Blodbanken kan altid regne med Lars: Har doneret blod 200 gange og hjulpet 600

Kammeratskab og det at hjælpe andre, får Lars Kjærgaard til at møde op i blodbanken, når de ringer efter ham.

Lars Kjærgaard har i dag doneret blod 200 gange. Det er han den femte i Danmark, der har præsteret. (Foto: Jonatan Grau Møller)

Blod i reagensglas, slanger og nåle.

Det lyder som en scene fra en gyserfilm.

Men når sætninger som "hvilken arm vil du stikkes i?" Og "du mærker kun et lille prik" kombineres med brikse, flag og glade ansigter, bliver det et sted, man har lyst til at være.

Vi er i blodbanken på Odense Universitetshospital (OUH).

Lars Kjærgaard har været her mange gange. Flagene i lamperne viser, at han i dag er noget ekstra specielt.

Med en nål i armen og juice i plastikglasset får han overrakt to flasker vin og en buket blomster.

Han har nemlig ligget på briksen 200 gange for at donere blod.

Et jubilæum, som han er den blot femte til at fejre i Danmark.

Men hvorfor vælger man at bruge omkring 400 timer af sit liv på at få suget blod ud af kroppen?

- Det er tanken om, at man hjælper folk. Jeg har fået af vide, at jeg har været med til at hjælpe 600 mennesker. Det er stort, fortæller 66-årige Lars Kjærgaard.

Frivillighed i yderste potens

Første gang Lars Kjærgaard donerede blod, var da han var i forsvaret.

- Da jeg blev hjemsendt,tænkte jeg, at jeg ligeså godt kunne fortsætte. Så jeg var ude at melde mig, og har hængt ved siden, forklarer han.

Det har betydet, at blodbanken på OUH altid har kunnet regne med den 66-årige pensionist. Noget der på hospitalet bliver kaldt for frivillighed i yderste potens.

- 200 tapninger er fantastisk. Det er blandt andet fordi Lars har givet blodplader mange gange, og fordi han altid har været klar, når vi har ringet, siger Kjell Titlestad, der er overlæge på OUH.

For at markere den sjældne begivenhed blev Lars Kjærgaard fejret med vin, blomster og champagne, da han var færdig med at donere blod.

Til gavn for kræftpatienter

Blodet som Lars Kjærgaard donerer, bliver primært brugt til kræftpatienter, når de har fået en hård behandling, som for eksempel kemoterapi. Her danner patienterne ikke selv deres eget blod og er derfor afhængige af at få hjælp fra bloddonorer.

Her skaber Lars Kjærgaard og alle andre, der donerer blod, en sikkerhed for hospitalerne rundt omkring i landet.

- Det er meget vigtigt for os at have nogle donorer, som vi ved kommer, når der er brug for det, siger Kjell Titlestad og pointerer:

- Når det så er sagt, så vil vi også meget gerne donorer, som kun giver en til to gange om året.

Ved siden af Lars Kjærgaard ligger Anders Peter Rasmussen og donerer blod for 234. gang. (Foto: Jonatan Grau Møller)

Blodbrødre i stolen sammen

I dag er det Lars, der er i centrum.

Men lige ved siden af ham, kun adskilt af en centrifuge, der benyttes til udskille blodplasma, ligger Anders Peter Rasmussen.

Ligesom Lars Kjærgaard er han en af de mest flittige bloddonorer her i landet.

234 gange har Anders Peter Rasmussen doneret blod.

Det bruges blodet til
  • 39 % af blodet anvendes til kræftbehandling
  • 20 % af blodet anvendes i behandlingen af hjerte-/karsygdomme samt lungesygdomme
  • 13 % af blodet anvendes til øvrige patienter – eksempelvis ved fødsler
  • 12 % af blodet anvendes til patienter, som akut har lidt et stort blodtab
  • 11 % af blodet anvendes til patienter, som lider af sygdom i deres fordøjelsessystem
  • 5 % af blodet anvendes til patienter, som lider af blodsygdomme.

Kilde: bloddonor.dk

Kun afbrudt af to hofteoperationer og en begravelse kommer han altid, når OUH ringer.

- Jeg synes, det er en god ting, at man kan hjælpe andre. Jeg håber også på, at hvis man selv får brug for det, at der er andre, der har været med til at bygge et lager op, fortæller den 66-årige tidligere værktøjsmager.

Når man bliver ved med at komme igen gang efter gang, skyldes det ikke kun, at man gerne vil hjælpe andre.

- Det viser, at folk er stabile, og det er hyggeligt, at det er de samme mennesker, man møder herude. Den tidligere chef Lene og jeg snakkede den anden dag om, at jeg faktisk har kendt hende længere, end jeg har kendt min kone, fortæller 200. gangs-jubilaren og fortsætter:

- Normalt er der en god snak med de ansatte, og dem der ligger ved siden af. Ellers så ligger man bare og kigger lidt på sin mobil.

Står det til de to veteraner, bliver de ved, så længe det er muligt.

- Jeg bliver ved, indtil vi ikke må mere. Som lovgivningen er lige nu, så må man kun blive ved indtil man er 67 år. Men jeg ved, at de arbejder på, at man må blive ved til, man er 70. Hvis vi er sunde og raske. Vi vil i hvert fald gerne fortsætte, siger Lars Kjærgaard.

Indtil videre håber Anders Peter Rasmussen på, at han kan nå at donere blod 250 gange, inden han fylder 67 år til maj næste år.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på fyn@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.