Beboer i Vollsmose om ny todeling: 'Det ændrer ikke rigtig noget. Vi er stadig et b-hold'

Der er delte meninger om at splitte området op i to for at undgå, at alt kommer på ghettolisten.

Thomas Skov Jensen, som har boet i Vollsmose i seks år, er rigtig glad for at bo i området. (Foto: Allan Christiansen DR Fyn)

Fremover kan tre ud af ni boligafdelinger i Odensebydelen Vollsmose nøjes med at blive kaldt socialt belastet boligområde.

Dermed slipper Slåenhaven, Tjørnehaven og Hybenhaven - som samlet område kaldes Haverne - for at være en del af regeringens ghettoliste, i modsætning til området Parkerne i Vollsmose.

Thomas Skov Jensen, som er en af beboerne i Parkerne i Vollsmose, mener ikke, at den nye todeling af bydelen vil få betydning for beboerne.

- Det ændrer ikke rigtig noget. Vi er stadig stigmatiseret som et udsat boligområde - om det er en hård ghetto eller udsat boligområde er sådan set lige meget. Vi er stadig et b-hold uanset hvad, siger han.

Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, der har sagt ja til et ønske fra Odense Kommune og boligorganisationerne i Vollsmose om, at kun seks ud af Vollsmoses ni boligafdelinger er omfattet af regeringens ghettoplan.

- Det er virkelig tragisk

Jytte Drud, som bor i Tjørnehaven i Vollsmose, er glad for, at hendes bolig ikke længere er på ghettolisten, men hun er ked af det på vegne af de beboere, som bor i Parkerne.

- Jeg synes, det er virkelig tragisk. Jeg har ondt af alle de mennesker, som jeg møder til genoptræning, og som jeg snakker med om, hvordan det hele dog skal ende, siger Jytte Drud.

Jytte Drud på 86 år har boet i Vollsmose siden 1989. Hun er glad for området og føler sig tryg i bydelen. (Foto: Allan Christiansen)

I Fyns Almennyttige Boligselskab er man glad for, at Haverne er fjernet fra ghettolisten.

- Haverne gør det godt, så der er ingen grund til at bruge tid og kræfter på at rive nogle gode boliger ned, som der er venteliste til, siger formand Erling Nielsen.

Risiko for at skubbe problemerne videre

Men den begejstring deler antropolog ved statens byggeforsknings institut, AAU, Marie Stender ikke. Hun frygter, at man med opdelingen af Vollsmose i højere grad skubber problemerne videre i stedet for at løse dem. Det viser de internationale erfaringer.

- Hvis man ser på de steder, hvor det lykkes at få skabt et område, der har et bedre omdømme, så er det næsten altid også en del af historien, at der er et andet område, som er blevet det, der er kendt som udsat, siger Marie Stender.

Men borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel (S), fortæller, at planen er at holde øje med dynamikken i området for at sikre, at udviklingen ikke går i den forkerte retning og sætte ind der, hvor behovet er størst.

- Det betyder, at vi nu kan bruge kræfterne der, hvor vi skal ændre i boligmassen, rive ned og bygge nyt op. Der, hvor problemerne er størst, siger han.

Usikkerheden er det værste

Thomas Skov Jensen, som har boet i Vollsmose i seks år, fortæller, at det, som bekymrer beboerne i området mest, er, hvilke boliger, der skal rives ned, og hvornår det kommer til at ske.

- Usikkerheden er faktisk det værste. Der er ikke nogen, der ved, hvilke boliger, der skal rives ned, og hvor der skal bygges noget andet. Det ikke at vide, hvad der kommer til at ske, er meget, meget ubehageligt, fortæller han.

Han opfordrer politikerne til at deltage i det borgermøde, som afholdes i Vollsmose i midten af december.

- Kom nu ud og lyt til beboerne herude i stedet for at sidde inde bag ved skrivebordene. Kom nu ud og snak med os, så vi kan finde den bedste løsning, siger Thomas Skov Jensen.

Facebook
Twitter