Brandmand, brandkvinde eller brandbekæmper: Der mangler kvinder i de Danske Beredskaber

Ligestilling i brandvæsenet var et af de områder, der blev debatteret på Danske Beredskabers årsmøde.

Ann-Catrine er ansat som deltidsbrandmand på brandstationen i Middelfart. Hun er den eneste kvindelige ildslukker på stationen, men nyder det kollegiale fællesskab med de 20 mænd. (Foto: Lukas Bjerg)

De fleste brandmænd er mænd. På landsplan er kun cirka 1 ud af 20 en kvinde.

Det samme gør sig gældende hos brandfolk, som har minoritetsetnisk baggrund, hvor man kun ser omkring 2 procent på landsplan.

De tal vil man gerne ændre på hos Danske Beredskaber. Derfor var ligestilling et af fokusområderne, da Danske Beredskaber holdt årsmøde i Odense Congress Center onsdag og torsdag.

Folk skal kunne spejle sig i den titel, som de bærer, så jeg som kvinde ikke skal gå og kalde mig for brandmand, men for eksempel kan kalde mig for brandbekæmper.

Muneeza Rosendal

Ifølge Muneeza Rosendal fra Fredensborg Brand og Redning, som til daglig beskæftiger sig med ligestilling i beredskabet, er det vigtigt at se på selve ordet brandmand, der i ordets natur appellerer til det mandlige køn.

- Folk skal kunne spejle sig i den titel, som de bærer, så jeg som kvinde ikke skal gå og kalde mig for brandmand, men for eksempel kan kalde mig for brandbekæmper, mener Muneeza Rosendal.

Men står det til Muneeza Rosendal, skal der samtidig nogle ændringer til i samfundet, hvis flere kvinder skal rykke ud til brande og ulykker.

- Drenge bliver socialiseret ind i en norm, der hedder at alt med fart og spænding og blå blink er spændende, hvorimod piger skal lege med barbiedukker. Hvis vi begyndte at lave nogle ændringer helt generelt i vores samfund, hvor det er lige så naturligt for en kvinde at iklæde sig en indsatsuniform og sætte sig op i den røde brandbil, så tror jeg, vi ville begynde at se en forskel.

Ene brandkvinde blandt mænd

På brandstationen i Middelfart, der drives af Trekantområdets Brandvæsen, er tendensen den samme som på landsplan. Ann-Catrine Frøslev er ene kvinde blandt 20 mænd, men kønsfordelingen er ikke en negativ ting for hende.

- Jeg synes, det er helt vildt fedt. Jeg har valgt et mandepræget fag, så det ved man godt, siger Ann-Catrine Frøslev.

Den hårde tone, som Ann-Catrine indimellem oplever i selskab med de mange mænd, rører hende ikke, men lidt flere kvindelige kollegaer ville være ønskværdigt.

- Det kunne være dejligt, at man ikke var den eneste, siger hun.

Nye metoder til rekruttering

Flemming Nyegaard-Jørgensen, der er bestyrelsesmedlem i Danske Beredskaber, mener, at der skal tænkes mere over, hvordan man appellerer til både kvinderne og de etniske minoriteter, når Danske Beredskaber rekrutterer brandmænd fremover.

- Jeg oplever oftest, at det er mund-til-mund-metoden, hvor nogen kender nogen, og så bliver det meget det samme, siger Flemming Nyegaard-Jørgensen og fortsætter:

- Vi skal også kigge på, hvordan vi laver en rekrutteringsproces, hvor vi mere får det adresseret til dem, vi vil have fat i. Hvordan opnår vi at komme i kontakt med dem og får dem interesseret i at komme ind i brandvæsenet?, siger han.

I næste uge lancerer Falck en kampagne, som blandt andet skal tiltrække flere kvinder til brandvæsenet.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på fyn@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.