Ålegræs, el-biler og soldrevne lygtepæle: Stadig flere kommuner binder sig til konkrete klimamål

Over halvdelen af kommunerne har vedtaget klimahandlingsplaner, der binder dem til at reducere deres CO2-udledninger. De resterende bliver færdige i 2023.

Bag de tykke mure på landets rådhuse har kommunalpolitikerne et stort ansvar for at drive klimadagsordenen lokalt. (Foto: © Dr Fyn)

Det fremgik tidligere af denne artikel at to tredjedel af kommunerne har vedtaget klimahandlingsplaner. Dette er ikke korrekt. To tredjedel af kommunerne har enten vedtaget eller er i færd med at vedtage klimahandlingsplaner. Kun lidt over halvdelen af kommunerne er helt færdige og har fået godkendt deres handlingsplaner.

Imens verdens klimapolitikere forsøger at nå til enighed ved klimatopmødet COP27 i Sharm el-Sheik i Egypten, så har den grønne tænketank Concito lige nu travlt med at godkende klimahandlingsplaner fra de danske kommuner.

En af de kommuner, der netop har fået godkendt sin klimahandlingsplan, er Nordfyns Kommune. Her er borgmester Morten Andersen (V) glad og stolt over blåstemplingen af kommunens klimaplaner.

- Det er rart at vide, at vi er på rette vej, og at Concito mener, vores prioriteringer er rigtige, siger han.

Kommunen har i planen afsat 30. mio. kroner til klimaindsatser på næste års budget. Penge som primært skal bruges på kystsikring.

- Handlingsplanerne giver os et godt pejlemærke for, hvor vi skal hen i fremtiden, og hvad vi skal prioritere, siger han.

Kommunerne er vigtige

Det glæder formand for klimarådet Peter Møllgaard, at størstedelen af de danske kommuner lige nu får hjælp til at udvikle konkrete klimahandlingsplaner.

- Kommunerne spiller en afgørende rolle i klimaomstillingen. Både som virksomheder, hvor de kan stille krav til, hvem de samarbejder med, og hvad de køber, og som myndighed, hvor de kan være med til at udlægge områder til lavbundsjorde eller skov. Derudover spiller de en vigtig rolle i mødet og dialogen med borgerne, forklarer han.

Ikke alle er lige langt

Der er stor forskel på, hvor langt kommunerne er med både konkrete klimatiltag og med deres handlingsplaner. Netop derfor er det vigtigt, at kommunerne får konkrete redskaber til at fokusere deres indsatser, forklarer programchef i Concito Anna Esbjørn.

- Nogle kommuner er rigtig langt og har arbejdet med konkrete klimaindsatser i flere år. For andre er det stadig en ny tankegang, man skal lære. Men jeg oplever en generel begejstring omkring det her, netop fordi alle kommunerne går ind i det sammen og kan lære af hinanden, siger hun.

I Nordfyns Kommune er en stor del af klimaindsatsen fokuseret på kystsikring, mens den i Odense handler om blandt andet CO2-fangst, ålegræs i Odense Fjord og bæredygtig transport.

I Assens har kommunen travlt med at udtage lavbundsjorde og skifte pærerne i lygtepælene, og på Sydfyn er det blandt andet solceller og elektrificering af færgerne, der fylder på den klimapolitiske dagsorden.

Men selvom det er oplagt, at kommunerne fokuserer på forskellige klimatiltag, så skal klimahandlingsplanerne også være med til at ensrette indstatserne i de danske kommuner, forklarer Anna Esbjørn.

- Selvom alle kommuner har forskellige udfordringer og muligheder for klimaindsatser, så er der rigtig mange fællesnævnere, som det er vigtigt at fokusere på. For eksempel i forhold til deres indkøb og forvaltning af bygninger og jord. Klimahandlingsplanerne skal være med til at pejle kommunerne ind på de vigtigste fokuspunkter, siger hun.

Planer er ikke nok

Men der skal mere end planer til at begejstre klimachef i Dansk Erhverv Ulrich Bang.

- Jeg tror ikke, det er flere planer, vi har brug for. Det er i hvert fald godt, de kalder det handlingsplaner, for det er handling, der skal til.

I handlingsplanerne binder kommunerne sig til at mindske deres CO2-udledning med konkrete klimatiltag. Det er dog stadig uvist, hvordan og hvorvidt der vil blive fulgt op på, om de formår at gøre planer til handling.

I følge formand for Klimarådet Peter Møllgaard kommer klimahandlingsplanernes succes til at stå og falde med, hvor konkrete de er.

- Hvis ordene skal blive til handling, så er det nødvendigt, at planerne er realistiske og konkrete, og at kommunerne kan skabe en god dialog med borgerne, så de kan få deres opbakning, siger Peter Møllgaard.

I Concito er programchef Anna Esbjørn forsigtig optimist.

- Kommunerne står foran et stort arbejde med at gøre ord til handling, men jeg er optimistisk og tror på, at de med de her planer har de bedste forudsætninger for at kunne gå i gang med at handle, siger hun.