Færre patienter får erstatning: Sygehuse informerer ikke nok, mener foreninger

Antallet af hospitalsinfektioner stiger. Det gør antallet af erstatningssager ikke.

Antallet af patienter med en hospitalserhvervet infektion stiger, mens antaller af erstatningssager ligger stabilt. Det bekymrer Danske Patienter og Patienterstatningen

Op mod hver tiende patient får en infektion, mens de er indlagt på hospitalet.

Siden 2013 har man i de danske regioner forsøgt at nedbringe det tal.

Det er dog ikke sket. Tværtimod.

Derfor skulle man også tro, at antallet af erstatningssager ville stige. Men det er ikke tilfældet, forklarer direktør i Danske Patienter Morten Freil.

- Vi kan se, at der sker flere og flere sygehuserhvervede infektioner, og vi kan se, at der ikke er mange sager i forhold til denne skade. Så meget tyder på, at der simpelthen ikke er god nok information til patienterne om deres rettighed til at søge erstatning, siger han.

Igennem de seneste ti år har antallet af patienter, der får tilkendt erstatning, ligget stabilt på omkring 300 årligt.

I gennemsnit får de hver 254.215 kroner.

Det undrer også Karen-Inger Bast, der er direktør i Patienterstatningen.

- Vi kan af gode grunde ikke se, hvilke sager, vi ikke får ind. Men vi kan se, at af de sager, vi får direkte fra hospitalerne, falder antallet. Det tyder på, at man har for travlt ude på hospitalerne. At man simpelthen ikke kan nå at anmelde skaden selv eller at informere patienterne, siger hun.

Det er ikke pengene

For 59-årige Ulla Fog blev et langt sygdomsforløb yderligere kompliceret for ti år siden.

Hun har en bindevævssygdom, der gør, at kroppen har sværere ved at nedbryde bakterier. Derfor var hun ekstra sårbar, da hun skulle have fjernet sin milt.

Efter operationen fik hun lagt en blokade ind i ryggen, som skulle give hende smertestillende medicin.

Men efter tre dage udviklede det sig til en stafylokokinfektion i ryggen.

- Det kunne have betydet, at jeg døde af det. For jeg havde ikke noget immunforsvar. Det var bombet af al medicinen. Så jeg kunne ikke gøre noget selv for at genoprette det. Det var smertefuldt, og jeg kunne kun bevæge hovedet til sidst. Så jeg røg tilbage på hospitalet med ambulance, forklarer hun.

Derfor endte den nu 59-årige svendborggenser med at tilbringe mere end tre måneder ekstra på hospitalet. Hun ville derfor måske have haft muligheden for at søge erstatning.

- Det var der slet ikke nogen, der snakkede noget om. Jeg ville have ønsket, at der var en, der havde vejledt mig. Tre måneder på sygehuset er hårdt. Ikke bare for mig, men også for min familie, siger Ulla Fog.

I forbindelse med et andet sygdomsforløb fandt hun udenom hospitalet ud af, at hun havde muligheden for at søge erstatning, hvilket hun i den situation også blev tilkendt.

Men der var det for sent i forhold til at få erstatning for forløbet med den fjernede milt. Hun var faldet i forældelsesfristen.

- Det er ikke pengene, der betyder noget. Det er den måde, man bliver behandlet på, og man får af vide, at der er noget galt oppe i hovedet på en, og det ikke passer, hvad man siger. Det er det, der er det værste. Så at få en læges ord på, at man faktisk har haft ret hele vejen igennem, det betyder simpelthen alt for min familie og mig, fortæller Ulla Fog.

Ulla Fog er en af de patienter, der savner at være blevet oplyst om muligheden for at søge erstatning. (Foto: PRIVATFOTO)

Tager 20 sekunder

På de danske hospitaler er der faste retningslinjer for, hvordan man skal underrette patienter om deres rettigheder i forhold til at søge erstatning.

Det er ikke noget, der er særligt besværligt, mener Karen-Inger Bast. Med to enkle greb mener hun, at man kan sikre, at patienterne får den fornødne information.

- Det ene er at stikke patienterne en folder til patienterstatningen eller at sende patienten ned til hospitalets egen patientvejleder for at få hjælp. Begge dele tager 20 sekunder, siger hun.

Ifølge Karin Friis Bach, der er formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, er det ikke et problem, at patienterne ikke bliver oplyst om mulighederne for erstatning.

- Regionernes sundhedsdirektører har flere gange set nærmere på området, og de ser ingen tegn på, at personalet er dårlige til at oplyse eller indberette, siger hun.

Også ude på hospitalerne deler man den holdning.

- Vi oplever, at det med at oplyse om patienternes rettigheder er en meget indgroet del af kulturen i sundhedsvæsenet. Der er rigtig mange ting, som gør sig gældende i forhold til kommunikation mellem patienter og personale. Det er min opfattelse, at det er noget, vi har en stærk kultur omkring, fortæller Niels Nørgaard Pedersen, der er administrerende direktør på Odense Universitetshospital.

Hvorfor der er et mis-match mellem antallet af patienter og antallet af erstatningssager kan han ikke svare på.

- Vi har rigtig stort fokus på patientsikkerhed, og vi har stort fokus på at leve op til de rettigheder, vores patienter har, siger Niels Nørgaard Pedersen.

Facebook
Twitter