Badminton, streetdance og skydning på skoleskemaet: Flere skoler bruger foreninger til skoleidræt

Cirka en tredjedel af landets skoler har et samarbejde med en lokal idrætsforening.

Hver tredje skole svarer at bevægelse integreres igennem den åbne skole (skole/forenings-samarbejde). Det giver en mere specifik introduktion til forskellige sportsgrene, og samtidig bygger det bro imellem børn og foreningsliv. (Foto: Anne Mette Thrane DR Fyn)

Flere og flere børn i folkeskolen får besøg af en træner fra den lokale idrætsforening, når der står idræt på skoleskemaet.

I folkeskolereformen fra 2014 blev det vedtaget, at skolerne og det lokale idræts- og kulturliv skulle samarbejde meget mere.

Det ser ud til at virke.

På landsplan er det cirka hver tredje skole, der har et samarbejde med en lokal idrætsforening. Det viser tal fra undersøgelsen "Bevægelse i Skoledagen 2018" udarbejdet af Dansk Skoleidræt og TrygFonden.

Et af de steder, hvor man prøver at implementere foreningslivet i undervisningen, er i Faaborg-Midtfyn Kommune. Her har man i en forsøgsperiode på to et halvt år afsat 1,15 millioner kroner til at styrke samarbejdet mellem skoler og idrætsforeninger.

Det har indtil videre været en succes, fortæller Peter Schmidt Sivertsen, der er idrætslærer på Enghaveskolen i Faaborg.

- Nu har jeg oplevet projektet i to skoleår, og jeg har kun positive ting at sige om det. Sidste år havde jeg en 6. klasse, der pendlede rundt mellem skak, skydning og karate, og det var fedt at opleve, hvordan de kan få proppet noget idræt ned i deres i forvejen meget lange skoledag, fortæller han og fortsætter:

- Jeg synes det er godt for eleverne, men også for lærerne, fordi vi får inspiration til alle de her idrætsgrene, som vi selv har svært ved at implementere i undervisningen.

Karate og skydning

I halvanden time om ugen bliver eleverne præsenteret for nogle sportsgrene, som de normalt ikke ville få øjnene op for. Dét gør idrætsundervisningen mere interessant, mener Cecilie Berg, der går i 7.C på Enghaveskolen.

Idrætslærere er enormt dygtige til faget idræt. Men de er også generalister. Så det med at få en ressourceperson ind fra en forening har en afsmittende effekt på eleverne.

Bjørn Friis Neerfeldt

- Jeg kan godt mærke, at man prøver noget nyt. Det er spændende, og man lærer noget. Jeg har prøvet at gå til badminton, men det var ikke så meget mig. Men jeg synes, karate var spændende, og der er også flere af mine venner, der er begyndt at gå til det, efter vi har haft det i skolen, siger hun.

Det ville ikke kunne lade sig gøre uden den kvalificerede træning, foreningerne stiller til rådighed.

- Idrætslærere er enormt dygtige til faget idræt. Men de er også generalister. Så det med at få en ressourceperson ind fra en forening har en afsmittende effekt på eleverne, som får en nysgerrighed og interesse for at komme over i foreningslivet, siger Bjørn Friis Neerfeldt, der er generalsekretær i Dansk Skoleidræt og uddyber:

- Det giver også en forståelse for den helt grundlæggende demokratiske forståelse for, hvad det er, foreningenslivet og frivillighed kan.

Jørn Lorenzen er som formand for Faaborg Samvirkende Idrætsforeninger optaget af at få udnyttet foreningernes kompetencer i idrætstimerne. Kontinuitet og kvalitet er nøgleord. (Foto: Anne Mette Thrane - DR Fyn)

Trænes af eliten

For at gøre det til en succes har man i Faaborg-Midtfyn valgt at opsætte nogle kriterier, så undervisningen ikke bliver enkeltstående tilfælde.

- Vi er gået ind og har sagt, at vi skal have mange idrætter med. Det skal være i lange perioder, og kvaliteten skal være høj. Derfor forsøger vi hele tiden at få de allerbedste med. Det skal være nogle dygtige folk, der underviser, siger Jørn Lorenzen, der er formand for Faaborg Samvirkende Idrætsforeninger.

Jeg er meget imponeret over, hvor meget de har lært på de syv uger, jeg har undervist dem.

Camilla Martens

Derfor har man et udbud af 18 forskellige idrætsgrene, og en af dem, der skal sørge for den kvalificerede undervisning, er Camilla Martens.

Hun spiller for Odense Badminton Klubs ligahold og kan tydeligt se, hvad undervisningen gør for eleverne.

- Jeg er meget imponeret over, hvor meget de har lært på de syv uger, jeg har undervist dem. For det er et svært spil at lære. Især her i slutningen af forløbet, hvor de har lært noget mere og fået succes med sporten, er der rigtig mange, der spørger til, hvornår man træner, og om det er mig, der kommer til at træne dem, forklarer badmintonspilleren.

På Øhavsskolen underviser ligaspiller Camilla Martens eleverne i badminton over en syv-ugers periode. (Foto: Anne Mette Thrane - DR Fyn)

Kommunen tror på projektet

Den socialdemokratiske borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager, er sikker på, at projektet er med til at styrke samarbejdet.

- Vi tror på, at det betyder noget, at der er nogle meget engagerede frivillige rundt om i foreningerne, som virkelig brænder for deres idræt. Ikke at lærerne ikke gør det, men det er ofte med en bred vifte af sportsgrene, siger borgmesteren og uddyber:

- Her kommer der en, der i mange år virkelig har brændt for at blive en god badmintonspiller. Det tror vi på giver et ekstra kick. På den måde får vi også den forbindelse mellem skole og forening, så det bliver mere naturligt for børnene at komme ned i foreningen, fordi det er de samme mennesker, de ser.

Forsøgsprojektet i Faaborg-Midtfyn har kørt i lidt over et år nu - og evalueres efter en to-årig periode. Men borgmester Hans Stavnsager er overbevist om, at projektet fortsætter efter forsøgsperioden i en eller anden form:

- Når vi har sat det i værk, er det fordi, vi tror på, at det har en værdi. Vi skal lave en evaluering af det, og så skal vi kigge på, om det skal fortsætte. Det kan godt være, at der skal justeres lidt, så det bliver en anden form. Det kan også være, at det skal bredes mere ud. Men foreløbigt synes jeg, de tilbagemeldinger, jeg får, er meget positivt.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på fyn@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.