Elever fra udsatte boligområder risikerer at gå et skoleår om: 'Det er nedværdigende'

Elever på skoler med mere end 30 procent tosprogede skal bestå en sprogprøve. Ellers risikerer de at gå et skoleår om.

Fikran Arican er sprogprøveansvarlig på H.C. Andersen Skolen i Vollsmose. Hun mener ikke sprogprøven bør være afgørende for, om en elev skal gå et klassetrin om. (Foto: Mona Aaberg © DR)

Nedværdigende.

Utidig indblanding.

Urimelig.

Det er blot nogle af de ord, som kritikere af sprogprøver bruger.

Der er nemlig masser af tests for eleverne i den danske folkeskole.

Men for nogle af eleverne på skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne kommer fra et udsat boligområde, er der yderligere en test.

De skal nemlig bestå en sprogprøve hvert skoleår. Her har de fire forsøg til at bestå prøven – ellers skal eleven som udgangspunkt gå skoleåret om.

Fikran Arican er sprogprøveansvarlig for de yngste elever på H.C. Andersen Skolen i Vollsmose.

Hun oplever, at prøven er god til at fastlægge, hvis en elev har svagheder i eksempelvis læsning eller forståelse, så skolen derefter kan sætte målrettet ind med ekstra undervisning.

Men prøven sætter også eleverne under et urimeligt pres og stor nervøsitet, mener hun.

- De sidder ikke stille på stolen og har hele tiden uro i kroppen, og de ved ikke, hvad de skal gøre af deres arme og ben.

Samtidig frygter hun, hvad det gør ved eleverne, hvis de skal gå et klassetrin om på baggrund af en prøve.

- Det er meget nedværdigende for et barn at få at vide, at du er ikke god nok, så du skal gå en klasse om. Det mister al selvtillid, og det føler sig dum og uduelig, siger hun.

Skoleleder: Stopprøve for elever fra ghettoområde

Sprogprøverne blev indført som en del af ghettopakken i 2018, fordi politikerne ønskede at hæve elevernes sproglige niveau. Mellem de fire forsøg til at bestå sprogprøven sætter skolen ind med ekstra sprogstimulering for at forbedre elevernes danskkundskaber.

Allan Feldskou er skoleleder på både H.C. Andersenskolen og Abildgårdskolen i Vollsmose. Han er ikke imod prøverne og intentionen om at hæve elevernes sproglige niveau. For det er der i nogle tilfælde brug for.

Og han mener også, at prøverne er gode til at finde de steder, hvor eleven har sproglige svagheder.

Men han er lodret uenig i, at det er den rette løsning at lade elever gå et klassetrin om på baggrund af en prøve.

- Dermed har man indført en slags stopprøver i den danske folkeskole omfattende nogle elever. Nemlig dem, som går på skole i ghettoområder. Den konsekvens af prøvernes udfald, synes jeg, er urimelig, siger Allan Feldskou, som hellere så, at man lavede en helhedsvurdering af barnet, som man gør på landets øvrige skoler.

Men heller ikke Jan Beck-Larsen, der er skoleleder på Ejerslykkeskolen i Odense, er tilhænger af, at klassesænkning skulle være løsningen på sproglige udfordringer.

- Det er altid svært at blive ladt uden for et fællesskab. Det er noget af det, mennesker frygter allermest. Så det skal man være meget varsom med, siger Jan Beck-Larsen.

På Ejerslykkeskolen er der fire elever i 0. klasse, som skal gå skoleåret om, mens der er tre elever fra 4-9. klasse. I alt har 11 børn fået dispensation.

Prøven skal gøre elever bedre til sproget

Ifølge undervisningsordfører Jens Joel fra socialdemokratiet, skal man ikke fokusere for meget på, at en elev risikerer at gå et klassetrin om. I stedet er det i hans øjne den sprogstimulering, som ligger mellem prøverne, så eleverne bliver bedre til dansk.

- Vi sætter ind med ekstra midler, for at sikre, at nogle af de børn med den dårligste sprogelig ballast hjemmefra bliver hjulpet. Og vi gør det så tidligt i skoleforløbet,, så man ikke trækker rundt på en tung bagage i de andreklasser, siger Jens Joel.

Jan Beck-Larsen anerkender politikernes ønske om at hæve elevernes sproglige niveau. Men han mener, at en klassesænkning kan have den modsatte effekt, fordi eleven bruger energi på at lære sine nye klassekammerater at kende og skal forholde sig til nye lærere.

- Politikerne kan have en pointe i, at vi skal gøre noget, men et barn, som ikke er i trivsel, lærer ikke noget. Så det år kan lige så godt være spildt, hvis det ikke lykkes at få barnet i trivsel, siger han.

Skolelederne har i et vist omfang mulighed for at give dispensation til eleverne.

- Men udgangspunktet er, at barnet skal gå om. Det er det, der ligger i reglerne, siger skoleleder Allan Feldskou.

Alligevel har han givet dispensation til 10 ud af 12 dumpede elever i 0. klasse.

- Jeg har gjort det, jeg mener tjener eleven bedst, forklarer han.

Skoleleder: Prøver styrker elevernes sprog

På NOVAskolen i Vejle er de mere positive ved prøverne. De er nemlig med til at styrke elevernes sprog, og at eleverne får den danskundervisning, de har behov for, for at klare sig godt i skolen, mener skoleleder John Risberg.

Det er skolerne selv, som står for at lave prøverne, så det bliver en god oplevelse for eleverne. Derfor kalder MOVAskolen ikke sprogprøverne for prøver – men for sprogaktiviteter.

- Børnene ser faktisk frem til de her aktiviteter, og vi har formået at sætte det ind i en ramme, så børnene synes, de er spændende og sjove, siger John Risberg.

På NOVAskolen er der ingen elever, som skal gå et klassetrin om, og derfor mener skolelederen, at de er lykkedes med prøverne.

- Aktiviteterne rammer godt ned didaktisk i at udvikle børnenes sprog. Det betyder, at det er med til at styrke deres sprog, og at aktiviteterne virker, siger han.

Men John Risberg ønsker han ikke at forholde sig til, hvorvidt det bør være op til skolerne at lave en helhedsvurdering, eller elever som udgangspunkt skal gå et klassetrin om, hvis de ikke har bestået prøven.

- Det med at gå om er ikke nyt. Vi har altid haft omgængere af den ene eller anden årsag, og nu har vi også fået omgængere i forhold til sprog. Så hvorvidt vi selv skal bestemme, om vi skal have omgængere eller ej, vil jeg overlade til politikerne, siger han.

Ekspert: Ingen dokumentation for at klassesænkning virker

Andreas Rasch-Christensen er forskningschef ved VIA University College.

Det er ikke på hans råd og vejledning, at politikerne har besluttet, at løsningen er, at elever skal gå et klassetrin om, hvis elevernes sproglige niveau ikke er godt nok.

Fikran Arican er sprogprøveansvarlig på H.C. Andersen Skolen. Prøverne er individuelle og tager cirka 45 minutter. (Foto: Mona Aaberg © DR)

Ifølge ham er der nemlig ingen dokumentation for, at det hjælper på en elevs sproglige niveau at gå et klassetrin om.

- Jeg er ikke tilhænger af en sprogprøve, fordi man sidder fra centralt hold og indfører nogle prøver og også bestemmer, hvad de præcise implikationer af prøverne skal være. Det tror jeg ikke er en speciel god ide, siger han.

Han forstår godt, at politikerne ønsker at sætte fokus på elevernes sproglige udvikling. Men han undrer sig alligevel over, at det er politikerne, som kommer med løsningen, i stedet for at lade skolerne stå for at vurdere, hvad der er bedst for den enkelte elev.

- Det er lærere og pædagoger, som har formelle kompetencer i at undervise tosprogede og dermed den bedste forudsætning for at løfte elevernes sproglige niveau, siger han.

Rådkvinde: Det er utidig indblanding

Rådmand for Børn og unge i Odense Susanne Crawley (R) mener ikke, at politikerne på Christiansborg burde blande sig i, hvordan landets folkeskoler løfter sprogligt svage elever.

- Jeg ser det som udtryk for den kamp, der hele tiden er om, hvem der skal drive folkeskolerne. Jeg synes, det er utidig indblanding, og jeg så gerne, det var i kommunerne, man løftede opgaven, for selvfølgelig skal børnene have et alderssvarende sprog.

Hun mener, at udvælgelsen af skoler baseret på elevsammensætningen er et forkert udgangspunkt. For der kan også være sprogligt udfordrede elever på skoler med færre tosprogede.

- Hvis prøverne skulle være til børnenes bedste, så skulle man tro, at alle børn skulle udsættes for en sprogprøve. Så jeg mener, det er forkert, at man selektivt vælger nogle skoler, som får et stempel.

Ordfører afviser kritik

Aftalen om sprogprøver blev vedtaget i 2018, da Merete Riisager (LA) var undervisningsminister sammen med Venstre, Konservative, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Hensigten med sprogprøverne er ifølge socialdemokratiets undervisningsordfører, Jes Joel, at klæde børnene sprogligt på til at ”få et godt udbytte af deres skolegang”.

Hvorfor har I valgt, at løsningen i sidste ende er at gå et klassetrin om, når en elev har sproglige udfordringer?

- Det, der er vigtigt, er, at man selvfølgelig skal have et sprogligt niveau, så man kan gå videre i skolen, så man kan klare sig i fagene. Derfor er det ekstremt vigtigt, at man sætter ind med ekstra intensiv støtte, men der skal være mulighed for, at hvis man ikke er klar til det, så kan man gå klasse om. Selvfølgelig med henblik på at man skal lære de ting der er forudsætning for ikke at være bagud i skolen.

Det, som skolelederne giver udtryk for, er dog ikke indsatsen mellem prøverne, men prøvens konsekvenser – nemlig en klassesænkning.

Jeg spørger derfor gentagne gange Jens Joel om, hvorfor man fra politisk hold mener, at løsningen på sproglige udfordringer er at gå et klassetrin om, når skoleledere og forskningschef Andreas Rasch-Christensen er kritisk over for det.

Til sidst svarer han:

- Jeg ved ikke, om det bliver så meget anderledes af, at jeg svarer på det 6. gang.

Andreas Rasch-Christensen siger, at det, man ved virker, er veluddannede lærere, som har ekspertise i tosprogethed. Hvorfor er det ikke dét, I sætter ind med, i stedet for, at man skal gå et klassetrin om?

- Men det ér også det, vi sætter ind med. Undskyld mig – vi har snakket om det i en halv time. Det er dig, der lader som om, at det, vi siger fra Christiansborg, er, at hvis der er sproglige vanskeligheder, så skal man gå en klasse om. Det er ikke det, vi siger. Vi har afsat 32 millioner kroner til, at man kan lave en indsats, som Andreas Rasch-Christensen siger, er det, der skal til. Så den indsats, de beder om, er det, man skal lave for de penge, som vi har afsat. Det er væsentligt at diskutere, hvad man stiller op, hvis man dumper den første prøve, men jeg hører ikke, at du spørger til prøve et, to og tre, men kun nummer fire.

Men har skolelederne så fejlet, når de ikke formår at løfte eleverne?

- Nej, det det handler er, at man målrettet sætter ind for at løfte de elever i 0. klasse, som har de dårligste vilkår med hjemmefra rent sprogligt, så de også kan være med i 1. klasse og ikke er bagud på point.

Andreas Rasch-Christensen mener, det er afgørende, at man sætter ind og understøtter elevernes sproglige udvikling. Men en klassesænkning er som udgangspunkt konsekvensen, hvis man i løbet af et skoleår ikke får hævet en elevs sproglige niveau tilstrækkeligt.

- Man har jo indført sprogprøverne for at finde ud af, om eleverne skal gå en klasse om eller ej. Det er med den begrundelse, prøven er indført, siger han og fortsætter:

- I nogle situationer kan den rigtige løsning være at gå en klasse om, men det er en beslutning, som træffes bedst ude på skolen, hvor man kender børnene og familierne, og hvor man ved, hvordan man skal sætte bedst muligt ind.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk