'Minder om hoteldrift': Ukrainske flygtninge kommer lynhurtigt ud af asylcentrene

Særlov betyder, at ukrainske flygtninge kommer historisk hurtigt ud af asylcentrene og ud i kommunerne.

27-årige Lesia Heiko var i tvivl, om hun skulle flygte eller blive i Ukraine. Hun endte med at tage farens bil og flygte med sine forældre og lille datter. (Foto: Sine Skott)

Tidligere kunne asylansøgere vente i årevis. Og alligevel ikke få lov til at blive i Danmark.

Men sådan er det ikke længere.

For de ukrainske flygtninge er omfattet af en særlov, der gør, at de er sikret opholdstilladelse. Og fra de står med den i hånden, så går der kun fire hverdage, til de kan flytte ind i en bolig i en ny kommune.

Ulrik Pihl er daglig leder på Holmegaard Asylcenter på Langeland.

Han venter på en bus med 46 nye beboere. For få uger siden sagde han farvel til 46 ukrainere den ene dag, og 50 den næste.

- Det minder nærmest om hoteldrift. Vi har rigtig mange ud- og indtjekninger, griner han.

Ulrik Pihl fortæller, at der hver eftermiddag er fyldt med børn både ude og inde. De går på de lokale skoler og børnehave i dagtimerne, men de skal skifte institution og skole, når de flytter fra stedet. (Foto: Sine Skott)

Ulrik Pihl stod også i spidsen for Holmegaard for seks år siden, inden centret lukkede.

Dengang boede der primært afghanere og syrere, som ikke havde de samme rettigheder i Danmark. Så selvom rammerne er de samme, så har både opgaverne og stemningen ændret sig.

- Det er mere glædeligt at arbejde her i dag, for det var hårdt at se på nogen få afslag.

Særloven, som kun gælder ukrainske flygtninge, er flere gange kaldt historisk. Den betyder, at alle ukrainere får en opholdstilladelse, som gælder i to år. De får adgang til uddannelse, sygehuse, kan søge arbejde og meget mere.

'De er alle i samme båd', som Ulrik Pihl kalder det, og derfor kan beboerne glæde sig på hinandens vegne:

- For selvom man ikke får ophold i dag, så gør man i morgen. Eller i næste uge.

3 generationer på ét værelse

Lesia Heiko er 27 år flygtede i sin fars bil fra Ukraine til Danmark. Med i bilen havde hun sine forældre og sin fireårige datter.

Efter kort tid på modtagecentret Sjælsmark, kørte de videre til Holmegaard på Langeland.

- Danskerne og langelænderne har været så fantastiske. Men vi var i tvivl, om vi skulle rejse. Vi kiggede på vores pakkede tasker i tre dage og endte med at flygte. Jeg er stadig i tvivl, om det var det rigtige.

Selvom tvivlen stadig fylder, så er hun taknemlig for, at de er i sikkerhed, og at datteren er glad, kan lege og gå i børnehave.

- Jeg vil ikke sige, at jeg er okay. For det er jeg ikke. Mit hjemland er i krig. Men jeg redder ingen ved ikke selv at leve livet, og derfor forsøger jeg at få det bedste ud af det, siger hun. Her står hun på værelset, hvor de bor fire. (Foto: Sine Skott)

Hun viser sit værelse med to køjesenge, et køleskab, fire flyttekasser og et lille bord. Her har hun levet med sine forældre og datter i en måned. De er blandt dem, der har været på asylcentret længst.

- Det kan godt blive ret presset at leve tre generationer på så lidt plads. Bølgerne går højt nogle gange, fordi vi er stressede.

Derfor er hun glad for, at sagsbehandlingen i Danmark er gået så stærkt, og de nu har opholdstilladelse og kan flytte ud i noget større.

- Vi flytter til Aarhus på fredag. Jeg ved ikke hvor i Aarhus. Jeg ved bare, det er i Aarhus, siger hun.

'Det er min eneste drøm'

Imens forældrene begynder at pakke, går hun ud til gårdspladsen. Der kommer 46 nye, midlertidige naboer, som hun skal tage imod. Hun griber mikrofonen i bussen og oversætter Ulrik Pihls instrukser.

  • Endnu en gang kører en fyldt bus ind på gårdspladsen. Den er kørt tre timer fra Sandholm. (Foto: Sine Skott)
  • Ud går børn og mødre. De mindste børn er nul år, de ældste er teenagere. (Foto: Sine Skott)
  • De fleste har pakket deres tøj og ting i store affaldsposer. (Foto: Sine Skott)
  • Børnene får lov til at tegne med kridt på legehuset. Ulrik Pihl fortæller, at personalet og ham er taknemlige for den stemning og energi, som børnene smitter de voksne med. (Foto: Sine Skott)
  • Leisa er ikke den eneste, der er kørt fra Ukraine til Danmark i en privat bil. På parkeringspladsen holder flere ukrainske biler. Det har centret aldrig oplevet før, at så mange af beboerne er flygtet på den måde. (Foto: Sine Skott)
1 / 5

Endnu en gang buldrer det ud af bussen med legekammerater til hendes datter. De yngste, der bliver løftet ud, er nyfødte babyer med sut i munden. Der er også større børn, teenagere og deres mødre. Ingen mænd.

De nye beboere skal forvente at bo på Holmegaard i endnu kortere tid end deres landsmænd.

- Gennemsnitstiden bliver nok tre til fire uger, forudser centrets leder Ulrik Pihl.

Men er der ikke en bagside ved, at det går så hurtigt?

- Vi lærte beboerne bedre at kende engang, og jo længere tid børnene er i den samme klasse, jo bedre lærer skolen dem at kende. De voksne når heller ikke at få et netværk her. Men det er stadig mere positivt sammenlignet med, at folk får afslag og bliver sendt hjem.

24.000 ukrainere har søgt om ophold i Danmark. Lesia Heiko kan uden bekymringer blive her i to år, men det betyder ikke, at fremtidsdrømmene er her i landet.

- Ukraine skal sejre. Det er min eneste drøm, og jeg tror, det er alle ukrainers drøm.