Derfor henter Bios tyskere til danske ambulancer

BAGGRUND: Lynkursus i dansk og sidemandsoplæring skal på kort tid gøre tyske reddere i stand til at arbejde i Danmark, hvor Bios ikke kan overtale nok tidligere Falck-reddere til trække i Bios-skjorten.

Bios har sat jagten ind syd for grænsen for at skaffe reddere til ambulancerne i Region Syddanmark. (© dr)

- Hvad hedder brystsmerter på dansk? Og hvad siger du, når du ringer til sygehuset i Aabenraa?

På Højskolen Østersøen i Aabenraa sidder det fjerde hold tyske reddere på skolebænken. De er i gang med et intensivt sprogkursus på 30 dage. Det skal de bestå for at køre ambulance for Region Syddanmarks nye ambulanceoperatør, Bios - og der er brug for dem.

Siden Bios overtog ambulancekørslen i Region Syddanmark den 1. september, har selskabet haft særdeles svært ved at skaffe reddere. Mange af de hidtidige Falck-reddere har sagt nej til at arbejde for det nye selskab, og det har betydet, at Bios siden starten har kørt med underbemanding.

De reddere, der allerede er i Bios, har taget ekstravagter, og Bios har søgt over hele landet efter reddere, de kunne ansætte.

Blandt løsningerne er også 90 tyske reddere.

- Det er ingen hemmelighed, at vi gerne havde set, at flere danske reddere havde søgt ansættelse hos os. Men når det er sagt, så er vi rigtig glade for de tyskere, vi har fået, siger Bios' HR-direktør, Jan Christian Klampe, og fortsætter:

- De viser engagement, iver og vilje, som vi er meget taknemmelige for. Vi værdsætter meget, at de er her, og håber de bliver længe endnu, siger han.

Hvorfor søger tyske reddere til Danmark?

De tyske reddere søger til Danmark på grund af mulighederne for en bedre løn end i Tyskland og større muligheder for at bruge deres faglige kompetencer i ambulancen. Og så trækker det danske arbejdsmarked også.

- Tyskerne fortæller os, at vi er mere ligefremme, mere ligeværdige og væsentligt mere samarbejdsorienterede i Danmark, siger Jan Christian Klampe.

De tyske reddere får fire ugers intensivt danskkursus på Højskolen Østersøen. Her skal de både lære hverdagsdansk og de mere faglige termer på dansk.

- Det er svært, men ikke umuligt, siger Julius Nauk, der er i gang med den første del af kurset.

Kun dansk tale i ambulancer

Bios garanterer, at de ikke sætter tyske reddere i danske ambulancer, før de kan tilstrækkeligt med dansk.

- Vi forsøger at sætte dem sammen på bilerne, så der altid er en dansker og en tysker, der kører sammen. Og i begyndelsen får de lov til at køre som tredjemand på ambulancen, siger HR-chef Jan Christian Klampe.

- Først når vi vurderer, at de kan deres danske på tilfredsstillende niveau, vil de få egentlig vagter på bilerne, siger han.

Hvis en udenlandsk redder kører ambulance, og det viser sig, at han ikke behersker dansk, bryder det kontrakten med Region Syddanmark.

Dansk er svært

Redder Michael Pohlmann har været i gang siden oktober og er allerede i gang med at køre dansk ambulance. Han oplever også dansk som svært, men det går hurtigt fremad.

- Jeg synes, jeg klarer mig godt på dansk. Det kommer hurtigt – især når man kommer ud og køre og får danske kolleger og taler dansk på stationen, siger Michael Pohlmann.

Han arbejder dog stadig på at forbedre sit danske.

- Mange danskere kan lidt tysk, men specielt foran en patient, der skal føle sig tryg i situationen og have en god behandling, er det vigtigt, at man snakker dansk og har en kommunikation, der også inkluderer patienten, siger Michael Pohlmann.

Tillid fra regionen

Region Syddanmark har sagt god for, at Bios kører med tyske reddere:

- De tyske redderes kvalifikationer fejler overhovedet ikke noget, og de kommer først ud og køre, når de kan begå sig, så jeg er fuldstændig tryg, siger regionsrådsformand Stefanie Lose (V).

Det er Sundhedsstyrelsen, der skal godkende de tyske redderes uddannelse. Den sproglige vurdering er op til arbejdsgiveren - altså Bios.

Bios skal bruge i alt 550 reddere og forventer at nå det mål i begyndelsen af det nye år. Under en tredjedel af redderne hos Bios kommer fra Region Syddanmark.

Overblik over sagen:

  • Den 25. august 2014 afgjorde Region Syddanmark, hvilke ambulanceoperatører der skulle varetage driften per 1. september 2015. Falck tabte udbuddet, mens Responce og hollandske Bios vandt udbuddet.

  • Bios dækker Syd-og Sønderjylland samt Fyn, hvor Responce kører i Trekantområdet.

  • Der er tale om ti-årige kontrakter pr. område med begyndelse 1. september 2015 og med mulighed for at afslutte kontrakten efter fem år.

  • Bios har, siden firmaet vandt kontrakten, oplevet store vanskeligheder ved at rekruttere reddere. Senere er det kommet frem, at der har været mange huller i Bios-vagtplanen.

  • Det fik Region Syddanmark til at udtrykke mistillid til Bios. Regionen valgte derfor på et ekstraordinært regionsrådsmøde den 27. august at overvåge Bios dagligt og kontrollere vagtplanerne. Samtidig skulle Bios tilkøbe de manglende beredskaber hos Responce, der siden udbuddet er blevet opkøbt af Falck.

  • For at skaffe reddere har Bios valgt at rekruttere syd for grænsen. 90 tyske reddere er på kontrakt.

  • Det er ikke nyt at rekruttere udenlandske reddere. Falck har både haft tyske, norske og polske reddere ansat. Det samme har Responce.

  • Når en udenlandsk redder skal arbejde i danske ambulancer, skal uddannelsen godkendes af Sundhedsstyrelsen. De sproglige kundskaber skal godkendes af arbejdsgiveren - i dette tilfælde Bios.

  • Det er kontraktbrydende, hvis udenlandske reddere kører ambulance uden at kunne tale dansk.

Facebook
Twitter