Beredskabsplan til din hønsegård? Strenge regler rammer gør-det-selv-folket

Småbyg og industribyggerier er kommet under de samme regler i kommunen. Nu skal gør-det-selv folket dokumentere byggepladsindretning og brandstrategi.

En simpel hønsegård eller et skur kan kræve dokumentation for beredskabsplan og brandstrategi, inden du får tilladelse til at bygge. (Foto: Grafik: Lærke Kromann)

Drømmer du om at bygge et cykelskur, en hønsegård, en carport eller måske et drivhus i din have? Så kan du godt væbne dig med tålmodighed. I hvert fald hvis det samlede areal af småbyggerier på din grund overstiger 50 kvadratmeter.

Det kan nemlig være et større arbejde at få udarbejdet den rette dokumentation, så du kan få en tilladelse fra kommunen.

Efter en justering af Byggesagsreglementet fra 2018 (BR18) røg både store og små byggerier ind under det samme regelsæt.

Og det er uhensigtsmæssigt, mener Marianne Wedderkopp, der er teknisk chef i Svendborg Kommune.

- Det bliver sådan lidt at skyde gråspurve med kanoner, siger hun.

Det betyder blandt andet, at du selv på de små byggerier som for eksempel en hønsegård eller en carport, skal indsende byggepladsindretning og brandstrategi, for at få tilladelse til at bygge, hvis den samlede mængde af småbygninger overstiger 50 kvadratmeter.

- Der er ingen tvivl om, at det er en stor udfordring, at man har et reglement, som skal dække alt byggeri, siger Marianne Wedderkopp.

Langt de fleste af de ansøgninger, som kommunerne får, handler nemlig om private småbyggerier, fortæller Marianne Wedderkopp til Regelrytterne på P1.

- Med det nye reglement har man forsøgt at have en onesize-fits-all. Og det er klart, at der er enorme forskelle på vores byggesager; om du har et stort etageboligbyggeri eller stort industri-byggeri, så kommer det i samme regelsæt som en carport eller en tilbygning eller et enfamilie-hus.

Henrik Christoffersen-Thorsen mener, det er spild af tid at skulle sende stribevis af dokumentation for at opsætte en carport i egen indkørsel. (Foto: Louise Enstrøm)

'Det er spild af tid'

En af dem, som har oplevet, at et gør-det-selv-byggeprojekt, trak ud, er 42-årige Henrik Christoffersen-Thorsen fra Nyborg.

Han indkøbte før sommeren materialer til en dobbeltcarport, som han gerne vil have sat op. Men materialerne ligger stadig pakket sammen.

- Problemet ligger i regelsættet. Kommunen reagerede hurtigt, men desværre ikke med et tilsagn, fordi jeg ikke havde de dokumentationer på plads, som jeg anså for unødvendige. Blandt andet på baggrund af den vejledning, der var i byggeansøgningsmaterialet, siger Henrik Christoffersen-Thorsen.

Det var ikke blot en plantegning, som kommunen bad om, inden byggeriet af carporten.

- Kommunen beder om byggepladsindretning og beredskabstiltag i forhold til, hvordan beredskabet fungerer, og hvordan byggepladsen er indrettet, siger Henrik Christoffersen-Thorsen.

- For mig virker det fuldstændig skudt ved siden af målet taget i betragtning af, at det er et simpelt byggeri af en carport, der er tale om.

Henrik Christoffersen-Thorsen synes, processen er alt for besværlig.

- Det er spild af tid, og det er frustrerende som menigmand, når jeg gerne vil forsøge at overholde de regler, der er.

For år tilbage byggede han uden problemer en overdækket terrasse i sin have, fordi det var før BR18 blev indført.

Henriks Christoffersen-Thorsen i sin indkørsel, hvor han gerne vil sætte sin carport op. (Foto: Louise Enstrøm)

Konsekvenserne af de mange regler og dokumentationskrav gør, at Henrik Christoffersen-Thorsen fortryder, at han søgte om byggetilladelse hos kommunen.

- Kunne jeg bare have bygget den, uden at spørge om lov, så havde jeg gjort det, men det er jo ikke en mulighed nu, hvor jeg har søgt om det. Så vi følger den til dørs den lovlydige vej, siger han.

Selv om det tager ekstra tid, så tror Henriks Christoffersen-Thorsen på, at det nok skal lykkes at få carporten op.

- Men jeg er ikke sikker på, at jeg får den op i år, siger han.

'Vi bygger bedre boliger'

Instituttet Build assisterer Bolig- og Planstyrelsen med diverse myndighedsprojekter. Det gør de blandt andet, når der er ændringer i Bygningsreglementet.

Thomas Cornelius, som er seniorforsker hos Build på Aalborg Universitet forklarer, at formålet med BR18 er, at man skal have tilstrækkelig sikkerhed.

- Der må ikke opstå brand, og husene må ikke falde sammen, og vi skal have et sundt indeklima, og det skal have en god funktion. Det vil sige, at det skal virke efter hensigten, siger han.

Han medgiver, at de strenge krav til byggerierne rammer gør-det-selv-folket, fordi grænsen for dokumentation er sat ved 50 kvadratmeter i småbyggerier samlet set.

- Man er jo nødt til at sætte en grænse, fordi vi ikke vil have vores grunde plastret til med mange små byggerier. Det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan lave noget større byggeri. Og man kan jo så diskutere, hvor grænsen skal være, siger han.

Bør der ses på, om det virker efter hensigten?

- Man bør bestemt se på det løbende. Det kan i nogle sager måske føles overdrevet, hvis man har en carport, der for eksempel bliver 10 kvadratmeter større.

Men resultatet er altså bedre byggerier overordnet set, forklarer Thomas Cornelius.

- Vi bygger bedre boliger med en højere kvalitet. Og vi forventer bestemt at se bedre byggeri som følge af de sidste ændringer, der er sket i processen.

Henrik Christoffersen-Thorsen fra Nyborg, som skal have bygget en carport, forstår godt, at man selvfølgelig er nødt til at dokumentere byggeriet, så det er sikkert, og så man ikke generer sine naboer, men det er absurditeten i det, der skal dokumenteres, han kritiserer.

- Selvfølgelig er der nødt til at være nogle grænser. Men at skulle udfylde brand- og konstruktionsklasse ved et simpelt byggeri, en carport, synes jeg er unødvendigt, siger han.

Facebook
Twitter