Danske frugtplantager i fare for at forsvinde

Om ti år kan det være svært at få danske æbler i supermarkederne, frygter frugtavlernes interesseorganisation.

Arkivfoto fra dansk frugtplantage. (Foto: søren bidstrup © Scanpix Denmark)

63-årige Jan Jager går rundt i sin plantage og klipper grene af nogle af sine æbletræer af sorten Elstar. Han har omkring 50.000 træer, så der er nok at lave.

Jan Jager overtog Kærsbo Frugtplantage på Midtfyn fra sine forældre i 1985.

- Og så har vi gået og fået et udkomme af det og et fornuftigt liv, synes vi selv.

Men når Jan Jager engang går på pension, kan det være slut med frugtavl på plantagen. For det store spørgsmål er, hvem der skal overtage gården efter ham.

- Det vides ikke. Det er ikke mine børn i hvert fald. Jeg har to piger, og de er for kloge til at hoppe på den her. De har fået en akademisk uddannelse, siger han.

Frugtavler Jan Jager er frygter, at han bliver sidste mand på sin plantage. For der er ikke nogen til at tage over, og sådan er det for mange frugtavlere. Foto: Charlotte Freisleben

Så der skal komme en forbi, der synes, frugtavl kunne være interessant. Men det ligger ikke umiddelbart lige for, for den slags hænger ikke på træerne.

- Jamen så bliver den udbudt til frit salg, og det kan være, der er en, der vil have heste, og så bliver det hele ryddet, det ved man ikke. Sådan er det jo med alle virksomheder, der er ikke garanti for noget som helst, siger han.

Udløbsdato på avlerne

Jan Jager er ikke ene om at frygte for sin frugtplantage.

En række frugtavlere, DR Nyheder har talt med, maler det samme billede, og da mange frugtavlere er oppe i årene, tegner det sort for dansk kernefrugt.

Det mener Jesper Beinov fra Dansk Gartneri, som er interesseorganisation for blandt andet frugtavlere.

Han peger på, at gennemsnitsalderen for frugtavlere er 59 år.

- Så inden for en overskuelig fremtid skal rigtig mange generationsskiftes, og så skal man sælge sin virksomhed, og der skal stå nogen klar til at overtage den. Der har vi et problem, fordi der er nogle, der gerne vil ud, og der er færre, der gerne vil ind, forklarer han.

Jesper Beinov mener derfor, at vi groft sagt risikerer, at vi om ti år ikke kan købe et dansk æble i supermarkederne.

- Hvis ikke vi får et generationsskifte på plads snart, får vi det problem, fordi vi kan se, at der er sat udløbsdato ikke på frugt og grønt, men på gartnerne, siger han.

Flere pesticider i udenlandsk frugt

Jørgen E. Olesen er bekymret for, om den frugt, vi kommer til at spise i fremtiden, indeholder flere pesticider, hvis den danske produktion sygner hen. (Foto: Camilla Faurholdt Löfvall)

Og der er tale om en helt reel bekymring, mener Jørgen E. Olesen, som er professor og institutleder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

- Frugtavlerne står i samme situation som rigtig mange andre landmænd. Der mangler nogen, der kan tage over, og det handler om at kunne få en forretning ud af det. Og i moderne landbrug skal tingene vokse, for at man kan få økonomi i tingene, siger han.

Ifølge Jesper Beinov er det blandt andet vigtigt at bevare en dansk produktion af frugt ud fra en grøn dagsorden.

- Det er vigtigt, fordi vi producerer dansk frugt og grønt med færre pesticider, med mindre forurening og med mindre CO2-aftryk, end man gør i andre lande.

CO2-aftrykket på grund af den øgede transport, hvis vi skal importere al vores frugt, betyder "stort set ingenting", mener Jørgen E. Olesen.

Til gengæld kan han godt være bekymret for et øget indhold af pesticider, fordi behandlingen med pesticider på frugt generelt er noget større i udlandet.

- Det finder man også, når man tester frugt for det. Det er selvfølgelig på et niveau, hvor det ikke overskrider de grænseværdier, der er, men derfor vil mange nok alligevel gerne undgå det. Og dansk frugtavl har gjort rigtig meget for at få det reduceret, og vi har generelt også reguleret hårdere på pesticidanvendelsen i Danmark, end man har gjort i udlandet, siger han.

Støtte til unge kan være på vej

Jørgen E. Nielsen er med egne ord noget pessimistisk på vegne af dansk frugtavl, primært fordi der er ringe udsigt til at få økonomien til at hænge sammen. Priserne på arbejdskraft stiger nemlig, mens den pris, avlerne kan få for deres frugt, ikke følger med.

Han mener, at frugtavlerne skal genopfinde sig selv, hvis der skal være en fremtid for branchen herhjemme.

- Jeg tror, man skal op i noget større skala. Det skal ikke være små producenter, men større producenter, og rigtig meget af det skal automatiseres for at reducere lønomkostningerne. Det, tror jeg til gengæld også, er muligt.

Jesper Beinov fra Dansk Gartneri peger på en anden løsning. Han fortæller, at de danske politikere sidste år blev enige om at støtte unge gartnere under 40 år økonomisk med at etablere sig i forbindelse med et generationsskifte.

Den ordning skulle efter planen gælde fra begyndelsen af næste år, fortæller han.

- Problemet er, at EU ikke har endeligt godkendt det, så vi håber, at den ordning rent faktisk kommer igennem. Vi appellerer til fødevareministeren om at sikre, at EU-systemet godkender det danske initiativ om at bevilge op til 750.000 kroner per ung gartner til at komme i gang med sit eget, siger han.

Ordfører vil presse på i EU

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) er på ferie og har ikke haft mulighed for at stille op til interview. Men Socialdemokratiets fødevareordfører, Anders Kronborg, siger, at han vil følge Dansk Gartneris opfordring og tage sagen op med ministeren efter ferien for at "sætte yderligere turbo på" i EU.

Han understreger dog, at det er en problemstilling, regeringen allerede har taget meget seriøst.

- Det er mejslet i granit, at der er bred politisk opbakning til, at de unge har en økonomisk gulerod i forbindelse med generationsskifte. Så der er lys for enden af tunnellen, siger ordføreren.

Når fynske Jan Jager går rundt mellem sine æbletræer, har han dog svært svært ved at se, hvem der skal overtage efter ham og hans jævnaldrende kolleger på de danske frugtplantager.

- Man kan godt frygte, at vi endte i den situation, at vi var dem, der lukkede og slukkede.