Bakterier i blodet: Tusindvis af patienter får en infektion, mens de er indlagt

Op mod hver tiende patient på de danske hospitaler får blodforgiftning, mens de er indlagt.

Katetre vurderes at være en af synderne bag det høje infektionstal. (© ColourBox)

Man skal have et godt helbred, hvis man skal på hospitalet.

Sådan har et gammelt ordsprog lydt i mange år.

Måske er der noget om snakken.

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at trods en intensiv kamp mod bakterierne på de danske sygehuse er der fortsat mange patienter, som pådrager sig en infektion under indlæggelse.

Ifølge Hans Jørn Kolmos, der er professor og overlæge i klinisk mikrobiologi på Odense Universitetshospital (OUH), rammes mellem otte og ni procent af patienterne af en infektion, mens de er indlagt på et af Region Syddanmarks hospitaler.

Det gør det til den mest udbredte komplikation i det danske sundhedsvæsen.

Det er en situation, som skal tage alvorligt, mener Hans Jørn Kolmos.

- Det er vigtigt det her. Der er cirka 20 procents risiko for at dø, når man har blodforgiftning, siger han.

Motorvej for bakterier

Mellem 60.000 og 100.000 danskere pådrager sig årligt en infektion, efter de er blevet indlagt på et hospital.

Det vides ikke med sikkerhed, hvad der forårsager de mange infektioner.

- Når vi analyserer os frem til, hvad der kunne være årsagen til problemet, så ved vi, at mange af de patienter med bakterier i blodet har et kateter i en blodåre eller i blæren, forklarer Hans Jørn Kolmos og uddyber:

- Det er en motorvej for bakterier, som enten havner direkte i blodbanen eller i urinvejen og derfra i blodbanen, hvor det giver blodforgiftning.

Siden 2013 har de danske regioner arbejdet målrettet på at nedbringe antallet af infektioner i forbindelse med hospitalsindlæggelser.

Trods indsatsen er tallet ikke faldet. Men det burde det, mener formanden for patientforeningen Danske Patienter, Camilla Hersom.

- Det at erhverve sig en sygehusinfektion kan være ganske alvorligt. Desværre er det også noget, der er i for mange tilfælde har en dødelig udgang. Det er ikke noget, man skal spøge med, siger hun og fortsætter:

- Det kalder på, at man laver en endnu mere intensiv indsats. Tallet falder ikke, som det burde. Det synes jeg ikke er godt nok.

Værst i Syddanmark

Sammenligner man de fem danske regioner står det klart, at der er én region, der skiller sig ud.

- Det slår mig, at tallene er for store, og at Region Syddanmark ligger markant over landsgennemsnittet. Så der er rigtig meget, der tyder på, at der er plads til forbedring, forklarer Camilla Hersom.

På OUH anerkender Hans Jørn Kolmos, at tallene ikke er blevet bedre.

- Vi har ikke nogen god forklaring på det. For der er ikke noget, der tyder på, at patienter i Region Syddanmark skulle være mere tilbøjelig til at få bakterier i blodet end andre steder. Vi har tolket det sådan, at her er et indsatsområde, hvor vi skal have gjort noget mere, fortæller Hans Jørn Kolmos.

Det er dog ikke kun i Danmark, at man har problemer med hospitalsinfektioner.

Verdenssundhedsorganisationen WHO estimerer, at infektioner hvert år forårsager mindst 37.000 dødsfald i Europa.

Det placerer hospitalsinfektioner på top fem-listen over de hyppigste årsager til dødsfald.

I Danmark vurderes det, at hospitalsinfektioner årligt koster staten mere en en milliard kroner - her er vel og mærke ikke medregnet omkostninger som sygefravær, genoptræning og invalidering med videre.

Fokus på hygiejne

For at nedbringe antallet af infektionerne har Region Syddanmark indført en handleplan. Inden 2023 vil man reducere antallet med 50 procent.

- Der er ikke andet end gode grunde til at komme i gang med at nedbringe infektionstallet. Det er rigtig positivt, at man fra regionens side har fokus på det. Men jeg tænker, at man bør sætte turbo på den udvikling, siger Camilla Hersom.

Ifølge Hans Jørn Kolmos er løsningen dog ikke at skære ned på brugen af katetre.

- Det er ikke fordi, vi ikke skal bruge katetre. De mest syge har ofte brug for et kateter. Vi lægger dem, fordi det er behandlingsmæssigt nødvendigt. Vi skal blive skarpere og hurtigere til at vurdere, om patienten stadig har brug for kateteret, siger han.

På den måde sikrer man sig, at patienten kun benytter sig af et kateter i så kort tid som muligt, hvilket altså vil mindske risikoen for infektion.

Derudover skal der ses endnu mere på hygiejnen. På sygehusene er der i forvejen retningslinjer og forholdsregler, som man nu vil forsøge at skærpe yderligere.

- For at sikre det har vi udviklet et netværk af det, vi kalder for hygiejnekoordinatorer, så der på hver afdeling er nogen, som har fået en særlig hygiejneuddannelse. Det er dem, der skal have hygiejnebrillerne på i det daglige, forklarer Hans Jørn Kolmos.

En af hygiejnesygeplejerskerne er Kenneth Sørensen. I videoen nedenfor kan du se, hvordan han arbejder med at gøre det mindre risikofyldt at få lagt et kateter.

Facebook
Twitter