Civile forebyggere skal sikre unge imod kriminalitet i belastede boligområder

Sidste år vedtog regeringen, at der skulle ansættes personer med en civil baggrund i politiet for at undgå, at unge havner i de forkerte miljøer.

Heidi Lajjya Skov, Kim Borregaard Thomsen og Claus Skjoldborg Larsen spadserer gennem Vollsmose i Odense. De er ude at tale med beboerne, da det er vigtigt for dem at have gode relationer i deres arbejde som forebyggere hos Fyns Politi. Foto: Lasse Beck Frost.

Fra 1. marts har Fyns Politi haft ekstra hænder på gaden i Vollsmose og andre socialt belastede boligområder.

Det er ikke betjente, som du kender dem, med håndjern, peberspray og tjenestepistoler i bæltet.

Derimod er det personer med civile uddannelser som sygeplejerske eller pædagog. De går under navnet "forebyggere", og de arbejder på lige fod med betjentene.

Forebyggerne er sat ind for at forhindre, at unge ikke ender i kriminalitet eller i bandemiljøet. I den forbindelse er relationer meget centrale, fortæller Heidi Lajjya Skov, der er en af de nye forebyggere hos Fyns Politi.

- I min verden er det alfa og omega at få opbygget en relation. At du rent faktisk godt kan stole på politiet, slår Heidi Lajjya Skov fast.

Forebyggere skal forhindre unge i at begå kriminalitet

Forebyggere i hele landet

Sammen med Heidi Lajjya Skov, der er tidligere sygeplejerske, har Fyns Politi ansat to andre personer med civil baggrund som forebyggere.

Det er Kim Borregaard Thomsen og Claus Skjoldborg Larsen, som begge er tidligere pædagoger.

De tre er er en del af den tryghedsindsats, som regeringen vedtog sidste år.

Den betyder, at der nu er 22 medarbejdere i resten af landets politikredse som forebyggere. Det er ikke det "normale politiarbejde" som anholdelser, efterforskning og patruljering, de tager sig af, forklarer Kim Borregaard Thomsen.

Kontakt med familierne

Derimod er Heidi, Kim og Claus i kontakt med familierne i Fyns belastede boligområder, så de unge ikke skal ende i kriminalitet.

I noget af arbejdstiden går de rundt og taler med beboerne. Nogle gange alene og andre gange med betjentene.

Når de møder ind hver dag, gennemgår de Fyns Politis døgnrapport med de betjente, som er på vagt. Her kan det være en sag om vold, hvor der har været unge indblandet, som forebyggerne kigger på.

- De screener, hvilke unge der var tilstede, og hvem der er med i omgangskredsen. Her finder de måske ud af, at det ikke er første gang, at den unge er omkring et sted, hvor der er sket problemer, fortæller Per Franch, der er politikommissær hos Fyns Politi.

Herefter går forebyggerne videre og tager fat i personer og institutioner, som kan forhindre, at den unge ikke havner i kriminalitet. Det kan være forældre, kommunen eller foreninger.

Netop denne del af arbejdet er meget central.

- Politiet har ikke kunnet nå at lave det her forebyggende arbejde, og nu kommer der nogle, der kan. Det er altså vejen frem at forebygge og ikke at straffe, siger Claus Skjoldborg Larsen.

Glade kolleger

Én af dem, som sætter pris på Forebyggernes indsats, er Elvir Arbaz, som er politiassistent hos Fyns politi.

- Vi udveksler erfaring, og vi supplerer hinanden og diskuterer de problemstillinger og udfordringer, vi har, meget åbensindet. Det er til gavn for os selv, siger han.

Han fortæller, at forebyggerne kommer med en anden og blødere tilgang til arbejdet, og at de har mere tid til de unge.

- Vi betjente skal fokusere meget mere på brandslukning, operative opgaver og efterforskning, mens de har tid og mulighed for at følge op på ting og arbejde kontinuerligt med de unge, som forventer et skub væk fra det kriminelle miljø, forklarer Elvir Arbaz.

Lige præcis forskellen med tid mener Claus Skjoldborg Larsen også, er den store forskel på forebyggerne og betjentene.

- Vi er ikke nede ved grænsen, vi skal ikke være med til ishockey. Vi er her, og vi er nærværende, siger Claus Skjoldborg Larsen.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på fyn@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.