To brødre med hver sin skæbne: Ghettoaftale river den enes hjem ned og freder den andens

For første gang har Ligebehandlingsnævnet fået en anmeldelse om diskrimination i forbindelse med ghettoloven.

Familien Zaabalawi har boet i Vollsmose 33 år. Nu bliver de spredt som følge af ghettoloven. (Foto: Henrik Mikaelsen)

Én kilometer afgør, om det er storebror eller lillebror, der skal lede efter et nyt hjem.

Næsten 3.000 borgere har udsigt til at blive opsagt fra deres lejligheder i bydelen Vollsmose i Odense. Flere af de almene boliger skal nemlig rives ned, som indirekte konsekvens af ghettopakken, der i 2018 blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget.

Ghettopakken dikterer blandt andet, at der i 2030 kun må være 40 procent almene familieboliger i de belastede områder. Dette overordnede mål har kommuner og boligselskaber senere udmøntet i lokale ghettoaftaler.

De næste ti år vil boliger i Gellerupparken ved Aarhus,

Mjølnerparken
i København og Vollsmose i Odense derfor blive jævnet med jorden.

En af de opsagte

lejere
er 28-årige Yahia Zaabalawi, som bor i Granparken med kone og søn på fire år.

- Det har været en hård omgang. De her boligblokke fejler ikke noget, fuglene synger, og det er nogle rigtig dejlige lejligheder.

- Det er dybt, dybt, dybt latterligt og ærgerligt.

Om fire år begynder nedrivningen af hans boligblok.

I samme bydel bor hans storebror, Walid Zaabalawi. Han kan blive boende, fordi hans lejlighed i Fyrreparken tilfældigvis ikke er på 'den sorte liste'.

Men selvom han på papiret er fredet, så er han er ked af, at hans familie nu bliver spredt over hele byen.

- Jeg ved ikke, hvor heldig jeg er. Det frustrerer mig ikke at vide, hvad der skal ske med min familie og mine venner. Mit netværk har jeg haft her i 33 år af mit liv, siger han og fortsætter:

- Jeg er irriteret, sur og vred over den behandling, vi har fået som beboere i Vollsmose. Vores lejlighed bliver ikke revet ned, men vores lejlighed skal betale for nedrivningerne. Det er frustrerende for os, som i forvejen ikke har særlig mange penge, fortæller storebror Walid Zaabalawi.

Han refererer til, at en stor del af regningen for ghettopakken betales af Landsbyggefonden, som alle

lejere
– dermed også Walid Zaabalawi – betaler til via deres
husleje
.

Han synes, det er uretfærdigt, at han - indirekte - er med til at finansiere de nedrivninger, som han er imod.

Første anmeldelse - flere kan komme

Brødreparret er ikke de eneste, der synes, at der sker noget uretfærdigt.

En somalisk født kvinde fra Vollsmose føler sig udsat for ulovlig

diskrimination
, fordi hendes bolig i Birkeparken skal rives ned.

En dansk statsborger med somalisk baggrund har indgivet klagen. Kvinden ønsker ikke at stille op til interview, men lader sin advokat kommentere sagen. (Foto: (Grafik) Signe Heiredal)

Kvinden, som er dansk statsborger, har som den første klaget til Ligebehandlingsnævnet med krav om erstatning på grund af ghettoloven.

Ifølge hendes advokat, Niels-Erik Hansen, er kvinden udsat for ”indirekte forskelsbehandling," fordi hendes

etnicitet
har været med til at bane vejen for den lovgivning, som hun nu selv bliver offer for. Og lige præcis deri ligger den ulovlige
diskrimination
, siger han.

- Min klient er jo ikke kriminel. Hun er dansk statsborger med en ikke-vestlig baggrund. Og fordi hun er det, så bidrager hun til, at boligområdet får status som ghetto. Nu er det så politisk besluttet, at boligsammensætningen i hendes område skal ændres, men det er i vores optik ikke et sagligt argument for, at hun skal miste sin bolig.

Ifølge Niels-Erik Hansen er sagen principiel. Og hvis Ligebehandlingsnævnet giver hans klient

medhold
, kan det være en bombe under udmøntningen af ghettoloven.

- I princippet er det jo ikke kun Vollsmose, vi taler om. Det er alle de ghettoplaner, som er lavet rundt omkring i landet, som man så må gå efter i sømmene for at se, om de på tilsvarende måde er blevet udmøntet på en diskriminerende måde.

I klagen står der:

Yahia Zaabalawi har boet hele sit liv i Vollsmose. Han mener også, at udgangspunktet for ghettoloven er diskriminerende.

- Jeg er dansk statsborger. Jeg er i gang med at uddanne mig. Jeg bidrager til samfundet. Så jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg ikke må blive her, hvor jeg er glad for at være. Jeg håber virkelig, at beboeren får

medhold
i sin sag, siger Yahia Zaabalawi.

Han er overbevist om, at mange andre i Vollsmose vil følge i hendes fodspor - og det vil han også selv.

- Jeg er i hvert fald selv klar til at gå forrest, siger han.

Den

landsdækkende
græsrodsbevægelse 'Almen Modstand' har blandt andet til formål at kæmpe imod nedrivningerne. Bevægelsen fortæller til
DR
, at der er flere anmeldelser på vej. De kan ikke være konkrete på hvor mange.

- Utroligt mange beboere fra Vollsmose vil sende klager ind til Ligebehandlingsnævnet, netop fordi de føler sig

diskrimineret
, fortæller Ibrahim El-Hassan fra Almen Modstand Odense.

Kan være i strid med menneskerettighederne

FN's komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder kaldte i november ghettoloven for 'diskriminerende.'

Ifølge Maria Ventegodt, der er ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder, er ghettoloven i sin natur i strid med loven om etnisk ligebehandling.

Det er den, fordi den indirekte stiller borgere af en bestemt

etnicitet
dårligere end andre borgere med vestlig baggrund, som skal flytte.

Hun kan ikke udtale sig om den konkrete sag, men:

- Helt generelt kan jeg sige, at hvis man bliver opsagt imod sin vilje, og hvis opsigelsen sker som led i opfyldelsen af lovgivningen omkring 'hård ghetto,' så sker der alt andet lige en ringere behandling med henvisning til

etnicitet
. Og det er ulovligt, vurderer Maria Ventegodt.

Fyns Almene Boligselskab ønsker ikke at kommentere sagen, før der er faldet afgørelse i Ligebehandlingsnævnet. Hvornår det sker, kan nævnet ikke oplyse.

Facebook
Twitter