Beredskabet ser tilbage på togulykken: Næsten alt gik godt - men vi gjorde det svært for de pårørende

Indsatsen under den store redningsaktion på Storebælt var god, viser intern evaluering.

I dag blev politikerne i Region Syddanmark præsenteret for en intern evaluering om beredskabets håndtering af togulykken 2. januar på Storebæltsbroen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Det var en massiv redningsindsats, som læger, ambulance- og beredskabfolk stod med den 2. januar, da et lyntog forulykkede på Storebæltsbroen.

Men der er kun små eller mindre fejl at spotte efter det store redningsarbejde. Det konkluderer en intern evaluering af redningsarbejdet ved den værste togulykke i Danmark i 30 år, der i dag blev præsenteret for politikerne i Region Syddanmark.

De var i dag samlet for at se på, hvad man kan lære af erfaringerne, hvis en lignende ulykke skulle ske igen.

- Generelt må vi sige, at vi er bestået. Men når der sker så stor en ulykke, så er der altid ting, der kan gøre bedre, og det skal vi have evalueret, siger Mads Skau, der er formand for præhospitalsudvalget i Region Syddanmark.

Det gik godt

Beredskabet havde været igennem flere øvelser inden ulykken, og det var meget værdifuldt, da ulykken så skete, fortæller Mads Skau.

- Overordnet set kan vi se, at forberedelserne har været gode nok, da ulykken indtraf, siger han.

I alt deltog 13 ambulancer, 3 akutlægebiler og 2 akutlægehelikoptere i redningsarbejdet den 2. januar. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Steen Schougaard Christensen, der er direktør for Ambulance Syd, er enig i, at det gode samarbejde mellem politi, brandvæsen og ambulancerne var meget vigtigt.

- Der er mange forskellige beredskaber, der arbejder sammen under store ulykker. Og derfor er et godt samarbejde alfa og omega, siger han.

Generelt er det lægefaglige personale stolte af det redningsarbejde, som de udøvede 2. januar, siger beredskabsansvarlig læge Søren Jepsen.

- Jeg synes, det var tilfredsstillende hele vejen igennem. Vi samlede blandt andet alle de ikke-tilskadekomne og bragte dem i sikkerhed, så vi også hurtigt kunne give psykologisk nødhjælp, siger Søren Jepsen.

Det skal ændres

Selvom den interne evaluering af redningsarbejdet stort set hele vejen igennem er positiv, så er der nogle områder, der skal forbedres.

Mange af de pårørende havde svært at finde ud af, hvor de skulle henvende sig. Der blev ikke meldt et telefonnummer ud, så de havde svært ved at få svar på deres mange spørgsmål.

- Der opstod nogle problemer, hvor pårørende ringede til sygehusene, til politiet og så videre. Og de problemer bliver der arbejdet videre med, måske endda nationalt, siger beredskabsansvarlig læge Søren Jepsen.

Efter ulykken har Ambulance Syd ændret proceduren, hvis der er personale, der ikke kan komme på arbejde på Fyn, fordi Storebæltsbroen er lukket, så indkalder de straks andet personale, så de altid er i fuld beredskab. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Hos Ambulance Syd har evalueringen efter redningsarbejdet betydet, at man nu har ændret nogle procedurer. På grund af den stærke blæst på ulykkesdagen var Storebæltsbroen spærret, og det betød faktisk, at ti ambulancereddere i Ambulance Syd ikke kunne komme på arbejde.

- I det øjeblik, Storebæltsbroen lukker, starter vi nu med at tilkalde det fornødne mandskab for at være sikker på, at alle beredskaber er oppe at køre, siger direktør i Ambulance Syd Steen Schougaard Christensen.

Det er stadig ikke fastlagt, hvad der præcist skete under ulykken, og Havarikommissionen arbejder fortsat på en rapport, der undersøger sagen til bunds. Politiet vil også først komme med deres evaluering af håndteringen af ulykken, når Havarikommissionen offentliggør sin rapport.

Facebook
Twitter