Facebooks klimaneutrale datacenter åbner i Odense: Datacentre kan koste Danmark op mod 400 millioner kroner

Facebooks datacenter i Odense er baseret på grøn strøm, men kan give en millionregning til de danske skatteydere, fordi strømmen produceres i Norge.

Der blev ikke klippet noget rødt bånd, men til gengæld blev der trykket på en stor blå knap, da Facebooks datacenter i Odense i dag blev erklæret for åbnet. (Foto: facebook)

I dag blev der trykket på den store blå like-knap i Odense.

Dermed åbnede Facebooks nye datacenter i Odense flere måneder før oprindeligt planlagt.

Stikket blev sat i til de første tre-fire serverhaller i datacentret med deltagelse af blandt andre Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

- Det er i hvert fald det bedste like, vi har givet på sociale medier længe. Det betyder rigtig meget, siger han.

Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), var med til åbningen af datacenteret i Odense. (Foto: Carsten Bjørn - DR)

Der er mange grunde til, at Facebook har valgt at lægge et datacenter baseret på vedvarende energi i Odense, fortæller borgmesteren.

- De har valgt Odense, fordi Odense er spændende på teknologi og robotter, og fordi de gerne vil lave forretning og gerne vil udvikle sig her i byen, og det er også et væsentligt skridt i den grønne omstilling, siger han.

Også klimaminister Dan Jørgensen (S) jubler over, at datacentret netop er placeret på Fyn.

- Havde man lavet det her datacenter alle mulige andre steder i verden, havde man ikke kunnet lave det lige så grønt; så havde det været sort. Men den strøm, der kommer ind, er grøn, og overskudsvarmen, der produceres, går ovenikøbet ud og varmer huse op på Fyn, siger han.

Skaber ikke kun glæde

Der skal 40 megawatt til at få det store datacenter til at løbe rundt, hvilket svarer til forbruget i en mellemstor, dansk provinsby, og det leveres af strøm baseret på vedvarende energi.

Men den grønne strøm, som er med til at udligne datacentrets klimaregnskab, leveres fra en vindmøllepark og et vandkraftcenter i Norge, som Facebook har bygget.

Dermed får Danmark et negativt klimaregnskab, fortæller professor i energiøkonomi og afdelingsleder ved DTU Management Engineering Poul Erik Morthorst.

- Når vi øger vores elforbrug i Danmark, skal vi udbygge med mere vedvarende energi. Jo mere strømforbrug, jo mere vedvarende energi skal der bygges i Danmark.

I Danmark får vi ikke kredit for den grønne strøm, der produceres i Norge, hvilket betyder, at det kan blive sværere og dyrere at nå klimamålet i 2030, hvor 55 procent af den energi, der bruges i Danmark, skal være grøn.

- Grøn energi er dyrere end den fossilt-baserede energi. Den meromkostning skal dækkes over finansloven, og det betyder, at de danske skatteborgere kommer til at betale for det, siger professor Poul Erik Morthorst.

Hvis man fastholder den eksisterende måde at opgøre klimaregnskabet på, kan skatteyderne ifølge Klimarådets beregninger få en regning på op mod 400 millioner kroner for seks datacentre i 2030.

Men klimaminister Dan Jørgensen afviser, at det er et problem, at strømmen kommer fra Norge.

- Det er klimaet sådan set ligeglad med, men det stiller en udfordring for Danmark, siger han.

Og selvom Dan Jørgensen mener, at klimaregnskabet går op, ærgrer det ham, at det ikke er Danmark, der står bag datacenterets grønne strøm.

- Det er da ærgerligt, fordi så havde der været arbejdspladser og teknologiudvikling i Danmark. Vi vil arbejde for, at hvis der skal laves den her type centre i fremtiden, så skal det da være med dansk vindmøllestrøm, siger han.

Klimaneutralt datacenter

Facebook har et mål om at blive helt klimaneutral på sigt, og derfor vil de bygge en infrastruktur, som er så energieffektiv som mulig.

- Klimaet er et problem, vi alle sammen ejer, og vi - som internetvirksomhed - har et ansvar for, at det sker så forsvarligt som overhovedet muligt, siger Facebooks kommunikationschef for Norden, Peter Münster.

Sådan ser Facebooks datacenter i Odense ud udefra. (© facebook)

Facebook vil dække datacentrets eget strømforbrug med vedvarende energi og samtidig genanvende den.

- Der er en hel unik mulighed i Odense for at tage den grønne energi, som vi allerede har brugt en gang, og så genanvende den ved at føde den tilbage ind i fjernvarmesystemet. Og det er ikke gjort på noget datacenter i den her skala før i hele verden, så det er spændende og glædeligt, siger Peter Münster.

Returvarmen til fjernvarmesystemet bruges til at varme 7.000 husstande op.

Danmark forventer at have seks datacentre i 2030 og ni i 2040, men tallet kan dog være højere, hvis udviklingen kræver det, viser en rapport fra ingeniørfirmaet Cowi.

Artiklen er opdateret d. 13. september. I rubrikken har vi præciseret, at der er tale om flere datacentre. Inde i artiklen er det også uddybet, at der er tale om seks datacentre, som ifølge Klimarådets beregninger kan koste de danske skatteydere op mod 400 millioner kroner.