Anbragte børn kastet rundt: Langeland Kommune ville spare penge

Udvalgsformand erkender, at spareplan er gået ud over seks børn.

Sandra Damgaard spiller 500 på Baglandet i Vejle. Hun kender alt for godt at blive sendt rundt i systemet lige som børnene fra Langeland. (Foto: Charlotte Flyvberg)

Farvel venner, farvel skole og farvel pædagoger.

Anbragte børn fra de mest sårbare familier på Langeland er blevet hjemtaget af kommunen i forbindelse med en spareplan.

Børnene har måttet vinke farvel til deres nye liv på en institution eller hos en plejefamilie uden for kommunegrænsen, fordi de lokale politikere kunne spare penge på at sende dem retur til de biologiske forældre eller kommunens egen specialinstitution.

Det er kommet frem, efter DR Fyn har opdaget, at socialudvalget skrev følgende i en mødedagsorden:

- Det har været en nødvendighed at genanbringe børn, som i første omgang var hjemtaget jf. besparelsesplanen.

Sparekniven skulle finde 19,5 millioner kroner blandt børnene i 2014-2019. Kommunen ville derfor hive seks børn hjem til kommunen for at spare udgiften til blandt andet skolegang til de andre kommuner, hvor børnene var flyttet til.

- Forvaltningen har selvfølgelig arbejdet med at vælge de rigtige børn, som de kunne hjemtage, forklarer udvalgsformand Jan Ole Jakobsen (V).

Han mener, at hjemtagelsen var en god beslutning i over halvdelen af tilfældene.

Men flere af børnene har efter hjemtagelsen fungeret så dårligt, at det har været nødvendigt at genanbringe dem.

- Det har vist sig, at de nok var rigtigt anbragt (de steder, de var anbragt uden for kommunegrænsen, red.), nu når vi har været nødt til at genanbringe nogle af dem, erkender han.

Sandra blev sendt rundt i systemet

En af dem, som har prøvet at være anbragt flere forskellige steder, er 23-årige Sandra Damgaard. Hun kommer ikke selv fra Langeland, men ligesom de unge der har hun prøvet at blive flyttet frem og tilbage. Som andre nuværende og tidligere anbragte børn fra Sydjylland og Fyn kommer hun jævnligt på mødestedet 'Baglandet' i Vejle.

- Mine forældre var alkoholikere og stofmisbrugere. Jeg fik ikke mad og rent tøj på, fortæller hun.

Hun blev anbragt første gang som syv-årig, da farmoren meldte forældrene for omsorgssvigt. Siden har hun været anbragt både hos plejefamilier og institutioner, og de mange skift har haft store konsekvenser.

- Jeg har svært at finde tillid og stole på andre mennesker, og jeg har fået angst og PTSD.

På et tidspunkt sendte kommunen hende retur, så hun skulle bo ved sin far. Men det gik så dårligt, at hun måtte flytte derfra efter tre måneder.

Svend Blatt er daglig leder på 'Baglandet' og advarer kraftigt imod, at kommunerne tænker på pengepungen frem for børnene.

- Det er super hårdt for alle børn, når der kommer store skift i deres liv. Det er mega usundt, og det skal man forsøge at undgå for alt i verden, fortæller han.

  • Sandra Damgaard har altid tvivlet på folk: - Jeg var skeptisk, fordi jeg tænkte, at de får penge for at have mig, så kan de lide mig? Eller er det på grund af pengene? (Foto: Charlotte Flyvbjerg)
  • Svend Blatt sidder og snakker med Sandra Damgaard i Baglandets fælleskøkken. (Foto: Charlotte Flyvbjerg)
1 / 2

Sandra Damgaard har fået en kæreste, som hun er flyttet sammen med, men mens hendes jævnaldrende snakker om drømmejobs, ser det ud til, at hun må nøjes med en fremtid som førtidspensionist.

- Jeg er startet på et ressourceforløb i kommunen, hvor de skal se, om jeg skal pensioneres eller skal have flexjob. Jeg fik seks timer om ugen, og det var for meget for mig, forklarer hun.

Har andre kommuner gjort det samme?

Langelands spareøvelse med børnene blev opdaget, fordi den havde skrevet det ind i en mødedagsorden. Men flere andre kommuner kan have gjort det samme, selv om det ikke står sort på hvidt, mener Sidse Bøgild, formand for Landsforeningen for tidligere og nuværende anbragte børn.

- Men vi kan jo ikke bevise det, så vi kan ikke sige det, vel?, spørger hun, fordi hendes oplevelse er, at det ikke kun sker på Langeland.

Inge Bryderup er professor i socialt arbejde på Aalborg Universitet. Hun vil ikke forholde sig til nogle konkreter sager eller kommuner, men hun anbefaler på det kraftigste, at lokalpolitikere har barnets tarv som førsteprioritet.

- Med samfundets svageste børn skal det ikke være økonomiske hensyn, der er øverst på dagsordenen. Det skal simpelthen været at støtte barnet bedst muligt, forklarer hun og uddyber:

- Hvis man så ovenikøbet vælger at genanbringe børnene, så har kommunen et ansvar for at pådrage børnene endnu mere svigt.

Spareplanen på Langeland skulle oprindeligt løbe til og med i år. Men politikerne er nu i gang med at sløjfe den - blandt andet fordi det har vist sig, at flere af børnene efter hjemtagelsen fungerede så dårligt, at det har været nødvendigt at genanbringe dem.

Facebook
Twitter