Annette fik livmoderhalskræft: "Det er aldrig noget, som man helt kommer sig over"

Ny screenings-metode skal opdage livmoderhalskræft tidligere end i dag.

Anette Brolykke Hemmingsen har haft livmoderhalskræft. En sygdom, der stadig påvirker hende i dag. (Foto: (C) DR Nyheder)

Hvert år mister omkring 100 kvinder livet til livmoderhalskræft, mens knap 400 får sygdommen konstateret.

Det viser tal fra Sundhedsministeriet. En af dem, der har haft sygdommen, er Anette Brolykke Hemmingsen fra Tommerup.

- Det var det mest forfærdelige, jeg nogensinde har prøvet, slår Anette Brolykke Hemmingsen fast.

Men nu kan det være, at sundhedssystemet opdager endnu flere kræfttilfælde. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby anbefaler en ny metode til at screene for livmoderhalskræft, der er en mere fintmasket metode, som kan opdage flere kræfttilfælde.

Bekymringen værd

Det er en screenings-metode, der bakkes op af Sundhedsstyrelsen. Der er dog en ulempe ved den nye måde at undersøge for kræften på. Den kan nemlig udløse falsk alarm, så kvinder skal undersøges yderligere. Men ifølge Ellen Trane Nørby er dét den mindste bekymring.

- Det giver en større sikkerhed. Men man skal være opmærksom på, at nogle i første omgang kan blive screenet positive, hvor det efterfølgende viser sig at være falsk alarm. Det vigtige er, at vi opdager det tidligere, og at flere overlever kræft, forklarer Ellen Thrane Nørby.

Anette Brolykke Hemmningsen mener ligeledes, at det er bekymringen værd.

- Man vil selvfølgelig få en frygt indeni og en angst som kvinde for, at man er alvorlig syg. Men jeg er ret sikker på, at den lettelse der så vil være, når man så finder ud af, at det ikke er aktuelt, vil opveje den frygt, man har, fortæller Anette Brolykke Hemmingsen.

Man skal dog være påmærksom på bagsiden af den nye metode, mener John Brodersen, der er professor i almen medicin på Københavns Universitet.

- Vi kan finde kvinder, som har forstadier til livmoderhalskræft. Men vi kan også finde forstadier, der aldrig bliver til noget – altså såkaldt overdiagnosticering. Så vi kan gøre noget gavn, men vi kan også gøre skade. Vi kan faktisk finde mere, end vi bryder os om, siger han.

Gør stadig indtryk

Det er fire år siden, at Anette Brolykke Hemmingsen fik konstateret livmoderhalskræft. Og det er noget, der stadig påvirker hende, selvom sygdommen er ude af kroppen.

- Det er angsten, man oplever, når man får at vide, at man har fået en sygdom, man kan dø af, der fylder. Det er et chok. Det er aldrig noget, som man helt rigtig kommer sig over, fortæller Anette Brolykke Hemmingsen.

Langt forløb

Hele Anette Brolykke Hemmingsens forløb, hvor kræften blev opdaget, tog lang tid. Et forløb, der har skabt overvejelser om, hvordan det kunne været gået, hvis lægerne havde fået øje på hendes sygdom tidligere

- Der tænker jeg på, hvis bare jeg var blevet sendt af sted til sygehuset noget tidligere, så de kunne opdage det noget før, så havde jeg måske kunnet have fået en mere skånsom behandling.

I forløbet fik Anette Brolykke Hemmingsen at vide, at hun var så syg, at hun ikke kunne opereres rask. Derimod fortalte lægerne, at hun kunne få en anden behandling, der måske kunne helbrede hende. Et tidspunkt, hvor der endelig gik en følelse af håb gennem hende.

- Der kan jeg huske, at min mand og jeg kørte hjem ude fra sygehuset. Vi skruede helt op for musikken, og var helt oppe at køre, og jeg tænkte, så er der alligevel en chance for, at jeg ikke dør af det.

Det var et forløb, der strakte sig over seks uger, hvor Anette Brolykke Hemmingsen fik behandling hver dag. Hun fik stråler fem dage om ugen. Kemo én gang om ugen og til sidst stråler to gange indvendigt i 18 timer.

Det var meget hårdt for Anette Brolykke Hemmingsen at komme igennem forløbet. Der gik flere måneder efter behandlingen, før hun kunne det samme som, inden den kraftige behandling.

- Det var et mareridt af den anden verden at være igennem det. Ikke bare fordi man er psykisk påvirket i en grad – bange og ked af det – men fordi det er så sindssygt hårdt for kroppen at komme igennem det.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk