Arbejdsgruppe anbefaler organdonation fra hjertedøde: Vil øge antallet af donorer markant

Ved at indføre hjertedødskriteriet, anslår arbejdsgruppen en stigning af donationer på op til 40 procent.

En arbejdsgruppe foreslår, at man gør det lovligt at donere organer fra patienter, der er erklæret hjertedøde. (© dr)

En arbejdsgruppe med læger og andre fagfolk inden for organdonationsområdet anbefaler nu, at Danmark indfører organdonation fra hjertedøde – og altså ikke kun hjernedøde, som i dag.

Gruppen, der er er nedsat af Dansk Center for Organdonation, vil gøre det lovligt at foretage organdonationer fra den type patienter.

- Man kan få 20-40 procent ekstra donorer ved at indføre hjertedødskriteriet. Vi kan se på andre lande, at deres stigning blandt andet hænger sammen med, at man har indført hjertedødskriteriet, forklarer Christina Rosenlund, der er donationsansvarlig overlæge i Region Syddanmark.

Ifølge Ugeskrift for Læger estimerer arbejdsgruppen, at en ændring vil føre til 18 til 35 flere donorer om året.

Siden 1990 har man valgt kun at udtage organer fra hjernedøde, fordi kvaliteten af organerne er bedre, men det er anderledes i dag, hvor teknikkerne til at bevare organerne efter hjertedød er blevet bedre.

I Danmark kan man i dag erklæres død ud fra to kriterier. Hvis hjertet holder op med at slå, eller hvis hjernens funktion uoprettelig ophører.

Men ifølge sundhedsloven er det kun fra hjernedøde patienter, der kan foretages organdonation.

Når der skal foretages organdonationer fra en patient der hjertedør, frakobles respiratoren så hjertet stopper med slå. Herefter venter man i fem minutter til patienten erklæres død, inden man genstarter cirkulationen i kroppen. På den måde kan man bevare organernes funktion.

Afventer rapport

17 ud af 35 lande i Europa har allerede lovliggjort donationer fra hjertedøde patienter. I Holland har en rapport fra 2016 vist, at over halvdelen af alle organdonationer kommer fra hjertedøde. Det tal er på 42 procent i Storbritannien og 25 procent i Spanien.

De erfaringer gør, at man i Folketingets sundheds- og ældreudvalg ser positivt på en lovændring.

- Jeg synes, det lyder interessant, og jeg mener, at det helt sikkert er noget, vi skal tage op i vores sundhedsudvalg sammen med ministeren, da vi er meget optaget af at få så mange organer som muligt, siger formanden for udvalget Liselott Blixt (DF).

Før donation af organer fra hjertedøde patienter kan blive en realitet, kræver det, at Sundhedsstyrelsen giver sin tilladelse. De har dog endnu ikke modtaget rapporten fra arbejdsgruppen, og kan derfor ikke kommentere på sagen.

Der skal være et klart ønske

Ligeså snart der tales organdonation er der en række etiske dilemmaer, der skal tages stilling til.

På grund af de få minutter der går fra hjertet stopper, til der sættes gang i cirkualationen igen, kan processen ved hjertedød være meget hurtigere end ved hjernedød.

Derfor mener Gorm Greisen, der er formand for Etisk Råd, at det tidspres skal håndteres ordentligt i det menneskelige rum.

- Hvis det er helt klart, at det er det den afdøde ønskede, og de pårørende er klar på det, så kan man jo kun se det som en fuldførelse af de ønsker. Men hvis der er en situation, hvor der har været noget tvivl, så skal man håndtere det på en fornuftig måde, siger han.

FacebookTwitter