Anne og Nathali blev først erklæret talblinde som voksne: 'Det har i den grad påvirket mit selvværd'

Cirka en til to procent lider af talblindhed, men der findes endnu ikke en anerkendt, officiel test, der kan diagnosticere det.

Der er mange tusind talblinde i Danmark. Her møder du tre af dem.

Hvad er klokken? Hvad tid afgår toget? Hvor stor er en otte liters frysepose?

Der findes rigtig mange tal i hverdagen. Men som talblind kan det være svært at afkode svarene på de mange hverdagsspørgsmål, som for ikke-talblinde virker som en selvfølgelighed.

For 31-årige Anne Yung Olsen, som er talblind, kan dét, at skulle tage med toget være kilde til mange frustrationer, for hun kan for eksempel ikke se, hvad klokken er på et digitalt ur.

- Jeg kan ikke aflæse en køreplan, så jeg kan ikke bare gå ind og bestille en billet, siger hun.

Derfor giver en togtur meget usikkerhed for hende.

Det giver utryghed for Anne Yung Olsen at skulle tage med toget, fordi hun har svært ved at aflæse digitale tal og køreplaner. (Foto: Oliver Perry)

- Der er hjertebanken og mange sommerfugle i maven. Det er meget nervepirrende, og jeg får meget hjælp af mine forældre, siger hun og fortsætter:

- Så jeg kan godt ligge og være nervøs aftenen før, fordi jeg spekulerer i, om der sker forsinkelser, så jeg skal hen og spørge om hjælp eller købe en ny billet, siger hun.

Fik diagnose som voksen

Anne Yung Olsen hørte om talblindhed første gang, da hun var omkring 15 år gammel.

- Da jeg gik i 9. klasse, hørte vi om ordet talblindhed, og så googlede vi det, og så kunne vi bare konstarere, at jeg havde rigtig mange symptomer, fortæller hun til Public Service på P1.

Men det var først mange år senere, at Anne Yung Olsen fik diagnosen talblind.

Der findes nemlig ikke et test-system i dag, hvor man med sikkerhed kan diagnosticere talblindhed.

Anne Yung Olsen gennemgik forskellige test hos en psykolog, før konklusionen var klar, dog stadig uden en officiel test.

- Det var hele hjernespektret, jeg kom igennem. Det var visuel test, mundtlig test, puslespil, almindelige regnestykker og en hel masse forskellige slags test, siger hun om oplevelsen hos psykologen i 2012.

Men for Anne Yung Olsen var det sent at få en diagnose. Hendes skolegang var præget af negative oplevelser med matematik, som gav et knæk på selvtilliden.

- Jeg har ikke prøvet at bestå en matematik-eksamen. Jeg tog et ekstra år på HF, fordi jeg dumpede hele 1. HF i alle de matematiske fag, fortæller hun.

Test på vej siden 2014

I 2014 nedsatte Børne- og Undervisningsministeriet en arbejdsgruppe, som frem mod 2019 skulle udvikle en test til at diagnosticere talblindhed.

Men testen er endnu ikke klar til at blive udrullet, fordi den er ved at blive efterprøvet.

Lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Lena Lindenskov, forsker i talblindhed og er en del af arbejdsgruppen, der udvikler testen.

Kompleksiteten gør, at det er sværere at udvikle en test til talblinde, end for eksempel til ordblinde, forklarer hun.

- Talblindhed er mere komplekst end ordblindhed er, fordi det også handler om opfattelse af størrelser og antal. Det handler ikke alene om forholdet mellem symboler, ord og meninger, siger hun.

Store konsekvenser

Mens der er test og hjælpemidler til børn i folkeskolen, der er ordblinde, er der altså endnu ikke en anerkendt test, der kan diagnosticere talblindhed.

Bent Lindhart har arbejdet med talblindhed i 20 år. (Foto: Anne Mette Thrane)

Bent Lindhart, som er lektor i matematik på Professionshøjskolen Absalon, var med i arbejdsgruppen frem til 2019. Han mener, at der skal handling til nu, fordi der er for mange talblinde, som ikke bliver hjulpet, fordi der i forskningen ikke er enighed om, hvordan man skal tænke talblindefænomenet.

- Man kan undre sig, fordi man ved, at der er folk som lider, og det påvirker deres livsduelighed, siger han.

- Jeg tænker, at vi er ved at nå et punkt, hvor vi ikke kan holde til at lade som ingenting. Det kan godt være, at vi så fejler lidt på kortlægningen og diagnosticeringen, men det er bedre fremfor at gå og vente på, at forskningen kan blive enige om, hvad talblindhed er, siger han.

Udfordrende hverdag

26-årige Nathali Pilegaard fra Gudbjerg på Sydfyn er også talblind.

Til daglig underviser hun i medievidenskab på Syddansk Universitet, men vejen dertil har ikke været nem.

Drømmen om at læse til psykolog eller arkitekt blev slukket på grund af talblindheden, og det tog tid at acceptere.

- I starten var det enormt frustrerende, at man ikke bare kunne vælge frit på hylderne, fordi der var sådan noget som matematik, der spændte ben for én, forklarer Nathali Pilegaard til Public Service på P1.

Nathali Pilegaard i sit hjem i Gudbjerg. (Foto: Oliver Perry)

Og talblindheden har også påvirket hendes selvværd.

- Det har i dén grad påvirket mit selvværd. Især da jeg var yngre. Nok mest da jeg ikke vidste, at jeg var talblind, for så var det jo bare spørgsmålet: 'Er jeg dum, siden jeg ikke forstår det, som alle de andre forstår?', siger hun.

Mere fokus på talblinde

Både Nathali Pilegaard og Anne Yung Olsen har lært at leve med talblindhed, men de er enige om, at hverdagen ville være meget nemmere, hvis der var et større fokus på talblindhed i samfundet.

- Man skulle interessere sig lidt mere for, hvilke problemer man kan have som talblind, og hvordan det kan påvirke dig i dit voksenliv, når du skal ud på jobmarkedet eller tage en uddannelse, mener Anne Yung Olsen.

Også Nathali Pilegaard kunne ønske, at der kom en større anerkendelse af talblindhed.

- Ligesom ordblinde har værktøjer i dag, så savnede jeg nogle, da jeg gik i skole, og også i hverdagen når jeg skal handle eller kunne regne ud, hvilken perron jeg skal gå hen til på togstationen, siger hun.

Lektor i matematik på Professionshøjskolen Absalon, Bent Lindhart, håber, at der fremover kan komme mere anerkendelse af, at talblinde er intelligente mennesker, som blot har svært ved lige præcis tal og størrelsesforhold.

- Det er vigtigt at have fokus på, at de talblinde ikke er "dumme" og "dovne", fordi de føler sig dumme, og bliver ofte omtalt som dovne, og det er urimeligt, siger han.

- De skal have nogle kompenserende hjælpemidler, og der skal ændres på nogle af kravene i uddannelsessystemet, så de får lejlighed til at gennemføre en ordentlig uddannelse, siger han.

Det er Epinion og DPU, som gennemfører projektet på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet, der skal ende med en test for talblinde.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skriver i en mail til Public Service på P1, at arbejdet med at udvikle en officiel test forhåbentlig kan føre til, at hjælp til talblinde bliver standard i folkeskolerne.

Facebook
Twitter