Duftlys og tegneserier: Sådan ser skoletoiletter ud, når børn selv bestemmer

På Spurvelundskolen i Odense har eleverne fået ansvar for at pynte skoletoiletterne og holde dem rene. Nu går flere børn på toilettet i skoletiden.

Duftlys på hjemmelavet træhylde, lyskæde ved spejlet og billeder på væggen.

Det er blandt andet nogle af de ting, som et hyggeligt skoletoilet skal indeholde, hvis elever selv kan bestemme. I hvert fald hvis det står til børnene på Spurvelundskolen, hvor elever fra 0. til 6. klasse har fået tildelt 300 kroner til årgangens eget toilet og på demokratisk vis har bestemt, hvordan toiletterne skal se ud.

Anna Skovgaard Kryhlmann fra 6.A og Karoline Eva Dhjurhuus Pedersen fra 6.B foran sjette årgangs toilet. (Foto: Anne Mette Thrane - DR Fyn)

- Vi har dekoreret toilettet med planter, billeder og citater, som vi synes er vigtige, for at vi får en god dag. Det er ikke bare et kedeligt, hvidt skoletoilet. Det er noget, vi har lavet, og det er noget, vi er glade for, siger Anna Skovgaard Kryhlmann fra 6.A.

Arbejde med elevinddragelse

I forbindelse med skolens arbejde med at blive certificeret som UNICEF-rettighedsskole lavede skolen en tryghedsundersøgelse. I undersøgelsen skulle eleverne fortælle, hvor de følte sig utrygge henne og hvorfor, og efterfølgende skulle de selv dykke ned i undersøgelsen og arbejde aktivt med problemerne.

- Der var en hel masse, der havde svaret toiletterne, fordi de var ulækre, der var tis på gulvet, der lugtede, og de var ikke særligt hyggelige, fortæller Karoline Eva Dhjurhuus Pedersen fra 6. B.

Skolen valgte, at eleverne på hver årgang kunne få deres eget toilet, og så blev der udviklet en handleplan, hvor eleverne i løbet af ti uger skulle pynte toiletterne for hver 300 kroner.

- Det var faktisk ret fedt at få lov til at have ejerskab til at bestemme, hvordan det skulle se ud. Og jeg har også selv mere lyst til at bruge det, fordi det simpelthen er meget hyggeligere og renere, siger Clara Munk Milvertz fra 5. A.

Netop elevernes engagement har været en af grundstenene til at opnå en kulturændring med renere, pænere toiletter på skolen, fortæller rettighedskoordinator Andreas Bebe.

- Hvis du ikke får eleverne med på banen, så falder du lynhurtigt tilbage i de gamle vaner, og det er eleverne, der skal lave vanerne om, siger han.

Eleverne har været glade for at blive inddraget i beslutningerne på skolen og for at være med til at gøre noget ved toiletproblemerne.

- Det betyder meget. Det betyder, at vores lærere faktisk lytter til os og gerne vil gøre noget ved det, siger Karoline Eva Dhjurhuus Pedersen fra 6. B.

Konkurrencer som motivation

Oppyntning af toiletterne har ikke kun haft en betydning for, om eleverne benytter toiletterne i skoletiden - det har også haft en indvirkning på elevernes lyst til at holde dem pæne og rene.

Rettighedsrådet på skolen laver stikprøver og giver toiletterne point fra 1-5 ud fra, hvor pæne de er holdt. Eleverne har selv valgt, hvilke parametre toiletterne skulle måles ud fra. (Foto: Anne Mette Thrane - DR Fyn)

Som en del af processen med at holde toiletterne i fin stand, blev der lavet to konkurrencer på skolen. Den ene konkurrence, hvor 2. og 5. årgang vandt, handlede om at lave det flotteste og hyggeligste toilet. Den anden, som stadig kører, handler om at holde toiletterne pæne og rene.

- Vi tænkte, at det ville være smart at lave en konkurrence, så folk fik lyst til at passe på det, fortæller Clara Munk Milvertz fra 5. A.

Clara Munk Milvertz fra 5.A foran klassens toilet. (Foto: Anne Mette Thrane - DR Fyn)

De mange forskellige tiltag for at forbedre skolens toiletforhold har tilsyneladende fungeret.

- Det, vi oplever, er, at vi har markant renere toiletter. Det er faktisk den snak, der går eleverne imellem, om at nu har vi lige samlet noget papir op, eller vi får lavet en stikprøve i morgen. Så det er eleverne, som får lavet en kulturændring, og det er det, der er vigtigt for os, fortæller Andreas Bebe, lærer og rettighedskoordinator på Spurvelundskolen i det nordlige Odense.

Før lugtede toiletterne af tis

DR fortalte i december 2017, at hver fjerde elev i folkeskolen aldrig bruger toiletterne, fordi de synes, at toiletterne er for ulækre. En undersøgelse viste, at der er halvtreds procent større risiko for forstoppelse og inkontinens, hvis man holder sig hele dagen.

På Spurvelundskolen gik mange elever ikke på toilet førhen, fordi skolens toiletter lugtede af tis, og der flød med papir på gulvet, fortæller eleverne.

- Jeg havde det ret skidt, og jeg holdt mig også før, indtil jeg kom hjem, siger Daniel Lewis Jensen fra 4. A.

Daniel Lewis Jensen fra 4. A er en af dem, som laver stikprøver for at se, om toiletterne er holdt pæne og rene. (Foto: Anne Mette Dam Thrane DR Fyn)

- Man havde ikke rigtig lyst til at gå på toilettet - man tænker bare, der er klamt. Folk havde tegnet på væggene, og det var ikke særligt rart, at der var tis på brættet, og folk havde heller ikke trukket ud. Det er ikke særlig lækkert at gå på et toilet, der er beskidt, siger Anna Skovgaard Kryhlmann fra 6.A.

Mere ansvar til eleverne

I sidste uge blev Spurvelundskolen certificeret som UNICEF-rettighedsskole, og en del af det fortsatte rettighedsarbejde på skolen bliver at inddrage eleverne noget mere og se skoledagen i øjenhøjde med eleverne.

- Vi oplever, at når vi giver eleverne mere ansvar, så tager de det faktisk, og det er lidt det, vi har lært af vores år nul som rettighedsskole. Det er noget af det, vi godt kunne tænke os at bygge videre på, og som eleverne faktisk tager til sig, fortæller Andreas Bebe.

Se, hvordan alle årgangenes toiletter kom til at se ud her.

  • Fisketema på toilettet på 0. årgang. (Foto: Anne Mette Dam Thrane DR Fyn)
  • Toiletheltene på 1. årgang. (Foto: Anne Mette Thrane DR Fyn)
  • Hjemmelavede kunstværker, lyskæde og blomster på 1. årgangs toilet.
  • 2. årgangs toilet blandt andet med verdenskort og blomster. (Foto: Anne Mette Thrane DR Fyn)
  • 3. årgangs toilet med fugle- og blomstertema. (Foto: Anne Mette Thrane - DR Fyn)
  • Toiletdøren til 4. årgangs toilet. (Foto: Anne Mette Thrane - DR Fyn)
  • Sådan ser toilettet ud på 4. årgang, hvor de blandt andet har tegneserier på væggen, som løbende skiftes ud, og de har også to personer, som vander blomsterne og skifter batterier på lyskæden. (Foto: Anne Mette Dam Thrane DR Fyn)
  • 5. årgang på Spurvelundskolen har pyntet toilettet med blandt andet billeder på væggen, som kan skiftes ud, klistermærker på døren og en hjemmelavet træhylde til blomster. (Foto: Anne Mette Dam Thrane DR Fyn)
  • På 6. årgang lægger de vægt på humor - både på døren og på plakaterne inde på toilettet. (Foto: Anne Mette Thrane - DR Fyn)
1 / 9

Om den nationale undersøgelse:

  • En fjerdedel af alle elever bruger aldrig skolens toiletter, uanset køn eller alder.

  • Blandt de elever, der holder sig for at undgå at benytte skoletoiletterne, er der en 50% procent øget forekomst af ufrivillig vandladning og forstoppelse.

  • Halvdelen af eleverne er utilfredse eller meget utilfredse med skolens toiletter.

  • 15 procent af alle syvårige danske børn har problemer med at styre blæren eller at komme af med afføringen.

  • Ifølge hver fjerde elev er deres toiletter tilstoppede for det meste eller altid.

  • I alt har cirka 15% af 7-årige mindst én form for inkontinens, og selv i 18-års alderen lider 2-3% af eleverne af inkontinens. Disse tal stemmer overens med en stor spørgeskemaundersøgelse fra Hong Kong (Yeung et al, 2006).

  • 19.577 elever fra skoler og ungdomsuddannelser har deltaget i undersøgelsen.

  • Heraf udgør piger 50,6% og drenge 49,4%. I alt besvarede over 90% af de elever, der kunne deltage i Masseeksperimentet, spørgeskemaerne.

  • Undersøgelsen blev gennemført i ugerne 38-40 på skoler og ungdomsuddannelser i hele Danmark.Undersøgelsen var en del af den årlige Naturvidenskabsfestival, der arrangeres af Astra – det nationale Center for Læring i Natur, læs mere her.

    Facebook
    Twitter