45 fremmede mødte op til Ulfs bisættelse: 'Ingen skal ligge her helt alene i en kiste'

Præster og bedemænd søger oftere deltagere til begravelser, hvor der ikke er pårørende.

Der er mødt 50 mennesker op i kapellet, da orgelet spiller og sætter bisættelsen af Ulf i gang.

Af dem havde 45 aldrig mødt Ulf, mens han levede.

Ulf var pilot og har blandt andet boet på de Dansk-Vestindiske øer og i USA. Han endte tilbage i Danmark og var blandt andet redningspilot for Falck.

Men den historie er der næsten ingen i kapellet, der kender. Ulf døde uden familie tæt på sig og som et privat menneske. Der var ingen pårørende, og der var ingen til at sørge for det sidste farvel til livet.

Men sådan var der en præst, der mente, at det ikke behøvede at være. Sanne Johansen, der holder prædiken denne formiddag, har nemlig et par dage forinden efterlyst folk til at komme til bisættelse. I et opslag på kirkens facebook-side, har hun fortalt om det afdøde sognebarn og opfordret folk til at møde op i kapellet, hvis de har mulighed.

- Alle har fortjent en værdig afsked, afslutter hun opslaget.

Og derfor var der alligevel besat en håndfuld kirkebænke i kapellet på Assistenskirkegården i Odense torsdag formiddag, ligesom et kor var mødt op for at sørge for, at ikke kun tavshed ville supplere orgelet i kapellet.

Evy Christensen var et af de mennesker, der var kommet for at sige farvel til en mand, hun aldrig havde sagt goddag til. For hende betyder det kristne begreb "næstekærlighed" meget, og det var med det i tankerne, at hun var taget af sted.

- Jeg ved ikke noget om ham, men han er min næste. Han har en historie, og han har levet et liv, og han har gjort en forskel. Så jeg vil bare være sammen med en masse andre om at vise kærligheden i forhold til ham. Jeg tror på, at han også har givet en masse rundt omkring, siger hun.

Evy Christensen var blevet rørt af tanken om et tomt kapel.

Hun har tidligere været i samme kapel for at sige farvel til familiemedlemmer. Hun blev ramt og rørt ved tanken om, at selvsamme lokale kunne have været helt tomt, hvis ikke hun havde været der for dem.

- Der er ikke nogen, der skal ligge her helt alene i en kiste, uden at der er nogen. Så kommer jeg bare. Sådan er det, for han er min næste, siger hun.

Oftere ingen pårørende

Det tomme kapel eller kirkerum er faktisk ikke noget særsyn I Danmark. Ifølge Danske Bedemænd har samfundet i de senere år rykket sig i en retning, der oftere end tidligere overlader det til præst og bedemand at sige det sidste farvel.

- Vi har ikke nogen statistik over det, men der er ikke nogen tvivl om, at vi kommer til at se flere og flere af den slags handlinger, hvor der ikke er nogen pårørende, siger Ole Roed Jakobsen, som er direktør for Danske Bedemænd.

- Vi tror, at årsagen er ændrede familiemønstre, for folk bor oftere alene i dag. Og folk bor ikke i samme grad i det lokalområde, hvor man er født og opvokset, så man har ikke nødvendigvis den samme tilknytning til dem, man bor tæt på, siger han.

Han mener dog også, at det er blevet mere udbredt, at præster og bedemænd i de senere år er begyndt at gøre noget aktivt for, at ingen skal sige farvel til livet uden mennesker omkring kisten.

- I dag kan vi lave et opslag, og der kan vi se efter ganske få timer, at der er respons. Her kan vi sige "har du lyst til at sige farvel til en, der måske havde masser af omgangskreds i løbet af livet, men ikke havde nogen til at sige farvel?", siger Ole Roed Jakobsen.

Og det er vigtigt, at nogen tager ansvar for, at afskeden med denne verden bliver mindre trist, end den kunne være.

- Vi synes, det er vigtigt med en værdig afsked, og en værdig afsked skal ikke kun inkludere en præst og en bedemand. Der skal også være nogle, der kan sige farvel, og derfor synes vi, at der skal være nogle med til den handling, der foregår, siger Ole Roed Jakobsen.

At der mødte så mange fremmede op til Ulfs bisættelse i Odense stemmer meget godt med danskernes generelle lyst til at støtte en måske ensom i den allersidste stund.

- Folk er gode og flinke til at melde på og sige "vi vil gerne være med til at vise afdøde den sidste respekt", siger Ole Roed Jakobsen.

Privat men ikke ensom

For nogle lyder den mennesketomme bisættelsesceremoni som en trist afslutning på en trist tilværelse. Men det var ikke nødvendigvis tilfældet. Selvom der ingen pårørende var omkring Ulf, var de ganske få, der kendte ham godt, alligevel mødt op. Og en af dem kunne berette, at fremmødet måske ikke var så vigtigt for at give lige præcis Ulf den værdige afsked.

Hanne Birkedal var en af de få, der kendte Ulf, mens han levede.

- Han har ikke været ensom. Han har været privat. Han har haft det, som han selv ville. Vi vidste allesammen, at han var meget privat, fortæller Hanne Birkedal, der er formand i den andelsboligforening, hvor de begge boede, og som de begge var engagerede i.

Hun fortæller om en mand, der nok hverken havde tæt familie eller fortalte åbent om sig selv til ret mange, men som hun ikke vil betegne som ensom.

- Når man kom ind bag hans facade, så var han meget varm og omsorgsfuld og meget dygtig, fortæller Hanne Birkedal, der selv begræder tabet af hans evner i deres fælles andelsboligforeningsbestyrelse, ligesom hun er ked af, at Ulf ikke nåede at udleve de planer, han stadig havde.

For efter et langt liv, hvor han har rykket rundt i hele verden efter arbejde som pilot, uanset om det var i Caribien eller i Beldringe Lufthavn, var han stadig ikke mæt på verden.

- Han havde booket en rejse rundt om jorden. Han glædede sig til den rejse, fortæller hun om Ulf, der døde i en alder af 74 år.

Han havde ikke behov

Hanne Birkdal er ikke modstander af, at folk mødte op til gudstjenesten, og hun glæder sig over intentionerne. Men hun mener, at en begravelse uden tætte pårørende ikke i alle tilfælde er noget, der for enhver pris skal undgås.

Og at et af de tilfælde muligvis var Ulf.

- Det var en meget smuk gudstjeneste. Det gør mig glad som kristen, at folk gerne vil hjælpe. Men jeg tror faktisk ikke, at han havde behov for det her, siger hun.

Det flotte fremmøde var i hvert fald en realitet, og omend det for evigt vil være svært at afgøre, om det var den bisættelse, som Ulf ønskede, så var det en usædvanlig bisættelse, som mange af deltagerne kommer til at huske.

De fremmødte til begravelsen forlader kapellet. Foto: Allan Christiansen, DR Fyn