Ærø efter gidselsag: Vi vil undgå somaliske flygtninge

Ærø Kommune har af hensyn til et tidligere piratgidsel ikke ønsket at modtage somaliere. Men gidslet, Søren Lyngbjørn, er ligeglad.

Søren Lyngbjørn fra Ærø er ligeglad med, hvilke flygtninge kommunen modtager.

Gidselsagen, hvor ærøboen Søren Lyngbjørn sad fanget i 839 dage hos somaliske pirater, får nu Ærø Kommune til at takke nej til somaliske flygtninge.

Det fremgår af kommunens visitationsønsker til flygtninge i 2015, som er sendt til Udlændingestyrelsen.

Kommunen har specifikt frabedt sig at modtage flygtninge fra Somalia, viser en aktindsigt som DR Nyheder har fået.

Lille samfund - store barrierer

Kommunen skriver blandt andet til Udlændingestyrelsen:

"Ærø er et lille samfund, hvor man står sammen. I forbindelse med den rædselsfuldt lange gidselsag i Somalia, deltog en stor del af ærøboerne i bestræbelser og aktiviteter for at få frigivet den styrmand, som blev holdt som gidsel og som bor her på øen. På den baggrund kan det ikke udelukkes at der eksisterer uforholdsmæssigt store barrierer for integration af somaliere i det ærøske samfund."

Og hos kommunen erkender udlændingekoordinator Morten Brixtofte, at netop denne sag har fået Ærø til at sende deres særlige ønske.

- Det er rigtigt, at vi har skrevet til Udlændingestyrelsen, at vi helst ikke vil have somaliere. Det har en hel specifik begrundelse, og det er gidselsagen med den styrmand fra Ærø, der sad som gidsel hos somaliske pirater. Der var det ærøske samfund dybt involveret i at få ham frigivet, siger han til DR Nyheder.

Lyngbjørn er ligeglad

Hovedpersonen selv, det tidligere gidsel Søren Lyngbjørn, har intet hørt fra kommunen og somaliske flygtninge i Ærøs gader er ikke noget, der bekymrer ham.

- Vi har allerede fået nogle flygtninge fra Eritrea på asylcenteret i Ærøskøbing, og for mig er det ligegyldigt, om det er den ene eller anden slags, siger Søren Lyngbjørn til DR Fyn.

Han fortsætter:

- Måske har kommunen en idé om, at jeg ville være bange for dem, men der kan jeg berolige dem med, at det er jeg ikke. Det skal de ikke spekulere på.

Udlændingestyrelsens afgørelse

Kommunen i det sydfynske forklarer, at visitationsønsket blot skal ses som en forespørgsel og ikke andet.

- Det er ikke sådan, at vi siger, vi ikke vil have dem. Vi siger, hvad vi helst vil have og ikke så gerne vil have. Men det er suverænt Udlændingestyrelsens afgørelse, siger Morten Brixtofte.

Udlændingestyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i en mail til DR Nyheder, at man så vidt muligt forsøger at imødekomme kommunernes individuelle ønsker, men at det ikke altid kan lade sig gøre.

Somaliere ofte uønskede

Ifølge en gennemgang, som DR Nyheder har lavet, er afrikanske folkefærd som eksempelvis somaliere blandt de mest uønskede i kommunerne. Oftest skyldes det, at kommunerne har svært ved at finde tolke i området.

I år fordeles omkring 12.000 flygtninge i landets 98 kommuner. 46 kommuner har sendt ønsker til, hvilken flygtninge-sammensætning de gerne vil modtage.

Du kan også selv gå på opdagelse i kommunernes visitationsskemaer for 2015 her.

Facebook
Twitter