Amatørarkæologer samler mere skrot end guld - og det er godt for naturen

Et stigende antal amatørarkæologer samler skrot ind, når de leder efter guld.

Bip. Biiip. Bip. Biiiiiiiiip.

Med armen svingende i harmoniske pendulbevægelser arbejder Mathias Holch Kaas sig systematisk igennem den grønne mark lige uden for Ullerslev på Fyn med sin metaldetektor i hånden.

Formålet er klart.

Han leder efter forhistoriske skatte såsom gamle mønter, bronzefigurer eller guldsmykker.

Det er bare langt fra altid, at det er det, der fanger hans interesse.

- Jeg fristes til at sige, at i 99 procent af alle de huller, jeg graver, der finder jeg skrot, forklarer den 18-årige amatørarkæolog.

I stedet for skatte er det altså meget tit øldåser, kapsler eller hagl, der får metaldetektoren til at reagere. Men ifølge Mathias Holch Kaas er det ikke bare noget, man lader ligge.

- Hvis det ikke er noget danefæ eller andet, som museet gerne vil have, så ryger det ned i min 'skrotlomme'. Så har jeg en tønde derhjemme, som jeg putter det i. Når den er fuld, har jeg tænkt mig at køre det på genbrugspladsen, siger han.

Han har ikke vejet skrottet, men hans vurdering er, at det bliver til mange kilo skrot på et år.

  • Når Mathias Holch Kaas finder skrot som hagl, blik og bly på marken, samler han det op og putter det i 'skrotlommen'. (Foto: Jonatan Grau Møller)
  • Når lommen er fyldt med metalaffald, tømmer Mathias Holch Kaas den i tønden. Senere vil han køre indholdet på genbrugspladsen. (Foto: Jonatan Grau Møller)
1 / 2

Stigende tendens

Det er dog ikke kun Mathias Holch Kaas, der benytter sin hobby til også at rydde lidt op i naturen.

Det er der faktisk flere og flere, der gør, fortæller Jette Svane Hansen, der er formand for Sammenslutningen for Danske Amatørarkæologer.

- Jeg oplever, at det er en stigende tendens. Hvis man er ansvarlig og fornuftig, så samler man det op og tager det med, siger hun.

Der findes ikke nogle konkrete tal på, hvor meget skrot, der bliver samlet ind. Men ifølge Berit Hallam, der er funktionsleder i Miljøstyrelsen, drejer det sig årligt om mange hundrede kilo.

- I 2017 var der 29 detektorbrugere, der havde registreret, hvor meget, de havde fundet. Og det drejer sig om mere end 2.500 kilo på et år, forklarer hun.

Det er nemlig rigtig godt for natur og miljø, når store mængder af metalaffald bliver samlet sammen, mener Berit Hallam.

- Det kan jo genanvends og smeltes om, så der kan laves nye produkter af det. Derfor er det rigtig fint at få samlet det ind, så det kan komme ind i kredsløbet igen.

18-årige Mathias Holch Kaas finder meget andet end forhistoriske skatte, når han er ude med metaldetektoren. Men den skrot, han finder, tager han også med hjem. (Foto: Jonatan Grau Møller)

Tilbage på marken i Ullerslev har metaldetektoren givet 10 udslag på omkring 20 minutter.

Alle sammen viste sig at være metalaffald.

For Mathias Holch Kaas er det et princip og en selvfølgelighed at samle det op og putte det i 'skrotlommen'.

- Hvis man finder skrot, så tager man det med hjem. Både for naturen og for kommende generationer.

Facebook
Twitter