For 70 år siden fik Danmark sine første kvindelige præster

Kun én biskop ville præsteindvie kvinder i 1948. Nu er halvdelen af alle præster kvinder.

I foråret 1948 blev Johanne Andersen (tv), Ruth Vermehren (midten) og Edith Brenneche-Petersen (th) præsteindviet som de tre første kvinder i Danmarkshistorien. Det var biskop H. Øllgaard, der indviede de tre kvinder.

Når du besøger den danske folkekirke, er der i dag 50 procents chance for, at prædikenen bliver holdt af en mand som af en kvinde.

Det er der især fire personer, du kan takke for.

I dag er det præcis 70 år siden, at de første kvindelige præster blev ordineret i Danmark.

Og det var ikke tilfældigt, at det skete i Odense under ledelse af biskop Hans Øllgaard. Han var nemlig den eneste biskop, der ville ordinere kvinder.

Derfor blev Johanne Andersen, Ruth Vermehren og Edith Brenneche-Petersen de første tre kvindelige protestantiske præster i verden, da de blev præsteindviet i Odense Domkirke den 28. april 1948.

Frigørelse af kvinder - bare ikke i kirken

I 1930'erne fyldte frigørelsen af kvinder rigtig meget i samfundsdebatten. Men et sted, det ikke kunne komme på tale at se en kvinde, var i kirken.

- I de år diskuterer man på livet løs, og kvindesynet rykker sig generelt, hvor kvinder får adgang til en masse ting. Men en af de bastioner, der stadig bliver holdt tilbage, det er det her med at blive præst, forklarer Johnny Wøllekær, der er arkivar ved Historiens Hus i Odense.

I 1946 bliver der for alvor åbnet op for muligheden, da der i Folketinget bliver indført en ny lov.

Den nye mulighed blev hurtigt grebet, og i Nørre Alslev på Falster meddelte man, at man gerne ville ansætte den 33-årige cand.theol. Johanne Andersen som hjælpepræst.

Kun én biskop

Problemet var bare, at der skulle findes en biskop, der ville ordinere hende. Det var nemlig ikke sådan lige til.

- De fleste er nemlig enige om, at kvinder ikke har noget at gøre i det erhverv, siger Johnny Wøllekær om dengang.

Men i Odense havde biskop Hans Øllgaard andre tanker. Han var kendt for at være mere liberal og frisindet end andre biskopper. Som den eneste meldte han sig til at præsteindvie Johanne Andersen.

- Han er ikke på nogen måde rødstrømpe. Han kan bare ikke finde den teologiske begrundelse for, at kvinder ikke skulle kunne det samme, siger Johnny Wøllekær.

Budskabet bredte sig, og hurtigt meldte først Ruth Vermehren og siden Edith Brenneche-Petersen deres interesse i også at blive ordineret.

Datidens shitstorm

Det var dog ikke alle steder i den kristelige verden, at man var lige begejstret for den idé. Faktisk førte det en datidens shitstorm med sig, da man mente, at det var en kættersk tanke.

- Det er virkelig et splittet landskab. Mange præster er decideret imod og protesterer vildt og inderligt. Særligt i Indre Mission, hvor Christian Bartholdy siger, at det er enden på alt og kalder Hans Øllgaard for Judas, fortæller Johnny Wøllekær.

514 af landets cirka 1.500 præster underskrev protesten. Alle truede de med at forlade folkekirken, men det viste sig at være tomme trusler, da ingen gjorde alvor af deres ord.

I et interview i tv-programmet 'Hjemme Hos - Biskop Hans Øllgaard' fra 1966, fortæller biskoppen om tiden omkring præstevielserne.

- Det tør nok siges, at der var røre om det, sagde han og uddybede:

- Det betød ingenting for mig. Jeg havde taget stilling, og så bekræftede argumenterne i den modstanden, at det var rigtigt dette her.

Folkelig opbakning

Selve dagen, hvor ordinationen sted, forløb i nogenlunde fred. Dagen før ankom de tre kvinder til Odense og klarede deres præsteeksamen.

På dagen strømmede folk til domkirken. Biskop Øllgaard ønskede, at så mange som muligt skulle overvære seancen. Derfor lavede man en anelse om i proceduren, så præsterne istedet for at gå ned ad midtergangen kom direkte fra præsteværelset. Det skaffede yderligere 100 pladser.

Opinionsmålinger fra dengang viser da også, at det ikke var alle, der havde noget imod kvindelige præster.

- En af grundende til, at Øllgaard gjorde det, var måske også, at han vidste, at han havde folkets opbakning. Det er kirkelige retninger, der protesterer, det er ikke folket, siger Johnny Wøllekær.

Langvarige protester

I den danske folkekirke var stemningen imidlertid ikke parat til fest og fejring.

- Søndagen efter er der flere præster, der stiller sig op på talerstolen og taler imod det. De siger, at det er skændsel, det er ved at foregå i den danske folkekirke, fortæller Johnny Wøllekær.

Da det er den første protestantiske ordination af kvindelige præster, vækker nyheden genlyd over hele verden. Og ti år efter er der stadig protester.

- Der er en professor ved teologi i Aarhus, der siger, at kvindelige præster er det samme som at servere grape ved alters – man får en bitter smag ud af det, siger Johnne Wøllekær.

Faktisk skal der ifølge Johnne Wøllekær gå mange år, før det bliver bredt accepteret, at kvinder også kan være præster.

- Det sker først i 1960'erne og 70'erne, siger han.

51 procent kvindelige præster

I dag, 70 år efter, er det ikke usædvanligt at se en kvinde i præstekåbe ved alteret - tværtimod. Faktisk er 51 procent af alle danske præster kvinder.

En tendens, der også har bredt sig til landets biskopper.

I 1995 blev Lise-Lotte Rebel Danmarks første kvindelige biskop. I dag er fire ud af landets ti biskopper kvinder. Hertil kommer biskoppen på Grønland, der også er dansk.

På kortet nedenfor kan du se, hvordan fordelingen af mandlige og kvindelige præster fordeler sig på tværs af landet.

De blå sogne har mandlig og de røde sogne har kvindelig sognepræst eller kirkebogsfører.

(Grafik Jens Lykke Brandt på baggrund af data fra sogneportalen Sogn.dk.)

I klippet nedenunder kan du se, hvordan det er at være kvindelig præst i dag.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter