Corona rammer medierne hårdt: Massefyringer på jyske og fynske aviser

Omkring 100 medarbejdere hos Jysk Fynske Medier risikerer at miste deres job.

Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier slog sig i 2015 sammen til Jysk Fynske Medier. I alt har de cirka 1.600 medarbejdere de sidste fire år været igennem syv sparerunder. (Foto: Annelene Petersen © Scanpix)

Annonceindtægterne er styrtdykket under coronakrisen, mens journalisterne har formidlet den sundhedskrise, der har ramt det meste af verden.

Men det er ikke kun en krise, der handler om virus, indlæggelser og

dødsfald
. Det er også fortællingen om et samfund, der er lammet på økonomien i mange
brancher
- og det kan ses i annoncekassen hos
medierne
i Danmark.

I dag offentliggjorde Jysk Fynske Medier, som dækker det meste af Jylland, hele Fyn og Helsingør, at koncernen mangler 60 millioner kroner. Det svarer til cirka 100 medarbejdere, som kan risikere en fyreseddel i begyndelsen af juli.

Fyringerne kommer til trods for, at de 1.600 medarbejdere hos Jysk Fynske

Medier
i marts blev enige om at gå ti procent ned i løn i april, maj og juni for at hjælpe virksomheden gennem den svære tid.

- Det har betydet, at vi nu skal spare mindre, end der ellers var lagt op til, men vi er chokerede over dagens melding. Vi var igennem en sparerunde så sent som i oktober sidste år. Og vi troede, der var lagt en plan for de næste tre år. Men så kom coronakrisen, siger Per Schultz-Knudsen, tillidsmand for journalisterne i Jysk Fynske

Medier
.

Ifølge Louise Brincker, der er administrerende direktør i Danske

Medier
, er de private
medier
i forvejen presset på annoncemarkedet af tech-giganter som Facebook og Google. Den
tendens
er blevet forstærket under coronakrisen.

Danske

Medier
kalder derfor på, at man fremskynder de politiske medieforhandlinger, der venter forude.

- Vi kan ikke vente på en løsning til 2021. Så risikerer vi, at det er for sent.

Medierne
selv har selvfølgelig et ansvar for at udvikle sig og følge med tiden. Men samtidig er det et samfundsansvar, at vi har lokale og regionale
medier
, fordi de udgør kittet i det lokale demokrati, siger Louise Brincker.

Hjælpepakke rækker ikke ind i 2021

Jysk Fynske

Medier
har lige som andre
medier
kunnet gør brug af en kompensationsordning, som et politisk flertal landede i april, men det er langt fra nok, siger Jesper Rosener, administrerende direktør i Jyske Fynske
Medier
, til mediet MediaWatch.

- Det vil give os et bidrag i størrelsesordenen 20-30 millioner kroner, alt efter hvor lang en periode de kommer til at dække. Det hjælper i 2020, men ikke på det, vi kigger ind i i 2021.

Jysk Fynske

Medier
, der blandt andet står bag Fyens Stiftstidende, er blot ét eksempel på, at mediebranchen er ramt.

Allerede i første bølge af coronakrisen begyndte fyringsrunderne flere steder i mediebranchen, og flere medarbejdere har accepteret en lønnedgang. Journalisternes a-kasse, AJKS, har desuden slået rekord i antallet af ledige.

Coronakrisen rammer medierne

  • Eksempler på nedlagte stillinger:

  • Herning Folkeblad og Midtjyllands Avis har nedlagt 2 stillinger hver og er gået 6,5 procent ned i løn i seks måneder.

  • I hovedstaden nedlægger Amager Bladet, Østerbro Avis og Frederiksberg Bladet 2 redaktionelle stillinger.

  • Berlingske mister 5 redaktionelle stillinger, som er en kombination af fyringer og stillinger, som ikke genbesættes.

  • På B.T. forsvinder 6 redaktionelle stillinger.

  • Weekendavisen nedlægger 2,5 redaktionelle stillinger.

  • Magasiner og ugeblade:

  • Woman, Illustreret Videnskab, Bo Bedre og Bilmagasinet nedlægger 8 stillinger.

  • Det digitale medie Heartbeats skærer 6 stillinger, og resten af medarbejderne er gået 10 procent ned i løn.

  • Kilde: Journalisten.dk

Facebook
Twitter