle ind. Anna står selv for madlavningen. (Foto: Ida-Sofie Sellerup)

Men trods dårligt syn ved hun, at det er et billede af Arthur, der hænger i hendes soveværelse.

- Vi fik jo aldrig børn. Men vi havde 39 gode år sammen, siger Anna Kirstine Olsen.

- Find noget at tro på

Senere blev hun gift igen, men måtte i 1998 lægge endnu en ægtemand i graven og har boet alene lige siden. Nogle dage er mørkere end andre, og alderen kan til tider være tung at bære.

- Det er da svært at være ene så længe. Flere dage møder man jo ikke nogen. Men det at tro på noget. Det hjælper mig, siger Anna Kirstine Olsen.

På opslagstavlen i køkkenet står Anna's yndlings-passage fra kristendommen: 'Enhver, der påkalder Herrens Navn, skal frelses'. En bøn, der hjalp hende, da hun mistede Arthur (på billedet) og senere endnu en ægtefælle, Marinus Madsen. (Foto: Ida-Sofie Sellerup)

For hendes vedkommende er det troen på Gud, og hun beder hver dag. Både alene, eller sammen med lillebror Svend på 92. De to ringer sammen hver morgen.

- Folk er selvfølgelig forskellige, så man kan tro på forskellige ting. Men det hjælper, siger hun.

Vi er i bedre stand i alderdommen

Udover sin tro sværger Anna Kirstine Olsen også til daglige gåture med sin rollator. Hun har altid været aktiv, hvilket ifølge hende har været med til at holde de værste sygdomme for døren.

- Vi gamle skal ud. Hver dag. Så oplever vi noget i stedet for at sidde indenfor og sove i en stol, siger hun.

(Foto: Ida-Sofie Sellerup)

Motion og en generel forbedring af livsvilkår er også de største grunde til, at vi bliver ældre og ældre. Det fortæller Kaare Christensen, der er professor på Dansk Center for Aldringsforskning.

- Vi er i bedre stand, når vi går ind i alderdommen, og vi behandler ældre langt mere end før i tiden. Det er med til at gøre, at vi bliver ældre, siger han.

I år er der 1.062, der fylder 100 år. Ifølge en fremskrivning fra Danmarks Statistik vil det tal stige til 6.700 i 2060.

Hvor mange bor der i din kommune? Klik på kortet og se.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på fyn@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.