Dybfrysere, lysstofrør, tamponhylstre og gummihandsker: Danskerne samler skrald ved kysten og i grøften

Fyldte 'havfaldsposer', skraldesække og plastikbøtter. Flere af os samler skrald, og tit deler vi det på sociale medier.

Gummihandsker, knækkede lysstofrør, plastikflasker, vatpinde, tamponhylstre og en tilsandet pakke med spegepølse.

Der findes snart ikke det, strandfoged Peter Michélsen ikke har samlet op fra sandet på Fanø.

- Det vælter ind fra havet. Det eneste, jeg snart mangler at finde, er en atombombe, siger han.

Men heldigvis får han hjælp. For hvad der begyndte som en sporadisk uddeling af ”havfaldsposer”, er nu blevet til en trend blandt strandgæsterne.

De får udleveret poser, samler skrald og sætter det så et sted, hvor Peter Michelsen suser forbi med sin trailer.

Havfaldsposerne bliver hurtigt fyldt op på Fanø - ikke kun af turister, men også borgere, der udelukkende besøger stranden for at samle skrald, fortæller strandfoged Peter Michélsen. (Foto: Carsten Bjørn © dr)

Ifølge strandfogeden er det nemt at få folk med på at samle skrald, så længe det er nemt og tilgængeligt.

- Og det er alle mulige mennesker, der vil være med. Lige fra direktøren i en multinational virksomhed til hr. og fru Jensen, der har lejet et sommerhus. Tyskere, danskere, franskmænd, hollændere. Jeg kender også folk, der kun går herud for at fylde poser, fortæller Peter Michélsen.

Dybfryser og fjernsyn på stranden

Men bølgerne skyller nyt skrald op på kysten hver eneste dag. Ikke kun på Fanø, men i hele verden.

På verdensplan anslår FN’s Miljøprogram UNEP, at der ryger 6,4 millioner ton affald i havene om året.

20.000 tons havner i Nordsøen.

Det sker, at Peter Michélsens havfaldsposer ikke er store nok.

- Jeg har fundet fjernsyn, lænestole, dybfrysere, køleskabe, komfurer. Det er et uudtømmeligt lager, og de næste 100 år er der jo desværre affald til alle, der gider at gå og samle det op, siger strandfogeden.

Der skyller nemt 30 gummihandsker op om dagen på Fanø, fortæller strandfoged Peter Michélsen. - De bliver jo nedbrudt til mikro-og nanoplast. Men det forsvinder jo aldrig, med mindre vi samler dem op, siger han. (Foto: Carsten Bjørn © dr)

Han ser dog lyst på tingene. For enhver fyldt havfaldspose betyder mindre skrald på stranden og i vandet, og Peter Michélsen drøner gerne rundt dag ud og dag ind for at samle skraldeposerne op.

- Det er mit lod. Jeg ene menneske kan ikke rense stranden alene, men sammen kan vi gøre en verden til forskel, siger han.

Vi er blevet mere bevidste - og bekymrede

Det er ikke kun på stranden, at vi er flittige med affaldsposen. I Danmarks Naturfredningsforening ser man også en tendens til, at flere private og lokalforeninger går sammen om at samle skrald.

- Der er en stigende miljøbevidsthed og ikke mindst bekymring for al det affald, der ligger i vand og på land. Det at samle skrald er en meget konkret måde at gøre noget ved det problem, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

En af dem, der dagligt stikker klør fem ned efter pizzabakker og plastikfasker, er Rie Hyrland fra Sdr. Hostrup ved Aabenraa.

Hun har gjort det til sit nytårsforsæt at samle tre stykker skrald hver dag. Men siden 1. januar har det grebet om sig, og hende og ægtemanden Kenny Hyrland er tit ude i længere tid.

- I stedet for at jeg bare læner mig tilbage og tænker, at det er de andres problem - så må jeg gøre noget selv, siger hun.

For at lokke endnu flere ud med affaldstangen har 18 kommuner nu indgået et samarbejde med organisationen Hold Danmark Rent, hvor lokale affaldssamlere og foreninger nu kan få 3.000 kroner i lommepenge til en forening, hvis de samler skrald på ruter, der er aftalt med kommunen.

#plasticinthebasket

Tit ryger skraldet ikke kun i posen, men også på de sociale medier. For sammen med iveren for at samle affald deler flere også deres fund på Instagram. Eksempelvis under #plasticinthebasket. Et hashtag, der begyndte i lystfiskerkredse, hvor man samlede skrald i den linekurv, man har spændt om livet.

Men nu har både plastikindsamlings-dillen og hashtagget spredt sig til både Tyskland, Sverige, Holland og nu også USA.

Klipset om livet har lystfisker Morten Have Hansen sin linekurv, der også fungerer som en lille skraldespand, når han står ude i vandet. (Foto: Thea Bjørn © dr)

- Vi har ikke kørt markedsføring på #plasticinthebasket eller initiativet med at samle plastik, når man fisker. Det er udelukkende sket ved hjælp af sociale medier, siger lystfisker Morten Have Hansen, der er en af initiativtagerne bag.

Plastik og skrald har i mange år været en kedelig del af det at være lystfisker, så derfor er der ikke noget nyt i at se de farverige plastrester flyde i overfladen eller ligge mellem tang og sten.

#Plasticinthebasket begyndte med et enkelt skralde-billede fra Bornholm. Nu har ideen og hashtagget bredt sig til lystfiskerkredse i flere lande. (Foto: Ida-Sofie Sellerup © dr)

Men med engagement på Instagram og Facebook håber Morten Have Hansen og resten af holdet bag #plasticinthebasket, at det ikke kun er lystfiskere, der vil være med.

- Vi har alle sammen et ansvar for at samle affald og ikke kun plastik. Konsekvenserne af affald er enorme, men hvis vi alle sammen bare husker at samle lidt op, når vi er i naturen, så gør det en stor forskel, siger Morten Have Hansen.

Facebook
Twitter