Conrad og 1.600 andre danske søfolk er fanget på havet: 'Usikkerheden er det værste'

På grund af coronakrisen kan de danske søfolk ikke få lov til at gå i land nogen steder.

Nogenlunde sådan her har udsigten set ud for de mange fastlåste søfolk på havet de sidste måneder. Her er vi ombord på skibet Laperouse, som lige nu befinder sig imellem Korea og Fiji. (Foto: PRIVATFOTO)

Der er ikke umiddelbart land i sigte - i hvert fald ikke under fødderne - for de omkring 150.000 søfolk, som sejler rundt på verdenshavene på ubestemt tid under coronakrisen.

De lukkede havne og lufthavne gør det ikke muligt at få transporteret nyt personale ud til skibene, og derfor har flere af søfolkene ufrivilligt fået forlænget deres mønstring med flere måneder.

En af dem, der lige nu er strandet på havet mellem Korea og Fiji, er den danske maskinmester Conrad Gaard Joensen.

Han mønstrede skibet Laperouse i Mexico den 11. januar 2020, og planen var, at han skulle have været på havet i otte uger. Nu har han været afsted i over fire måneder og har ikke været i land endnu.

- Det er selvfølgelig lidt anderledes, og det begynder at blive lidt trivielt, fortæller han.

- Selvfølgelig har vi også et bagland at tænke på med alt det, man går glip af af mærkedage, fødselsdage, bryllupper og deslige, siger han.

De danske søfolks

fagforening
CO Søfart anslår, at op mod 1.600 danske søfolk befinder sig fastlåst på havet over hele verden, fordi de fleste lande er
tilbageholdende
med at lade dem gå i land.

- Det er jo en kæmpe udfordring, fordi hvis du ikke må få besætningerne hjem, og de ikke kan gå i land, og du ikke kan få nye søfolk ud, så er besætningerne jo låst fast om bord, siger formand for CO Søfart, Ole Philipsen.

Conrad har været på havet i over fire måneder

58-årige Conrad Gaard Joensen har samlet set været på havet i 25 år, men nu er han strandet på skibet Laperouse på ubestemt tid, og uvisheden er efterhånden svær at leve med.

- Det er næsten det værste, at der slet ikke er en dato på, om det er 14 dage, fire måneder eller et halvt år. Vi aner det ikke, siger han.

Conrad Gaard Joensen på kommandobroen om bord på det skib, som han nu har boet på i over fire måneder i træk. (Foto: PRIVATFOTO)

For familien derhjemme er uvisheden også ulidelig.

- De bliver jo ved med at spørge og kan ikke forstå, hvorfor der ikke kommer en dato på, hvornår vi kan komme hjem, fortæller maskinmester Conrad Gaard Joensen over en satellittelefon.

På skibene er det også svært at bevare optimismen, men skibsledelsen forsøger blandt andet at give de ansatte fri indimellem for at holde humøret oppe.

- Som skibsledelse forsøger vi at skabe en god stemning med dart- og bordtennisturneringer, og så samler vi folk og fortæller det nyeste om det, der rør sig i forhold til at komme hjem, selv om der ikke er så meget positivt at sige, siger Conrad Gaard Joensen.

Der er både fitnessmaskiner og bordtennisbord ombord på skibet, som besætningsmedlemmerne kan fordrive tiden med, når de ikke er på arbejde. (Foto: PRIVATFOTO)

- Den største udfordring er ikke at miste modet, men vi ved, at folk gør, hvad de kan igennem Nordens Rederi for at få os hjem.

Men efterhånden er det også svært at bevare moralen, forklarer Conrad Gaard Joensen.

- Folk kan godt være lidt tyndhudede for tiden og komme op at skændes over småting, som ikke fandt sted før, men det går over al forventning.

Robin Briones og Wendel Arnado arbejder i maskinrummet på det skib, hvor Conrad er maskinmester. De er begge nybagte fædre for henholdvis to og tre måneder siden, men de har stadig ikke set deres babyer, da de endnu ikke har kunnet komme i land. (Foto: PRIVATFOTO)

Ikke til at komme i land og skifte besætning

Løsningsmulighederne for at få besætningerne hjem er ikke så lette at grave frem i øjeblikket.

- Der er et kæmpe pres på de store lande, hvor der normalt sker skift fra som for eksempel Singapore og Hongkong, men det er svært lige nu, fordi alle lande lukker hermetisk ned, siger Ole Philipsen, der er formand for CO Søfart.

Ifølge Henrik Lykkegaard Madsen, der er ansvarlig for køb og salg af skibe samt for driften af skibene hos rederiet

Norden
, skal søfolkene væbne sig med tålmodighed.

- Hele kæden fra skibet og til hjemmedestinationen skal ligesom være på plads, og det er en af de store udfordringer, siger han.

Selv om der bliver arbejdet på højtryk for at få søfolkene hjem, er det en næsten umulig opgave lige nu, forklarer formand for CO Søfart, Ole Philipsen.

- Der er jo ingen, der har interesse i at holde søfolk stavnsbundet på et skib. Problemet er bare at få nogen landes myndigheder til at forstå, at det ikke er tekniske smittebomber, der kommer ud. Det er trætte sømænd, som bare skal hjem.

Den store uvished er et hårdt psykisk pres, fortæller formanden.

- Der er ikke noget værre end uvished, og der er søfolk, der har været ude mere end dobbelt så længe, som de havde regnet med. De er usikre på, hvornår de kommer hjem, hvor længe varer det, og hvad sker der, siger Ole Philipsen.

Overstyrmand savner sin familie

På Sardinien er der også en dansk sømand, som har været længe ombord på sit skib.

Overstyrmand Lars Ammonsen sejler med olie for Rederiet Christiania. Normalt er han på havet i otte uger og derefter hjemme lige så længe, men denne gang er hans sejlads blevet forlænget med fire uger indtil videre.

- Usikkerheden er det værste. Vi aner ikke, hvornår vi kommer hjem. Lige nu ligger vi på Sardinien og laster, og så skal vi op til Nordeuropa med det, vi har lastet. Men vi ved ikke, om de når at lukke det hele, inden vi når derop om en uges tid.

Hjemme i Aarhus venter Lars Ammonsens hustru og to børn på syv og ni år på at få ham hjem igen, og savnet af dem er stort, fortæller Lars Ammonsen.

- Det bliver en lettelse, når jeg kan sige "i morgen kommer jeg hjem". Jeg kan kun sige, at jeg kommer hjem så hurtigt som muligt.

Flere henvendelser om krisehjælp

Uvisheden hos søfolkene mærkes tydeligt hos Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdråd, der oplever en stigning i antallet af

henvendelser
fra søfolk, der ønsker krisehjælp.

- Vi kan se, at der er sket en forøgelse, og det er formentlig på grund af denne længere udmønstring på skibene i øjeblikket, forklarer formand René Andersen.

Udenrigsministeriet oplyser, at de på nuværende tidspunkt ikke er i gang med at hjælpe, men at de står klar, hvis rederier eller søfolk henvender sig.

Facebook
Twitter