To kilometer på den brede led og tre kilometer på den lange.

Den syner måske ikke af meget, men på trods af sin størrelse, kan Strynø i det sydfynske øhav godt imponere.

På få år er øens befolkning vokset med godt 17 procent. Det betyder, at der nu bor 210 strynboere på øen, og flere er på vej.

Men hvad er det egentlig øen kan?

39-årige Christina Prydtz Frandsen, som flyttede med sin familie fra Nordfyn til Strynø i august sidste år, er ikke tvivl om, hvad der umiddelbart trak dem til øen.

- Det var skole, institution og fællesskabet - og så færgeforbindelsen, siger hun.

Derudover var det stressfri ø-liv også tillokkende for en familie på fem, forklarer hun.

- Før skulle vi jo køre ni kilometer tre gange dagligt for at hente og bringe, men her går de jo selv i skole, og de leger på hele øen.

Det var dog meget angstprovokerende i starten for Christina Prydtz Frandsen ikke at vide, hvor børnene var henne, og hvornår de kom hjem.

- Men det fungerede bare, da jeg først havde vænnet mig til det, siger hun.

Lige nu er der meget få huse til salg på Strynø. Og de huse, der er til salg, er for små til børnefamilier, som i den grad har fået øjnene op for den lille ø i det sydfynske øhav.

Det er dog ikke kun Strynø, folk kigger med lange øjne efter. Sekretariatsleder for Sammenslutningen af Danske Småøer Lise Thillemann Sørensen oplever en stigende interesse for øerne i coronatiden.

- Vi har en helt klar fornemmelse af, at der er en tilflytning til mange af øerne i øjeblikket, siger hun.

Hun fortæller også, at folk nu hurtigere bosætter sig på øerne end før, hvor eventuelle tilflyttere gerne brugte flere måneder på at se en ø an.

Mentorforløb hjælper nye familier i gang på øen

Strynø kommer dog ikke sovende til deres nye beboere.

Der bliver gjort et stort stykke arbejde på øen for at byde nye til blandt andet via øens egen bosætningsgruppe, som i øvrigt er en af Strynøs hele 22 foreninger.

Bosætningsgruppen hjælper blandt andet nye familier med at få kontakt til bosiddende familier på øen.

- Så finder jeg en familie her på Strynø, som matcher den nye familie, og de bliver koblet sammen, siger Eva Knudsen, der er formand for bosætningsgruppen og inkarneret strynbo med mere end 30 år på øen.

Og besøger man øen for lige at snuse til idéen om en ø-tilværelse, så skal man ikke blive overrasket, hvis man bliver kontaktet.

- Du kan stole på, at vi har fat i dem. Lige med det samme, siger 80-årige Eva Knudsen, der har været drivkraft i bosætningsgruppen i 15 år.

De garvede ø-familier bliver en slags mentorfamilie for de nytilflyttede familier.

– De inviterer dem herover, viser dem rundt på øen, serverer en kop kaffe og fortæller dem om, hvad det vil sige at bo på øen, fortæller Eva Knudsen.

Mentorfamilien følger den nye familie, indtil de er faldet til på øen.

Strynø har også en "bedsteforældreordning" for de unge børnefamilier, som måske ikke har bedsteforældre med til øen.

- Vi er nogle ægtepar herovre, der er gået på pension, som har stillet os til rådighed og meget gerne vil passe børnene, hvis de er syge, eller hvis forældrene ikke lige når hjem med den færge, de skulle, siger Eva Knudsen.

- Det er en tryghed for forældrene, og det er også til gavn for os andre.

En ganske særlig velkomst

Christina Prydtz Frandsen, hendes mand og deres børn er bare nogle af de i alt 37 nye beboere, der kom til Strynø i løbet af 2020.

Familien har bosat sig lige ved siden af øens skole, som går op til 4. klasse, og to af børnene går i henholdsvis 2. og 3. klasse.

Og der gik ikke én dag, før de følte sig meget velkommen på øen.

- Da vi flyttede ind, stod der 10 den første dag og 20 mennesker den anden dag. De stod i kø for at tømme vores lastbiler, og vi havde altså fire lastbiler med. De blev tømt på ingen tid, og det er jo det, Strynø kan, fortæller Christina Prydtz Frandsen.

- Folk kom med gaver og bød velkommen og "kom over til kaffe og kage og pandekager". Det betyder bare alverden, siger hun.

Også øens nyeste familie, Stine og Adil Dahlbæk Almasri og tre børn, har fået kaffeinvitationer i stakkevis, siden familien flyttede ind den 1. januar 2021.

- Den gæstfrihed, vi har fået udvist her fra første dag, er helt vild, siger Adil Dahlbæk-Almasri.

- Ja, og vi er inviteret til kaffe alle steder, så vi må se, om det kommer til at tage noget tid, griner Stine Dahlbæk Almasri.

Selvom det faktisk var et nyt job, som leder af øens børnehave, Skattekisten, der fik 36-årige Stine Dahlbæk Almasri til at kigge mod Strynø, så er familien blevet overrasket over, hvor nemt ø-livet har vist sig at være.

- Folk er så gæstfrie og tager imod én. Du snakker med alle fra dag et, siger Adil Dahlbæk Almasri.

Han har stadig arbejde på Nordsjælland og må pendle en gang i mellem, men ellers så har Strynø alt, hvad han kan ønske sig.

- Du har ikke rigtig brug for at tage herfra. Det er jeg blevet meget overrasket over. Jeg troede, man skulle herfra et par gange om ugen. Der er en købmand, der har alt, hvad du kan drømme om, siger Adil Dahlbæk Almasri.

Stine Dahlbæk-Almasri nikker samstemmende:

- Ja, så det er så enkelt – det er måske egentligt bare det, der overrasker én, ik? At det er sådan helt enkelt.

En glad borgmester

Tonni Hansen er borgmester for Langeland, som Strynø hører under, og han glæder sig over den udvikling, der er på øen.

- De er simpelthen bare så seje, og de gør jo faktisk det helt rigtige. De har knækket koden, siger Tonni Hansen (SF).

Han vil nu forsøge at få flere lokalråd rundt på Langeland til at gøre ligesom Strynø for at få flere nye beboere til.

- Jeg har forsøgt at lure lidt, fordi de kan jo et eller andet, og jeg tror, at det er den måde, som de tager imod de nye på, der er den store forskel, siger han og drømmer om, at det samme kunne ske i resten af kommunen:

- Så ville vi jo være en mønsterkommune.

En fjerdedel af beboerne på Strynø er under 18 år og kan måske være med til at holde liv på øen i mange år fremover.

Se, hvad Tonni Hansen mener, at det vil betyde for Langelands Kommune, hvis den udvikling, Strynø har gang i, også fandt sted i resten af kommunen.