Danskere overlever langvarigt hjertestop: Torbens hjerte stod stille i to timer

Sygehuse flytter grænsen for liv efter hjertestop med specialiseret indsats.

Det føles næsten umuligt og uforklarligt, at 51-årige Torben Mejer Hansen i dag går rundt med et hjerte, der slår af sig selv.

I et rødstenshus i Hvide Sande mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord er han sammen med sin hustru, Bettina Skindhøj Hansen, i gang med at leve sine drømme ud, fordi parret har været tæt på at miste det hele.

- Vi bruger vores tid, så godt vi kan. Nu gør vi alle de ting, vi har lyst til, og vi forsøger at se mere positivt på det hele. Vi brokker os ikke, når det regner, siger Torben Mejer Hansen.

I 2016 var han én af de første patienter på Odense Universitetshospital til at overleve et to timer langt hjertestop.

Det sker nu for adskillige danskere hvert år.

På de fire hjertecentre i Odense, Aarhus, Aalborg og København har man udviklet en fælles standard for brugen af såkaldt mekanisk kredsløb, som giver lægerne mulighed for at behandle skader i hjerte og kredsløb, uden at hjernen tager skade.

Engang blev man afskrevet

Lige nu er resultaterne af den type behandling ved at blive samlet ind til et ph.d.-projekt.

Projektet skal give overblik over, hvor mange patienter behandlingen redder, og hvordan man kan foretage en endnu bedre udvælgelse af de rette patienter, så chancerne for overlevelse og et efterfølgende godt liv forstærkes.

Som patienterne udvælges i dag, er der foreløbig en overlevelsesrate på mellem 30 og 40 procent - i de fleste tilfælde vågner patienterne til et godt liv.

Det var en forårsdag, Torben Mejer Hansen faldt om i parrets daværende bolig i Kolding.

Hans hjerte var gået i stå, og først to timer senere blev det repareret af lægerne, mens han blev holdt i live af en hjerte-lunge-maskine. Flere dage senere kunne hjertet slå af sig selv igen.

- Det er vildt. Jeg er utroligt taknemmelig over, at jeg er her endnu. Men det er svært at forestille sig, det kan lade sig gøre, siger den tidligere lastbilchauffør.

Før i tiden blev patienter, der fik hjertestop uden for sygehusene, afskrevet efter 40-60 minutter med hjertemassage.

Chancerne for overlevelse efter hjertestop i en varm krop var små.

Men kombinationen af hjertemassage, specialiseret personale på hjertecentrene og brugen af særlige maskiner giver nu mulighed for at redde nogle af dem, der før kunne være sikre på ikke at klare den.

Hvis en række omstændigheder er til stede, kan patienter i dag overleve op til to en halv time, hvor hjertet ikke slår.

Føltes som en kniv mellem skulderbladene

I 2016 var Torben Mejer Hansen gået på toilettet og havde låst døren bag sig, da han faldt om ved håndvasken.

Hele dagen havde han været skidt tilpas og haft voldsomme smerter i ryggen.

- Jeg stod og kiggede mig spejlet, mens sveden væltede frem på min pande. Det gjorde frygtelig ondt i ryggen. Som om der sad en kniv mellem mine skulderblade. Jeg troede, jeg havde fået en diskusprolaps - ikke en blodprop. Jeg tænkte: 'Det er rivende galt, det her,' og så blev det mørkt.

Helt afgørende for overlevelseschancerne efter langvarigt hjertestop er, at der hurtigt gives vedvarende hjertemassage.

Det betyder, at det kan betale sig at give førstehjælp og blive ved med det, selv om ambulancen er længe undervejs, eller der er langt til et sygehus.

'Torben skulle bare ikke dø'

Det var Torbens hustru, Bettina, der som den første gik i gang med at give sin mand hjertemassage.

Forinden måtte hun dog finde en stige, så hun kunne nå op til et toiletvindue, som hun måtte smadre med en hammer og kravle ind ad for at komme ind til sin mand.

Hun begyndte at give hjertemassage.

Bettina Skindhøj Hansen har fået Posttraumatisk stress efter hendes mands nærdødsoplevelse.

I øret havde hun en medarbejder fra alarmcentralen, og i baghovedet kørte en udsendelse om førstehjælp med DR's sundhedskorrespondent, Peter Qvortrup Geisling, som hun havde set kort tid forinden.

Der var ikke liv i Torben.

- Han var helt væk og trak ikke vejret. Der var ingen tvivl om, at det var det eneste, jeg kunne gøre. Man skal hente ufatteligt mange kræfter for at give hjertemassage. Men jeg var vred, så det var nok dét, der gav den adrenalin, jeg havde brug for. Han skulle bare ikke dø nu, fortæller hun.

De tilkaldte ambulancereddere kunne fortsætte hjertemassagen. Først ved håndkraft og siden med en kompressionsmaskine, der er udviklet til formålet.

Lægerne var i tvivl

Torben Mejer Hansen blev kørt til Odense Universitetshospital, hvor Jacob Eifer Møller, overlæge og professor på kardiologisk afdeling, var med på det 11 mand store hold, der tog imod ham.

Det tæller to hjertemedicinske overlæger, en hjertekirurg, en overlæge i anæstesi, en række specialiserede sygeplejersker og en såkaldt perfusionist, der styrer maskinerne.

Ud fra den fælles standard afgøres det, om chancerne for at redde patienten er gode nok til at gå i gang med behandlingen.

Det vurderes blandt andet ud fra patientens alder og generelle helbred.

Jacob Eifer Møller husker, at det var usikkert, om Torben Mejer Hansen var egnet til behandlingen, eller om chancerne for overlevelse og førlighed var for små.

- Vi var lige begyndt med det her, så vi var meget i tvivl, om det gav mening, når der var gået så lang tid, siger han.

Siden har der altså været mange flere patienter som Torben Mejer Hansen.

Det er ikke alle hjertecentre, der har opgjort resultaterne, men på hospitalet i Odense har lige over 100 patienter været i vurdering til behandlingen.

Lidt over halvdelen var i en tilstand, hvor man gik videre med behandlingen, og blandt dem overlevede 40 procent.

- Vi flytter grænserne for, hvad vi kan. Hvis nogen for fire år siden havde sagt, at man kan overleve efter to timers hjertemassage, ville vi have rystet på hovedet, siger overlæge Jacob Eifer Møller.

Overlevelsesstatistikken afhænger i høj grad af, hvilke patienter man udvælger til behandlingen.

Ikke alle skal behandles

I Aarhus begyndte man allerede i 2011 at behandle patienter med langvarigt hjertestop.

Lige som på hjertecentrene i Aalborg og København er man ved at indsamle data om behandlingen til et ph.d.-projekt, der skal kortlægge behandlingens effekt og forbedre den standard, hjertecentrene er blevet enige om.

Christian Terkelsen, overlæge på afdelingen for hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital, er en del af den gruppe, der udfører behandlingen.

Han mener, det er vigtigt at blive ved med at arbejde med de kriterier, som patienten vurderes ud fra.

- Vi vil gerne udvælge de patienter, vi tror på vil komme godt ud på den anden side. Der er ingen, der er stolte af at sætte behandlingen i gang for nogle, der ender med at blive svært hjerneskadede. Vi vil gerne have, at de vågner op til et godt liv, siger han.

Torben Mejer Hansen er i dag førtidspensionist som følge af hjertestoppet.

Indtil videre er der tegn på, at næsten alle overlevende patienter kan leve videre i eget hjem med en normal hverdag.

Har ikke travlt længere

For Torben Mejer Hansen har hjertestoppet betydet, at han ikke længere kan arbejde.

Hans hjertekapacitet er i dag kun på 25-30 procent, så han bliver hurtigt træt og udmattet og har svært ved at komme sig efter aktiviteter. Han er derfor førtidspensionist.

Efter oplevelsen besluttede parret sig for at flytte fra Kolding til Hvide Sande på Vestkysten, hvor de havde camperet gennem mange år. I stedet camperer de nu i Kolding, hvor deres to voksne børn og lille barnebarn bor.

- Hvide Sande er det bedste sted at få ro i krop og sjæl. Der er ikke noget bedre end frisk luft, havet og ikke for meget larm. Efter omstændighederne har jeg det godt, siger Torben Mejer Hansen.

- Jeg kan ikke holde til det samme som før, men jeg forsøger at få det bedste ud af det. Jeg kan ikke gå så hurtigt mere, men jeg har heller ikke så travlt, siger Torben Mejer Hansen.

Gør det, man gerne vil

Sammen rejser parret nu til Spanien, Tyrkiet og andre steder, de har lyst til at opleve.

Som salgskonsulent kan Bettina Skindhøj Hansen arbejde mange steder fra.

Ligesom Torben Mejer Hansen har hun fået posttraumatisk stress af hændelsen, som hun beskriver som de længste to timer i sit liv.

Parret forsøger i dag at leve et mere roligt liv. Det er flyttet fra Kolding til Hvide Sande.

- Hele ens liv er sat på standby. Man ved ingenting. Min største frygt var, at jeg havde været for langsom, så hans hjerne havde nået at tage skade. Alle siger jo, at ingen kan overleve to timer med hjertestop, siger hun.

Respekten for ambulanceredderne og sundhedspersonalet, der hjalp Torben, er enorm. Og på den gode side har oplevelsen lært dem at sætte bedre pris på alle dage i deres liv.

- Også de trælse dage. Man skal bruge sin tid fornuftigt og gøre det, man gerne vil, siger Bettina Skindhøj Hansen.