I marts kunne DR fortælle, at Odense Letbane havde haft knap 1.000 episoder under testkørslerne, hvor der var lige ved at ske et sammenstød. Den sidste måned har der været 124 flere.

Driftsoperatøren Keolis har aldrig set noget lignende:

- Tallet har faktisk været eksorbitant højt. Det er markant højere, end vi har set både i Aarhus og andre sammenlignelige Keolis-netværk rundt om i verden, forklarede letbanedirektør Thomas Brændstrup.

Hændelserne var fordelt stort set lige mellem bilister, cyklister, fodgængere og "øvrige."

Især ved Syddansk Universitet måtte letbanechaufførerne bremse mange gange. Da det stod værst til, var det flere gange i døgnet, at en studerende var lige ved at blive ramt af letbanetoget.

I november 2021 skete det første gang. Siden har der været 13 andre gange, hvor der har været et decideret trafikuheld eller sammenstød mellem letbanen og andre trafikanter. Her kan du se, hvad der har ramt letbanen:

I alle tilfælde har det været de andre trafikanter, som ikke har orienteret sig eller ikke har kørt efter færdelsregler og skiltning, oplyser Fyns Politi. For eksempel gik fodgængeren, der blev ramt 22. december, "i egne tanker," da han gik ud foran letbanen. Ingen er kommet alvorligt til skade ved sammenstødene.

Til sammenligning registrerede letbanen i Aarhus 18 ulykker inden for det første år.

Odense Letbane måtte i marts genhuse en familie, fordi støjen var så voldsom. På få måneder modtog letbanen over 130 klager om støjgener.

En af klagerne kom fra Leif Nielsen, som købte en lejlighed på første sal i 2017. Den ligger 1,80 meter fra letbanens skinner. Han spurgte dengang Odense Letbane, hvor meget den ville komme til at larme. Han husker svaret som:

- Den vil være så støjsvag, at man slet ikke kan høre den. Den skal bruge en ringeklokke for at gøre opmærksom på sig selv, så det svarer lidt til en elbil, der kører forbi. Det bliver ikke et issue. I kan roligt skrive under på den slutseddel.

Men sådan gik det ikke.

- Det har simpelthen været et helvede. Vi kan ikke leve her, og vi ved ikke, hvad vi skal gøre. Vi kan ikke sælge nu.

Facebookgruppen 'Nabooplevelser med Odense Letbane' har cirka 350 medlemmer. Letbanen skriver på sin hjemmeside, at "letbanen er designet, så den passer til Odense. Den er meget stille - ligesom el-biler og el-cykler."

Mens byggeriet af letbanen har stået på, er stribevis af butikker og erhvervsdrivende gået konkurs eller flyttet. Især på Nyborgvej har alt fra pizzeriaer til blomsterbutikker drejet nøglen om.

For en uge siden kunne ostehandleren i Nørregade heller ikke klare det mere. Her har den ellers ligget i 100 år, men byggeriet af letbanen har gjort det umuligt, siger forretningens indehaver, Ole Rath Petersen:

- Jeg vil sige, det er letbanens skyld. Der har været et hav af gravearbejde og vejlukninger, så det har været svært for kunderne at komme herind.

I de otte år, hvor byggeriet har stået på, har han mistet 40-50 procent af sin omsætning.

- Det var fra dag et af, at byggeriet ødelagde omsætningen, og så blev det bare værre og værre. Det har været otte år med frustrationer, så jeg har en vis bitterhed over for Odense Kommune og letbanen.

Han har spurgt om kompensation, men har fået nej fra kommunen.

Oprindeligt skulle Odense Letbane være åbnet i slutningen 2020, men særligt tre ting har givet udfordringer.

Det tog længere tid end ventet for hovedentreprenøren Comsa og Odense Letbane at sikre, at letbanens signaler og strøm ikke påvirker Banedanmarks signaler og strømledninger. Der var også en parkeringskælder, som viste sig ikke at være stærk nok, og så ramte corona.

Odenses by- og kulturrådmand, Christoffer Lilleholt, (V) kaldte sagen for 'rigtig ærgerlig', da letbanen endnu engang blev forsinket:

- Det betyder, at vi har et åbent sår i Odense i endnu længere tid, sagde han sidste år.

Men den 30. april turde selskabet endelig komme med en åbningsdato: 28. maj 2022.

Der kan ende med en voldsgiftssag mellem Comsa fra Spanien og Odense Letbane - for hvem skal betale for halvandet års forsinkelse?

Det er de langt fra enige om. Tilbage i oktober nævnte den daværende letbanedirektør, at en retssag godt kunne komme på tale:

- Vi vil gerne løse det sammen med dem, men ellers må det gå i en tredje instans. Vi ser, at Comsa har pustet for meget luft ind i det, de er kommet med. De skal ned fra træet, så det bliver inden for rimelighedernes grænser, sagde Mogens Hagelskjær om Comsas efterregninger.

De to parter holder kortene tæt til kroppen og vil ikke fortælle til DR, hvor mange millioner der er tale om.