Bureaukratiske tolkeregler kan blive en udgift for regionerne

En forventet indtægt kan ende med at drukne i bureaukrati og udgifter.

Nye regler for tolkning skaber unødvendigt bureaukrati, mener Jørgen Skadborg, som er formand for de praktiserende læger i Region Syddanmark. Derudover kan det ende med at blive en udgift og ikke en indtægt for regionerne. (Arkivfoto) (Foto: (Grafik) Signe Heiredal)

Nye regler for betaling af tolkning kan ende med at blive en udgift for landets regioner.

Reglerne trådte i kraft den 1. juli og betyder, at udlændinge, som har været i Danmark i mere end tre år, selv skal betale for tolkebistand, hvis lægen finder en tolk nødvendig.

Regeringen forventer, at der på landsplan årligt vil være indtægter på mellem 1,2 og 2,4 millioner kroner fra egenbetaling.

Problemet er bare, at alle fem regioner hver især skal udvikle og administrere deres eget it-system.

Derfor kan ordningen ende med at blive en udgift for regionerne, vurderer Kurt Espersen, der er koncerndirektør i Region Syddanmark.

- Det er svært at udtale sig om, men risikoen er der. Vi arbejder stadig på at udvikle it-systemerne. Der forventer vi, at udgiften kommer til at ligge på 400.000 kroner. Derudover kommer forventeligt to administrative medarbejdere, som svarer cirka til en million kroner om året, siger han.

Nye regler for tolkning skaber unødvendigt bureaukrati, mener Jørgen Skadborg, som er formand for de praktiserende læger i Region Syddanmark. Derudover kan det ende med at blive en udgift og ikke en indtægt for regionerne. (Arkivfoto) (Foto: Jonas Guldberg)

Unødvendigt bureaukrati

Ifølge reglerne er der mulighed for at dispensere for reglen om egenbetaling, selvom patienten har været i landet i over tre år.

Jeg har som praktiserende læge endnu til gode at møde en patient, der ikke har lært dansk på et tilstrækkeligt niveau, hvor det skyldes, at personen er doven eller ikke vil integrere sig.

Jørgen Skadborg

Det vækker bekymring hos de praktiserende læger.

Det skaber et unødvendigt bureaukrati, mener Jørgen Skadborg, som er formand for de praktiserende læger i Region Syddanmark.

- For en meget stor del af de her medborgere skal vi til at udstede en lægeerklæring om, at de ikke kan dansk på et tilstrækkeligt niveau, og at det handler om deres helbred. Selve arbejdet med at udstede sådan en attest er noget, vi gerne ville have været fri for, siger han.

De nye regler blev indført for at skabe et incitament for udlændinge til at lære dansk. Dermed har det til formål at styrke udlændinges integration i det danske samfund, som der står i bemærkningerne til loven.

Men den effekt tror Jørgen Skadborg ikke på.

- Jeg har som praktiserende læge endnu til gode at møde en patient, der ikke har lært dansk på et tilstrækkeligt niveau, hvor det skyldes, at personen er doven eller ikke vil integrere sig, siger han og fortsætter:

- Det er fordi, man har nogle psykiske og sociale problemstillinger som traumer, krigsoplevelser og så videre, der gør, at man ikke er i stand til at gennemføre det inden for tre år.

Tåbeligt og bøvlet

Vi hører jo, at det her er bøvlet. En tåbelig lov, der giver en masse frygtelig masse bøvl i forhold til administrationen. Men jeg er mest bekymret for, at der er borgere, der ikke får et sundhedstilbud.

Annette Blynell

Reglerne giver en masse ekstraarbejde, der i værste fald kan have konsekvenser for den enkelte borger.

- Vi hører jo, at det her er bøvlet. En tåbelig lov, der giver en masse frygtelig masse bøvl i forhold til administrationen. Men jeg er mest bekymret for, at der er borgere, der ikke får et sundhedstilbud, siger Annette Blynell, som sidder i regionsrådet for SF.

Hun kalder loven for tåbelig, men står det til hende behøver løsningen ikke en kompliceret oversættelse.

- Løsningen er for os, at vi forhåbentlig igen kan få en politisk drøftelse af, hvad det er for nogle borgere, der rent faktisk har en dispensationsmulighed, siger hun og fortsætter:

- Det har man heller ikke beskrevet, og det er helt urimeligt at lægerne – og vi taler om mange hundrede læger alene i Region Syddanmark – som skal sidde og vurdere det. Det må vi politisk tage ansvar for.

Ærgerligt at bruge tid på

Heller ikke hos Stephanie Lose (V), der er regionsrådsformand i Syddanmark og formand for Danske Regioner, er der begejstring for loven.

- Det er klart, i en tid, hvor vi diskuterer afbureaukratisering og aflastning af medarbejdernes arbejdstid for alle mulige registreringer, er jeg selvfølgelig ærgerlig over, at det er sådan noget her, man bruger tid på, siger hun.

Men selvom det ikke er en lov, som man i regionerne selv har bedt om, er man nødt til at respektere den.

- Vi er nødt til at følge lovgivningen. Derfor implementerer vi den lovgivning, som lovgiver har besluttet. Også selvom det er en, som vi ikke har ønsket os, fordi vi synes den er tung at administrere, og også fordi vi er bekymrede for konsekvenserne for patienterne og sundhedsvæsenet i det hele taget. Men lovgivning er lovgivning, og den har vi et ansvar for at leve op til, forklarer Stephanie Lose.

Ifølge Kurt Espersen håber man, at systemet i Region Syddanmark er oppe at køre i december.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på fyn@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.