Der er ingen hjælp at hente for private boligejere, der har for meget af den giftige PCB i deres ejendomme.
I almennyttige boligbyggerier, skoler og andre offentlige bygninger bliver der i disse år - ud fra et forsigtighedsprincip - fjernet PCB for mange hundrede millioner kroner.
Men private boligejere står alene med et problem, som ingen vil kendes ved. Det siger Allan Malskær, formand for Parcelhusejernes Landsforening.
- Det står til ad h-til. Der er ikke nogen, der har forståelse for problemstillingen. Det koster kassen, og jeg ved med stor beklagelse, at folk sælger deres huse uden at fortælle, at der er PCB i huset. Og der er nogle, der bor i huse med PCB uden at gøre noget ved det. Det bliver ikke taget alvorligt nok. Det her er den nye eternitsag, siger han til DR.
- Gør noget ved det
Mens Landsbyggefonden støtter renovering af PCB-ramte almennyttige boliger, så er der ingen steder, private boligejere kan søge om hjælp. Og det er dyrt at renovere for PCB.
I sidste måned flyttede beboere i Farum Midtpunkt hjem igen i deres nyrenoverede lejligheder. Her er PCB-materialerne blevet fjernet og det har i snit kostet omkring 1,5 millioner kroner per lejlighed.
- Når jeg får at vide, man renoverer for store milliardbeløb i den offentlige sektor, og man siger, at det skal man gøre noget ved, så kan jeg kun opfatte det som om, at PCB er farligt at bo med. Så jeg siger til mine medlemmer: Lad være med at tage den risiko. Gør noget ved det, siger Allan Malskær.
En øjenåbner
Der findes ingen undersøgelser, der viser, om det er sundhedsskadeligt, at bo i boliger med højt PCB-indhold i luften.
En undersøgelse af beboerne i de PCB-ramte lejligheder i Farum Midtpunkt fra Bispebjerg Hospital har tidligere vist, at beboerne havde markant forhøjede værdier af PCB i blodet.
Hidtil har man troet, at giften kun kunne findes i beboere i almennyttige lejligheder, hvor PCB blev brugt i store mængder. Men en ny undersøgelse viser, at også folk i parcelhuse, der er bygget i PCB-perioden, har miljøgiften i blodet.
- Det er en øjenåbner. Den slags data viser, at der kan være noget, der skal undersøges nærmere, siger professor Lisbeth E. Knudsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
Uventet resultat
Undersøgelsen, der endnu ikke er videnskabeligt publiceret, viser, at børn og mødre, der bor i parcelhuse og går i skoler, der er bygget i PCB-perioden, har markant mere PCB i blodet end andre. Det er Lisbeth E. Knudsen, der har lavet undersøgelsen, og hun finder selv resultatet overraskende:
- Fordi vi har så stor en undersøgelsesgruppe, kan vi finde forskelle mellem de børn, der bor i huse, der er bygget i den periode, hvor man brugte pcb, og de, der bor i huse, der er bygget enten før eller efter. Det overraskede os, siger Lisbeth E. Knudsen.
Mængderne af PCB i blodet på beboerne i parcelhusene, er dog væsentligt lavere, end de mængder, der tidligere er blevet fundet hos beboere i almennyttigt byggeri.
Erkender berøringsangst
Statens Byggeforskningsinstitut har i flere år forsket i PCB i byggeriet. Her erkender professor Lars Gunnarsen, at der er en stor berøringsangst, når det netop handler om de private boliger.
- Det her er jo uretfærdigt for dem, der bliver ramt. Og diskussionen om hvem, der skal betale, er meget afgørende for, hvor hurtigt man kan få bugt med problemet. Hvor hurtigt vi kan sikre os, at denne her fortidens synd ikke belaster vores fremtidige generationer, siger Lars Gunnarsen.
PCB anses for at være kræftfremkaldende, men ingen ved med sikkerhed, hvor stor risikoen er for at blive syg af at bo i et hjem med PCB i luften.
Gør noget ved problemet
Professor i miljømedicin på Syddansk Universitet (SDU) Philippe Grandjean er dog ikke i tvivl om, at der er god grund til at passe på.
- Vi ved kun en smule om, hvor slemt det er. Det kan meget vel være væsentligt slemmere. Vi bliver nødt til at forholde os til, at WHO’s kræftforskningsinstitut har sagt, at PCB klassificeres som værende kræftfremkaldende, siger han.
Derfor mener han også, at det er forkert, at de private boligejere står alene med problemet.
Det er ikke rimeligt
Philippe Grandjean mener ikke, at vi som samfundet bør acceptere, at der er borgere i Danmark, som er udsat giftstoffer uden at få hjælp.
- Det kan da ikke være rimeligt, at fordi vi tilfældigvis bor i et hus, der er bygget i den her periode, så bliver man udsat for giftstoffer, siger professoren fra SDU.
Han mener, at politikerne må træde til med eksempelvis målinger og økonomisk støtte.
Hør hele historien i P1 Dokumentar på torsdag klokken 13.03.