Claudia har PTSD og kan ikke bære mundbind: 3 løsninger skal skrue ned for coronapolitiet

De 100.000 danskere, som ikke kan bære mundbind, får stadig mange ubehagelige kommentarer.

Claudia Christensen fra Svendborg får angstanfald, hvis hun tager mundbind eller visir på. Nu kan hun se frem til, at det er et krav i butikker, sygehuse og offentligt transport indtil 28. februar næste år.

Du kender proceduren, når du skal købe ind.

Mundbind på. Gå ind. Sprit af. Handl.

Men så simpelt er det ikke for alle. Claudia Christensen har PTSD og angst, og når hun tager et mundbind eller visir på, går hendes verden i baglås.

- Når jeg trækker vejret én eller to gange i et mundbind, så husker min krop, hvordan det er at have et angstanfald, siger hun.

Hun får det ubehageligt, bliver forvirret, stresset og glemmer, hvorfor hun står i forretningen. Men tager hun mundbindet af, så er det heller ikke let.

- Det har været en lang forklaring hver gang, og det er slet ikke rart at skulle være klar til at forklare sig, for dét koster mentale kræfter.

Det er ikke kun Claudia, som kæmper med folks fordømmende blikke og kommentarer. 100.000 danskere kan ikke bruge mundbind eller visir af forskellige årsager. Se her, hvem der er fritaget.

Flere patientforeninger fortæller, at mange psykisk og fysisk syge har haft ubehagelige oplevelser, siden mundbindet blev et krav. Og det er ikke blevet bedre, efter restriktionerne er blevet hverdag.

Tværtimod. Kommentarerne tager til, lyder det fra foreningerne.

- Det er vigtigt, at vi får stoppet ”coronapolitiet”, hvor mennesker, der sidder i en bus, kan overfuse andre mennesker, der ikke kan bære mundbind, siger Anni Sørensen, landsformand for Landsforeningen for udviklingshandicappede, LEV.

Heller ikke alle er i stand til at forsvare sig. Særligt folk med udviklingshandicap har svært ved at forklare, hvorfor de er fritaget. Og så vælter fordømmelsen over dem, fortæller hun.

Men hvad kan vi så gøre ved det - og findes der allerede gode løsninger? Det har DR's konstruktive redaktion undersøgt.

1

Synlige badges

Claudia oplever, at det er lettere at handle ind, når hun har sit badge på. (Foto: (privat))

For at undgå misforståelser og konflikter skal det være nemt og synligt for borgere at se, at et menneske er fritaget mundbind. Det mener flere patientforeninger.

Et synligt badge, der gør borgere og medarbejdere opmærksom på ens fritagelse fra kravet om mundbind, kan derfor hjælpe.

Myndighederne har ikke produceret et officielt bagde endnu. Derfor har LEV selv designet et, som de sælger 1.000 styk af hver uge.

Claudia Christensen er én af dem, der har købt et badge. For hende har badget været en stor hjælp, der har fået hende igennem hverdagens gøremål.

- Jeg er ikke PTSD-Claudia, når jeg går ind i en butik med mit synlige badge. Jeg er voksne, fornuftige, rationelle Claudia.

Sådan ser IKEAs klistermærke ud. (Foto: Johanne Mortensen)

Selvom responsen på badgesne er positiv, så føler LEV sig som lillebror i denne sammenhæng. De håber, at myndighederne snart får lavet et, så der er et officielt og gratis badge, som, alle ved, er ægte.

Første svar fra Sundhedsstyrelsen var, at det skulle vi ikke regne med. Men nu er de begyndt at udvikle et, som bliver lanceret i starten af de nye år.

I mellemtiden har flere butikker forsøgt at gøre det synligt, når kunder ikke kan bære mundbind. En af dem er IKEA.

Når en borger, som er fritaget, kommer ind uden mundbind, så sætter en IKEA-medarbejder et klistermærke på dem, så de andre kunder tydeligt kan se, at varehuset godt ved, at de ikke har mundbind på - og at det helt i orden.

2

Butikker skal kende reglerne bedre

Butikker og spisesteder kan få en bøde af politiet, hvis kunderne ikke bærer mundbind og ikke har en gyldig grund til ikke at gøre det. (ARKIV) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Virksomhederne skal vide, hvad der er rigtigt og forkert, mener formand for foreningen SPOR, som hjælper voksne, der er blevet misbrugt som børn.

- Lige nu er der butikker og restauranter, der opfatter det sådan, at alle kunder i butikken skal bære mundbind, og hvis de ikke gør det, så kan butikkerne få en bøde af politiet, siger formand Helle Borrowman.

De efterspørger, at sundhedsmyndighederne melder tydeligere ud, hvad virksomheder og medarbejdere skal gøre, hvis de møder en kunde, der ikke kan bære mundbind.

Brancheorganisationen Horesta er ikke enig i, hvorfor problemet opstår, men bekræfter, at restauranter og andre steder frygter bøderne.

Hvis politiet banker på døren, og kunderne ikke kan dokumentere, at de er fritaget, så risikerer stedet at få en bøde. Og dér er et uofficielt badge ikke nok, er Horestas opfattelse.

- Hvis der fra politiets side kom en udmelding om, at virksomhederne kan stole på kunderne - alene på deres ord - så ville det løse problemet, siger erhvervsjuridisk chef i Horesta, Kaare Friis Petersen.

Sundhedsstyrelsen understreger overfor DR, at tvivlen skal komme kunden til gode, og at reglerne ikke betyder, at ansatte skal tage en diskussion med kunden.

3

Gentag budskabet

Da Mette Frederiksen på et pressemøde 17. marts fortalte om nye restriktioner i, så 2,85 millioner danskere med. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

- Det er vigtigt at få fortalt igen, igen og igen, både på pressemøder og i kommunikationen fra styrelserne, at der er mennesker i det her land, der ikke kan eller skal bære mundbind.

Patientforeningen LEV vil gerne have, at dét budskab bliver nævnt på flere pressemøder.

Det håber Claudia Christensen også. Hun synes, det er vigtigt, at der kommer mere fokus på problemet blandt borgere, så folk bliver mindet om sætte sig i andres sted.

- Hvis "raske" mennesker kan forestille sig, at der findes mennesker, som slet ikke kan bære mundbind. Dét kunne hjælpe mig, siger hun.

Sundhedsstyrelsen erkender, at kommunikationen kunne have været bedre. Men de har også et ønske til danskerne. Vi skal ændre vores første tanke, når vi ser én uden mundbind.

- Vi skal hjælpe hinanden med ikke at have forudindtagede holdninger til, hvorfor man ikke har et mundbind på, siger overlæge hos Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg og forklarer, at der kan være mange grunde til, at man ikke har det på.

Nogen har måske glemt det, få vil ikke bære det, men rigtigt mange kan ikke.

Indtil videre gælder kravet om mundbind til og med 28. februar 2021.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter