Flere lægestuderende tager studiejob i en lægepraksis: Linnea er del af løsning på lægemangel

Knap 600 medicinstuderende hjælper patienterne med det, som lægen har svært ved at nå.

27-årige Linnea Kierulff tager Karins sting i hånden. Hun har fået øjnene op for at arbejde i et lægehus, og hvis hun får sin egen praksis, vil hun gå efter et yderområde. (Foto: Charlotte Freisleben © DR)

Skal du have en tid ved lægen, kan du måske først få en tid i næste måned.

Skal du flytte og dermed skifte læge, så skal du på jagt - for størstedelen af de praktiserende læger tager ikke imod nye patienter.

Lægemanglen er høj og har været det længe - og særligt i udkantskommunerne er de udfordrede.

Derfor arbejder Praktiserende Lægers Organisation (PLO) på at finde løsninger, som sikrer, at der er nok læger til at hjælpe danskerne i fremtiden. Og her spiller blandt andre 27-årige Linnea Kierulff en væsentlig rolle.

Linnea kan vaccinere og tage celleskrab

Linnea Kierulff er medicinstuderende på Syddansk Universitet i Odense. Hun er i gang med at skrive sin kandidat, men en til to gange om ugen tager hun bilen og kører til Stenstrup på Sydfyn for at arbejde i Lægehuset Stenstrup.

Her hjælper hun blandt andet med at visitere på telefonen, vaccinere patienter, rense sår, tage celleskrab, lave kørselsattest og måle blodtryk.

Linnea arbejder en til to dage om ugen ved siden af sit studie. PLO's opgørelse viser, at de medicinstuderende i almen praksis i gennemsnit arbejder cirka 20 procent af en fuldtidsstilling. (Foto: Charlotte Freisleben © DR)

Når telefonen ringer, skal hun vurdere, om patienten skal have en akuttid samme dag, eller om personen skal vente - som de fleste - i en måned, før de kan få en tid.

- Der er rigtig lange ventetider, så hvis vi kan frigive noget plads i lægernes kalendere, så er det en fordel for både læger og patienter, siger Linnea Kierulff.

Hun er blevet vild med patientkontakten, variationen i opgaver og det ansvar, som hun kan tage i et lægehus. Det vidste hun ikke, inden hun så lægehuset indefra.

- Jeg havde afskrevet almen praksis inden, men det er helt sikkert med i mine overvejelser nu.

For lægen Cees Stavenuiter og hans kolleger i lægehuset har det gjort en stor forskel at få medicinstuderende ind i huset.

- De er udelukkende gode. De overtager mange opgaver og tager derfor noget af presset fra vores skuldre, så vi kan tage os af mere af komplekse patienter og problemstillinger, forklarer Cees Stavenuiter.

Han fortæller, at de for halvandet år siden ansatte medicinstuderende for første gang. I dag har de syv, som skiftes til at tage vagterne.

Så galt står det til

Vi har fået færre praktiserende læger de seneste ti år, samtidig er der kommet flere ældre, og i fremtiden skal lægehusene tage sig af flere opgaver.

Kjeld Møller Pedersen er professor i sundhedsøkonomi og har fulgt udviklingen af lægemanglen. Han mener, at PLO's vurdering om, at vi i 2030 mangler omkring 1.500 praktiserende læger, er realistisk.

Han mener også, at interesseorganisationen har fat i noget, når de får flere studerende ud og snuser til livet i lægehusene.

- Det afgørende for at få flere praktiserende læger er, at flere får kendskab til, hvordan det er at arbejde i en almen praksis.

- Hvorfor er det så vigtigt?

- Praktiserende læger er nøglefunktionen i vores sundhedsvæsen, siger han og uddyber:

- Det øjeblik, hvor det er svært at komme i kontakt med en praktiserende læge eller blive tilknyttet en, så har vi et problem, fordi hele sundhedssystemet er hængt op på, at vi alle har en læge, som kender os og kan henvise os til sygehuset eller speciallæger.

Kjeld Møller Pedersen siger, at de medicinstuderendes studiejob i lægehusene er "ubetinget" er en del af løsningen og kalder det for en "klar gevinst", fordi de studerende både kan aflaste lægerne og sygeplejerskerne med deres arbejdsbyrde.

Ingen medicinstuderende arbejder i Vestjylland

591 medicinstuderende har takket ja til et job i et lægehus, men det er langt fra alle kommuner, som de studerende vælger.

Der er ikke en eneste i Vestjylland, men masser i Aarhus og København. Der er heller ingen på Langeland, men 41 i Odense.

Lægernes interesseorganisation PLO er glad for udviklingen med flere studerende i lægepraksisser.

- Først og fremmest håber vi, at det i længden kan gøre det nemmere at rekruttere praktiserende læger. Når man har arbejdet i en praksis, så ligger det mere ligefor at søge den vej senere i sin karriere, siger Jørgen Skadborg, der er formand for PLO.

Linnea Kierulff er en af dem, som ikke arbejder i sin studieby, men i stedet kører til lille Stenstrup med 1.784 indbyggere.

Hun mener, at det især er lægehusene i provinsen, som er bagud, fordi de ikke ved, hvad de kan bruge de medicinstuderende til. Men når de opdager det, så skal de også gøre noget ekstra for at trække de studerende til deres flække:

- Jo længere væk man er fra universitetsbyerne, jo svære er det. Så giv de studerende en gulerod, for eksempel betalt transporten for dem, foreslår hun.

Og netop den mulighed er formanden for PLO åben over for. Det ér nemlig en udfordring at få de studerende ud i hele landet, hvor manglen på læger er allerstørst.

- Hvis man er en relativ fattig studerende, er det måske en stor del af ens løn, der går til rejseomkostninger eller et sted at bo, siger Jørgens Skadborg og åbner for en ekstra økonomisk håndsrækning.

- Der må vi hjælpe og give tilskud til transport for at få dem derhen.

Og hvis man spørger sundhedseksperten, så mener han, at yderområderne nok skal få glæde af de studerende på sigt.

- Der vil være en tilbøjelighed til, at de studerende samler sig omkring de store universitetsbyer, men det betyder bare, at de ikke nødvendigvis kan få jobs der. Og hvis der kommer flere praktiserende læger, vil de studerende gradvis skulle fordele sig ud i landet, siger Kjeld Møller Pedersen.