Astronom får lov at kigge Tycho Brahe over skulderen

To særlige bøger er netop ved at blive gennemgået side for side af forskere ved Syddansk Universitet. Det er bøger, der stammer fra slutningen af 1500-tallet og indeholder observationer af Tycho Brahe.

Det knager noget, da de tunge ståldøre til den næsten to meter høje værdiboks åbnes.

Rundt omkring står flere reoler fyldt med bøger, der alle udstråler en særlig patina, der bevidner, at de har givet vigtig viden fra en generation til den næste.

Ud fra boksen tager en vagt to bøger, som nænsomt placeres på bordet under en grøn lampe. Det er originale værker, der indeholder observationer, som den danske astronom Tycho Brahe gjorde sig fra 1581 til slutningen af 1590'erne.

Forskere fra Syddansk Universitet og astronom Majken Brahe Ellegaard Christensen er i gang med at undersøge bøgerne. De er en del af den såkaldte Herlufsholm Samling, som blev købt af det daværende Odense Universitetsbibliotek i 1968.

De to bøger

Der er tale om to ganske unikke bøger, der hver især giver et indblik i, hvordan man for mere end 400 år siden betragtede stjernehimlen.

I 'Historia Coelestis' findes optegnelser helt tilbage fra år 721 før vores tidsregning og frem til år 1635. Det er et forsøg på at lave et komplet opslagsværk over astronomiske opdagelser. En slags datidens Google. Her har Tycho Brahe blandt andet brugt sine observationer af Saturn og sammenholdt dem med Nicolaus Kopernikus’ noter. Årsagen var, at han ville undersøge, om det var jorden eller solen, der var i solsystemets centrum. Bogen er på omkring 1000 sider.

Af størrelse ser den anden bog 'Epistolarum astronomicarum' ikke ud af meget. Men bogen, der er udgivet i 1596, indeholder en korrespondance mellem Tycho Brahe og Wilhelm af Hessen. I brevene diskuterede de astronomi, og derfor er det Tycho Brahes egne beskrivelser af himlen. Derudover er den udgivet af den danske astronoms eget forlag på Uranienborg. Derfor er der en reel mulighed for, at Tycho Brahe selv har haft bogen i hænderne.

  • Det detaljerede billede er et statussymbol, som viser hvor dygtig den enkelte bogtrykker var. (Foto: Jonatan Grau Møller)
  • Disse unikke bøger giver et sjældent indblik i, hvordan Tycho Brahe observerede stjernehimlen. (Foto: cindie madsen)
  • En af de mest værdifulde bøger i samlingen bestående af cirka 40.000 bind, som Odense Universitetsbibliotek i 1968 købte af Herlufsholm Skole. (Foto: cindie madsen)
  • Et eksempel på nogle af de observationer, som Tycho Brahe gjorde. (Foto: Jonatan Grau Møller)
  • Bogen er fra 1596 og indeholder en brevudveksling mellem Tycho Brahe og Wilhelm af Hessen. (Foto: Jonatan Grau Møller)
1 / 5

Kigger ham over skulderen

I mere end 30 år skrev Tycho Brahe sine observationer af nattehimlen ned. Det hele foregik fra hans observatorie Uranienborg, der lå på den danske ø Hven.

Observatoriet blev skænket af Kong Frederik den 2. i 1576, som var en god ven af Tycho Brahe. Hvert år fik han 1 procent af statens budget til at lave sit arbejde. Et arbejde, som Majken Brahe Ellegaard Christensen nu er i gang med at forske i. Og det er noget ganske særligt, fortæller hun.

- Det er helt fantastisk at få lov at kigge i de her bøger, og se hvordan man observerede dengang. Hvad hæftede man sig ved, når man kiggede op på nattehimlen, hvordan udvalgte man, hvad der skulle observeres, og hvilke sprog man brugte, siger hun og fortsætter:

- Det er jo helt unikt, fordi det hele er beskrevet med ord. Godt nok er det latinske ord, men man får virkelig følelsen af at få lov at kigge Thyco Brahe lidt over skulderen, når jeg sidder med de bøger her, siger hun.

Men der er dog også en anden grund til, at det for Majken Brahe Ellegaard Christensen er ekstra særligt at få lov at kigge i bøgerne.

- Jeg nedstammer fra Tyco Brahes bror, Jørgen Brahe, så jeg er faktisk i familie med ham, og derfor har jeg det navn, jeg har, fortæller hun.

Jul i 1500-tallet

Alle observationerne skete med det blotte øje, da kikkerten først blev opfundet i 1608. Og det var stort set hver dag, at Thyco Brahe og hans studerende holdt øje med nattehimlen og noterede, hvad de så.

Der var dog en dag, hvor observationerne var knap så mange, fortæller Majken Brahe Ellegaard Christensen.

- Noget, jeg lagde mærke til, da jeg gennemgik bogen, var, at der var en tendens til, at der var lavere aktivitet den 24. december end de øvrige dage på året. Så noget tyder på, at man på en eller anden måde har prioriteret juleaften. Måske har personalet fået fri om aftenen til at kunne være sammen med sin familie, eller også har der bare været færre på arbejde, siger hun.

Værkerne skal digitaliseres

Et af formålene med gennemgangen af bøgerne er, at de skal digitaliseres, så interesserede fra hele verden har mulighed for at få et kig ind i Tycho Brahes verden. Derfor er Majken Brahe Ellegaard Christensen og hendes kolleger i fuld gang med at scanne alle siderne. I stedet for at bøgerne skal ligge og samle støv i en værdiboks på Syddansk Universitet, vil de gerne gøre dem tilgængelige for alle. Resultatet bliver en hjemmeside, hvor det skal blive muligt at vælge en specifik dato og se, hvad Tycho Brahe havde observeret på netop den dag. Hvis alt går vel, er siden oppe at køre til februar næste år.

Facebook
Twitter