Fair eller uretfærdigt? Vil du dele din kommunes skatteindtægter fra lokale virksomheder med andre?

Flere borgmestre foreslår nu at dele skatten fra virksomheder i porten.

Billund Kommune er dansk topscorer i selskabsskatte-indtægter. Blandt andet på grund af Lego. Sidste år tjente man 18.471 kroner per borger i selskabsskat. Det viser Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Billund har Lego. Høje-Taastrup har DSB. Gladsaxe har Novo Nordisk.

Prøv at tænk på din egen kommune. Ligger der også en stor, succesfuld virksomhed i den? For så er du en af de heldige.

Borgerne får nemlig en bid af kagen, når virksomhederne betaler selskabsskat til kommunen. Jo større overskuddet er, jo flere skattekroner ender i kommunekassen.

De fleste af de skattekroner ender hos staten. Men en god portion ender hos kommunen, som virksomheden ligger i. De penge kan i sidste ende lande hos de små i daginstitutionen eller hos de ældre på det lokale plejecenter.

Eksempelvis tjente Billund 6.553 kroner per indbygger i selskabsskat i 2014. Det tal er nu steget til 18.471 kroner per indbygger i 2019.

Men det er snyd for de kommuner, som ikke har så mange virksomheder i området. Det mener flere borgmestre. De foreslår derfor nu, at pengene fra selskabsskatten skal fordeles mere ligeligt mellem kommunerne.

Det skal ske igennem det nye udligningssystem, som i forvejen fordeler penge mellem kommunerne, og som politikerne lige nu forhandler om.

- Der skal være en mere retfærdig udligning i forhold til selskabsskatten, siger Carsten Rasmussen (S), borgmester i Næstved Kommune.

Han bakkes op af andre borgmestre, blandt andet Bo Hansen (S) fra Svendborg Kommune:

- Det er et parameter for, hvor god service kommunerne ender med at kunne give til borgerne. Derfor skal det tænkes ind. Ellers skal vi aftale, at det er godt nok med den løsning, vi har i dag. Det hører jeg bare ikke nogen, der siger, fortæller han.

Selskabs-ahva-for-noget?

For på grund af teknikken i det nuværende system bliver alle kommuner nemlig trukket i penge, når selskabsskattekronerne triller ind – også selvom det kun er nogle kommuner, der får den helt store gevinst og kan beholde en del af pengene for sig selv.

Det dur ikke, mener Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens Kommune.

- Selvfølgelig må nogle kommuner tjene penge på selskabsskat, men problemet er, at andre så bliver modregnet den indtægt. Det skal laves om, siger han.

Desuden spiller geografi en rolle. For en virksomhed, der arbejder med logistik, giver det god mening at være tæt på store veje eller en stor havn. Derfor kan beliggenhed være en afgørende faktor, som er svær at konkurrere med, lyder det fra Carsten Rasmussen (S), borgmester i Næstved Kommune.

- Der er uretfærdighed i, at nogle virksomheder af historisk eller geografisk årsag ligger i nogle bestemte kommuner, og det rammer jo så os andre, der ikke har de samme muligheder for at tiltrække de virksomheder, siger han.

Millionforskel i kommunekassen

Derfor stemmer flere borgmestre i. Indtægterne fra selskabsskatten skal deles, så alle kommuner får en del af kagen – uanset hvor virksomheden ligger.

Det vil betyde, at Billund Kommune, som tjener 18.471 kroner om året per indbygger på selskabsskat, mister penge, men derimod løftes bunden i andre kommuner.

Og det er ikke bare peanuts, hvis man lægger selskabsskatten ind i den samlede udligning. Sådan lyder vurderingen fra Aalborg Universitet.

- For en almindelig kommune er der tale om 20-30 millioner, som man har mere eller mindre. Så det har en ret stor betydning i sidste ende, siger Per Nikolaj Bukh, professor på Institut for Økonomi og Ledelse.

Det koster penge at være erhvervsvenlig

Men hov hov. Det koster jo penge at tiltrække erhvervslivet, lyder det fra Billund Kommune. For i og med at der er store virksomheder i kommunen, så skal der også investeres i bedre veje og byggemodnes, så de arbejdspladser bliver til i første omgang.

Eksempelvis er Billund Kommune ved at bygge en ny indfaldsvej til Billund til den nette sum af 25 millioner kroner. Derfor skal der være en gulerod i selskabsskatteindtægterne, lyder det fra borgmester Ib Kristensen (V).

- Desuden bor en stor del af medarbejderne, der arbejder i Billund, i vores nabokommuner. Så vi har ikke den personlige skat. Det har vi det fint med, men hvis vi skal have råd og incitament til at udvikle arbejdspladser, så er det vigtigt, at vi har den belønning i selskabsskatteindtægten, siger han.

Samme stemme kommer fra Gladsaxe Kommune, der tjener godt 7.900 kroner i selskabsskat per indbygger.

- Der er 35.000 borgere fra andre kommuner, der arbejder i vores kommune, og det giver omkostninger til infrastruktur og erhvervsområder, som det er rimeligt, at vi får dækket, sagde borgmester Trine Græse (S) i oktober.

Dansk Industri: Giv dem en præmie!

Der skal være en gulerod, når man som kommune arbejder på at tiltrække virksomheder og arbejdskraft. Men det kan faktisk lade sig gøre, uden at kommunen beholder selskabsskatten for sig selv, mener Dansk Industri.

Erhvervsorganisationen foreslår nemlig en jobpræmie til kommunerne afhængig af, hvor mange private job, der bliver skabt i kommunen.

Det vil betyde, at selskabsskatten slet ikke ender i kommunekassen, men at det hele ryger til staten, der herefter belønner kommunerne alt efter, hvor gode de er til at skabe private arbejdspladser.

- Det vil betyde, at der er en større sammenhæng mellem kommunernes evne til at skabe og fastholde arbejdspladser og det udbytte, man får ud af det, siger Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef i Dansk Industri.

Samtidig vil sådan en jobpræmie være mere stabil for kommunerne at regne med. For indtægterne fra selskabsskatten svinger fra år til år. Det gør en jobpræmie ikke på samme måde, lyder det fra Dansk Industri.

Man foreslår, at hver kommune får mellem 5.000-6.000 kroner per privat arbejdsplads, og Jacob Bræstrup understreger, hvor vigtigt det er at give en økonomisk gulerod til kommunerne.

- Der er store omkostninger for en erhvervskommune. For eksempel at anlægge en ny vej. Og samtidig får nabokommunerne en del af den gevinst, hvis medarbejderne bosætter sig der og pendler frem og tilbage. Så vi er meget optagede af, at der skal være incitament for at skabe arbejdspladser, siger han.