Børn læser mindre: Nu skal Freya, Niels og Julians hænder løse problemet

Fynsk folkeskole forsøger de næste to år at vække elevernes læselyst gennem håndværk.

Julian og Freya er trukket i malertøjet. Niels har bundet et forklæde om livet og taget en kokkehue på.

De er alle tre 12 år og går på Skårup Skole på Sydfyn. Normalt går de i 6. klasse ligesom alle andre på deres alder, men i to uger er de en del af Svendborg Erhvervsskole. Her skal de blive dygtigere til at bruge deres hænder - og finde glæden ved at læse.

(Foto: Thea Bjørn)
(Foto: Thea Bjørn)

Den seneste læsevane-undersøgelse viser, at børn i 4.-6. klasse læser mindre. Og en ny international undersøgelse fastslår, at børnene også er blevet dårligere læsere.

Den udvikling vil de stoppe på Skårup Skole med projektet "At håndværke sig til læselyst". Skal man lykkes med at vække børnenes læselyst, skal man nemlig starte et andet sted end bøgerne, mener projektleder Merete Skjødt Jørgensen.

- Vi har mange elever, som godt kan lide de praktiske fag, og som har en anden tilgang til det. Så vi vil prøve at se, om man kan lave koblingen mellem at bruge sine hænder og at læse, siger hun.

Helt konkret sniger læsningen sig ind, når børnene skal vide mere om det, de arbejder med. Skal eleverne lave pasta i madkundskab, læser de opskrifter, tekster om pastaens historie og bøger om ernæring eller hygiejne.

- Det er så godt tænkt, fordi her kommer vi ud af læseboblen og får det koblet med alt muligt andet i børnenes liv. Det starter det rigtige sted, siger Lisbet Vestergaard, som er ekspert i børns læsevaner hos Tænketanken Fremtidens Biblioteker.

Hun har store forventninger til projektet, fordi det har et anderledes udgangspunkt end det, som andre skoler og fagfolk har forsøgt.

Læsning er en 'skal-ting'

Læsevaneundersøgelsen peger på, at læsning for de færreste børn er forbundet med lyst. I undersøgelsen svarer 47 procent af børnene, at de "kun læser, hvis de er nødt til det", og 57 procent svarer, at "de læser mest, når de voksne siger, de skal".

Også blandt eleverne i 6. klasse på Skårup Skole er læsning sjældent førstevalget.

- Hvad tænker I, hvis jeg siger bøger?

- Det er noget, man kan gøre, hvis man keder sig, og der ikke er noget fedt på internettet, og man ikke har lyst til at lege, forklarer Julian Anders.

- Det er noget, man kan leve sig ind og dele med andre. Noget man mest gør derhjemme. Og som ofte er en "skal-ting", siger Freya Bay, som læser 30 minutter i fritiden om dagen.

I undersøgelsen svarer halvdelen af eleverne, at det er vigtigt, at bogens emne er noget, der interesserer dem.

Og derfor vil Skårup Skole fokusere på de fag, som interesserer eleverne mest.

- Jeg er meget glad for billedkunst, håndværk og design og historie, hvor jeg skal ud og bruge mine hænder, siger Niels Madsen, som i sin fritid også bruger sine hænder meget:

- Jeg kan godt lide at samle ting, male og tegne. Jeg bygger også huler ude i naturen med reb og grene.

(Foto: Thea Bjørn)
(Foto: Thea Bjørn)

Næsten samme svar får vi fra eleverne i parallelklassen:

- Noget, jeg altid har syntes, er fedt, er at sidde med en hammer og banke søm i træ, siger Julian Anders.

Og Freya Bay kan bruge lang tid med en pensel i hånden:

- Jeg kan rigtig godt lide at male, fordi det er noget, som tager tid, siger hun.

Børnene er gode til at koncentrere sig, fordybe sig og komme i flow, når de laver noget, der interesserer dem. Det er den evne, som Skårup Skole håber, at børnene kan lære at tage med sig over i boguniverset.

Men kommer bøgerne frem?

På høvlebænken ligger der sandpapir, malerbøtte og pensel. Ingen bøger.

Og eleverne er heller ikke helt enige om, hvorvidt projektet kommer til at ændre noget i forhold til læselysten.

- Men kan det her få dig til at læse mere?

- Det kan være, det kommer, men lige nu har jeg samme lyst, som jeg plejer, forklarer Niels Madsen.

- Det tror jeg godt, specielt bøger om faget muring, siger Julian Anders, som har fået lyst til at læse mere om murerfaget:

- Tit fordyber jeg mig i bøger eller videoer. Jeg begyndte på 100-200 sider om muring, og pludselig havde jeg læst bogen færdig, fordi jeg slet ikke tænkte over tiden, forklarer han.

- Der er så mange kompetencer, de skal have for at blive et studerende, ungt menneske, forklarer Merete Skjødt Jørgensen, som mener, at to uger på erhvervsskolerne er givet rigtig godt ud, selv om det er på bekostning af anden undervisning. (Foto: Thea Bjørn)

Projektet på Skårup Skole løber frem til 2021, og det er endnu for tidligt at sige noget om effekten, men projektleder Merete Skjødt Jørgensen krydser fingre for, at koblingen mellem håndværksfag og læselyst kan findes.

- Jeg håber, at vi får nogle elever i folkeskolen, som fordyber sig i længere tid indenfor alle mulige områder, siger hun.

Slots- og Kulturstyrelsen støtter projektet med 541.800 kroner.