Danmark bedst i Europa: Grøn gas slår rekorder i varm sommer

I juli stod biogas for 18,6 procent af al gas i Danmark. Det er en stigning på mere end 50 procent i forhold til sidste år.

Gert Elbæk er en af de landmænd, der kører sit gylle til et biogasanlæg. Det er med til at give ham og kollegaerne et grønnere image, mener han. (Foto: Siv Hastrup Steffensen)

Madrester, gylle og andet affald.

Det er alt sammen ting, der bliver til biogas i det danske gasnet. Og det går bedre end nogensinde.

I det varme juli-vejr var andelen af biogas i forhold til forbruget af gas i Danmark 18,6 procent. Det er rekord og en stigning på mere end 50 procent i forhold til juli 2017, hvor andelen var 12 procent.

Det viser nye tal fra det statslige selskab Energinet, der ejer og driver det danske gasnet.

- De her tal dækker over danmarksrekorder, men det er også europarekorder. Der er ikke noget land i Europa, der er længere fremme i forhold til at få biogas tilført nettet og få biogas ud til forbrugerne, end vi er i Danmark, forklarer Jeppe Danø, der er områdeleder i Energinet.

En af årsagerne skal findes i den varme sommer.

- Dels at vi har haft et lavt gasforbrug, fordi det har været varmt, så bruger vi ikke så meget gas - og dels at biogasproduktionen har været stigende - og et lavt gasforbrug sammenholdt med en stigende biogasproduktion betyder en højere andel, siger Jeppe Danø.

Hør Gert Elbæk fortælle om sin rolle i biogas-fødekæden.

Bedre image til landmænd

Biogassen produceres ved, at gylle og madrester hældes i store tanke.

Forrådnelsen frigiver gasser, der i anlægget forædles og sendes ud til forbrugerne.

Når massen er gæret færdig, køres den tilbage til landmændene, der kan bruge den som gødning på markerne.

Sådan virker biogas

Biogas dannes ved at:

1) Tage hysdyrgødning eller organisk affald.

2) Køre det til en modtagertank

3) Her opvarmes det, så man står tilbage med to produkter:

  • Afgasset gylle - der køres tilbage til landmændene og bruges som gødning. Så lugter den mindre og har et højere næringsindhold.
  • Gas - der bruges til energiproduktion som naturgas og varme.

En af de landmænd, der nyder godt af den grønne succes, er fynske Gert Elbæk fra Bogense.

- Det giver mig et lidt grønnere image – og det kan jeg jo godt bruge som landmand, så det er jeg glad for, siger han og uddyber:

- Det er jo fint ikke at have den her fordampning af alt det her methan. Det må vi alle sammen være glade for – og så får jeg en bedre gødning tilbage til mine marker, som er tyndere, som ikke lugter, som siver hurtigere ned – og jeg får en bedre planteproduktion også, så det er jo en god ting for mig.

Indtil videre er der ikke økonomisk vinding i det for Gert Elbæk. Alligevel ser han det som en win-win-situation.

- Det er da en fed fornemmelse at være en del af sådan et grønt tiltag her. Vi kører alt vores gylle og dybstrøelse ned på anlægget og får det lavet om til noget, der er grønnere og har en bedre effekt i vores mark.

Grøn energikilde

Ifølge Jeppe Danø giver biogas forbrugerne adgang til en grøn energikilde, som mindsker CO2-udledningen fra energisystemet.

- Det er vigtigt, da vi står over for en kæmpe omstilling af vores energisystem og vores samfund. En omstilling, hvor vi skal nå et energisystem, der netto udleder nul CO2 i 2050. For at vi kan nå derhen er det altså vigtigt, at vi reducerer CO2-udledningen fra den energi, vi forbruger, forklarer Jeppe Danø.

I denne omstilling spiller biogas en central rolle.

- Biogassen er starten på den store, grønne omstilling, som vi nu har sat i gang af gassystemet og hele energisystemet – og biogassen vil vokse de næste par år og frem mod 2030, og så vil andre grønne gasformer komme ind på nettet, siger Jeppe Danø.

Den betragtning er Ole Hvelplund enig i. Han er administrerende direktør i Nature Energy, der er Danmarks største producent af biogas.

- Tallene er jo et klart bevis på, at det som politikerne gerne vil – nemlig få mere biogas ind i gasnettet. Det er vi godt på vej på at løse, siger han og fortsætter:

- Vi kommer til at vækste meget. Det er svært lige at sætte en procentdel på, men vi har bygget fem store anlæg nu, og vi får to nye sat i gang – så vi går fra fem til syv anlæg nu. Og de store anlæg, vi bygger, er for at få omkostningerne ned ved produktion af biogas.

Biogas kan blive en stor gevinst for Danmark.

Hvad kommer det til at betyde?

For at kunne matche udviklingen kræves flere og større anlæg. Derfor vil Nature Energy i den kommende tid udbygge deres anlæg i Bogense for 100 millioner kroner.

Dermed skal det kunne lave dobbelt så meget gas. Og der er flere og større anlæg på vej i hele landet.

I Korskro er man ved at lægge sidste hånd på det, der bliver verdens største biogasanlæg. (Foto: Siv Hastrup Steffensen)

Blandt andet i Korskro uden for Esbjerg, hvor byggeriet af verdens største biogasanlæg er i slutfasen.

- Vi synes, at her er et område, hvor vi kan investere og få en knowhow op og få bygget nogle kompetencer op, som kan være af værdi for Danmark – som eksport, så vi kan få nogle af alle de penge hjem, som vi har fået i støtte, siger Ole Hvelplund.

Med tiden kan den CO2-neutrale biogas måske helt afløse naturgassen fra undergrunden.

- Hvis der virkelig er medvind på cykelstien og vi virkelig får gang i at få brugt den her affaldsressource, som vi har fra landbruget og fra husholdningerne, så kan vi komme i en situation, hvor vi i 2035 får dækket hele vores gasforbrug fra biogas, spår Jeppe Danø.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på fyn@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.