Emilie viser rundt på sit værelse. På en hylde står et billede, hvor Emilie står sammen med sine veninder, og der er ingen tvivl om, at det har en helt særlig betydning.

- Det er fra en dag, hvor de besøgte mig i Skagen. De satte det i ramme og gav mig det med, da jeg flyttede her over. Så det er jeg rigtig glad for.

300.000 danskere udvandrede til Amerika fra 1850 og 70 år frem. Men også i dag er der danskere, der af den ene eller anden grund søger lykken på den anden side af atlanten.

25-årige Emilie Frank Nørmølle er en af de danskere, der har valgt at rejse de mere end 6000 kilometer over atlanten og bosætte sig i USA.

Oprindeligt er hun fra Odense, men i 2012 fik hendes far et job i Chicago i USA.

Emilie Frank Nørmølle bor i dag med sine forældre i Chicago, USA. (Foto: Rasmus Valentin Kej)

I første omgang ville Emilie ikke flytte med. Men efter flere snakke med venner og familie besluttede hun alligevel at tage turen over atlanten sammen med familien.

- De fik overbevist mig om, at jeg skulle tage det som en oplevelse. Jeg kunne jo altid tage hjem igen, hvis jeg ikke kunne lide det. Men det var et meget hårdt farvel til vennerne, da vi skulle afsted, siger hun.

Men det hårde farvel var dét værd for Emilie, da hun fik ét år på High School i Chicago. Et år, hun tog som 2.g. Herefter flyttede hun alene tilbage til Fyn, og afsluttede 3. g på Sct.Knuds Gymnasium i Odense.

Alene i Danmark

Emilie var rigtig glad for at komme tilbage til Danmark, også selvom hendes familie blev tilbage i Chicago.

- Selvfølgelig havde jeg et savn til min familie, men verden er ikke så stor, især ikke efter der er kommet Skype, Facetime og alt det der. Jeg har været i Chicago en gang eller to i året og de har også været i Danmark et par gange i året, så det var slet ikke noget problem for mig, siger hun.

Selvom Emilie ikke havde problemer med at være adskilt fra sin familie, så var der dog en ting, der gik hende meget på.

- Jeg følte ofte, at folk i Danmark havde ondt af mig, og det var faktisk virkelig irriterende. Jeg synes jo ikke selv det var særlig hårdt, så jeg gad ikke, folk gik og havde ondt af mig, siger hun.

Emilie viser sit billede af veninderne frem, fra da de var i Skagen.

Svært at komme ind på folk

På grund af et længere sygdomsforløb med angst og depression valgte Emilie sidste år at flytte tilbage til sine forældre i Chicago. Og det har fået hende til at tænke over, hvorfor hun så godt kan lide Danmark.

Det, hun fandt frem til, er blandt andet, at de relationer, hun har i USA, er meget anderledes, end dem hun har hjemme i Danmark. De er nemlig mere overfladiske, fortæller hun.

Danskere i USA

Fire søndage i træk bringer vi et portræt af en dansker, der er flyttet til USA.

  • Uge 27: Emilie Frank Nørmølle, 25 år
  • Uge 28: Jonas Vandall Li Ørtvig, 33 år
  • Uge 29: Paul Boel, 92 år
  • Uge 30: Kira Maar, 53 år

- Det er svært at komme ind på folk her i USA. Man spiser ude og kommer ikke hjem til hinanden. Vi spørger hinanden, hvordan det går med arbejdet eller katten, men ikke hvordan det går med den syge bedstemor. Der bliver ikke gravet særlig dybt, det er faktisk lidt ilde set, tror jeg.

Emilie Frank Nørmølle havde blandt andet en oplevelse, hvor hun fortalte en amerikansk veninde om de problemer, hun havde haft på grund af sin angst og depression.

- Der blev pludselig meget stille og akavet, fortæller hun.

Men det er dog ikke kun de nære venskaber som Emilie savner ved Danmark.

- Hyggen og danskheden, hvis man kan sige det. Den "connection", der er mellem folk, der taler samme sprog. Det savner jeg rigtig meget, siger hun.

Derfor er Emilie med i et dansk fællesskab i Chicago, og sammen laver de forskellige ting.

- Det er et meget afslappet fællesskab, hvor vi blandt andet sidder og ser X-factor og drikker rødvin, siger hun og understreger:

- Altså det danske X-factor.

Emilies overvejelser om at flytte med familien til Chicago

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på fyn@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.