DSB kan igen køre med tog mellem Odense og Fredericia

Togene kører efter en særplan, oplyser DSB.

Togene var indstillet på skrækningen på grund af sporarbejde. (Foto: Jakob Andresen © DR)

Passagerer mellem Odense og Fredericia slipper nu for en tur i bussen. DSB oplyser, at de nu igen kører med tog på ruten.

- Vi kan nu køre tog mellem Odense og Fredericia igen - vi kører efter særkøreplanen, der gælder for sporarbejdet på Vestfyn fra 1. maj til 19. juni, oplyser DSB til DR Fyn.

Første afgange

Første tog fra Odense til Esbjerg kører kl. 12.33.

Første tog fra Odense til Fredericia/Aalborg kører kl. 12.41.

Første tog fra Fredericia til Københavns Lufthavn kører kl. 12.34.

Første tog fra Middelfart til Østerport kører kl. 12.56.

Færdige tidligere end beregnet

DSB indsatte her til formiddag togbusser på Vestfyn i stedet for Intercity- og Intercity-lyntog. Årsagen var et akut sporarbejde, der gav signalfejl.

I første omgang havde Banedanmark oplyst, at arbejdet ville vare frem til omkring klokken 14, men opgaven blev løst hurtigere end beregnet.

Planlagt arbejde

DSB har i april oplyst, at i perioden fra 1. maj til 9. august kan DBSs kunder forvente en halv times længere rejsetid over Fyn.

Det skyldes, at Banedanmark renoverer sporene mellem Odense og Fredericia for at reducere risikoen for forsinkelser.

Du kan se den særlige køreplan her.

Facebook
Twitter