Er det fra en bagerpose? Er det fra en kop? Eller er det fra en flaske?

Spørgsmålene kan være mange, når man går en tur i det fri og støder på et stykke plastik, der ligger og flyder.

Nu får 35.000 skoleelever fra hele Danmark mulighed for at svare på ovennævnte spørgsmål, når de skal være med til at lave en kortlægning af, hvilken slags og hvor meget plastik, der ligger i den danske natur.

Det sker i forbindelse med et stort såkaldt masseeksperiment, der hvert år stables på benene af naturfagscentret Astra i samarbejde med en række forskere.

I år er det med titlen 'Plastforurening i vand', og selvom det er endnu et i rækken, adskiller det sig fra tidligere år.

- Vi laver verdens første nationale kortlægning af plastforurening. Ingen har undersøgt det før, siger projektleder Lene Christensen.

I denne uge blev eksperimentet udført i miniformat på den årlige naturfagskonference Big Bang Konferencen i Odense, hvor undervisere fik mulighed for at tilmelde deres klasser til projektet.

Marker og kyster i fokus

Foreløbig har mere end 200 klasser meldt sig som plastikovervågere.

Når eleverne bevæger sig ud i landet, er det særligt marker - og området omkring dem - samt kysterne, der skal have elevernes fokus.

- Ved kysterne ligger der højst sandsynligt masser af fiskenet, tror vi. Men nu finder vi ud af, om det er tilfældet. Ved markerne ligger der højst sandsynligt mange små stykker plastik, som stammer fra afdækning af det, som bønderne dyrker, siger Lene Christensen.

Netop dén slags plastik bliver hård, når den bliver bestrålet af solen, og har derfor lettere ved at knække og blive til plastikaffald i naturen.

'Nærmest en CSI-øvelse'

Hvilken slags plastik, eleverne finder, skal afgøres ud fra en helt særlig teknik, hvor man tester det stykke, man har fundet, på forskellige måder:

Flyder det i vand? Flyder det i olie? Opløses det i acetone? Lugter det af stearin, når man brænder det?

- Det er nærmest en CSI-øvelse, og til sidst kan forskerne forhåbentlig udlede: 'det stykke plast stammer eksempelvis fra en engangskop og det stykke fra en plastikpose', siger Lene Christensen.

Når det er sket, mener hun, at resultaterne i bedste fald kan påvirke EU-lovgivningen på plastikområdet.

- Hvis vi finder et meget højt niveau af den plast, der er knækket af afdækningsplasten, så håber jeg, vi kan få EU til at beslutte, at der skal bruges en anden slags plast, siger hun og fortsætter:

- Hvis landmanden så fremover skal bruge plastoverdækning, så skal det være noget, der ikke knækker i bittesmå stykker.