Det er ikke svært at få folk til at tage en tørn som træner eller stævnearrangør i de lokale fodboldklubber.

Men mange klubber kæmper en kamp med at skaffe frivillige til de tungere poster, lyder det fra DBU og DGI.

- Det betyder nogen steder, at aktivitetsniveauet går ned, og at man har problemer med at afvikle tingene, siger næstformand i DBU, Bent Clausen.

Krise i flere boldklubber

I både Skærbæk Boldklub og Kerteminde Boldklub kender man til problematikken. Begge klubber mangler bestyrelsesmedlemmer, som skal findes inden udgangen af februar.

For øjeblikket mangler Kerteminde Boldklub en formand og tre medlemmer i bestyrelsen.

- Hvis der ikke er nogen, der stiller op, så kan vi ikke overholde vores vedtægter. Så kan man komme i den situation, at man i yderste konsekvens skal lukke klubben, siger Søren Eriksen, der er bestyrelsesmedlem i Kerteminde Boldklub.

I denne uge mødes de resterende medlemmer i Kerteminde Boldklub for at lægge en plan frem mod den ekstraordinære generalforsamling den 26. februar.

En af løsningerne kunne være at fordele opgaverne i fem forskellige udvalg, så det ikke bliver så tung en byrde at bære for bestyrelsesmedlemmerne, lyder et forslag fra den afgående bestyrelse i Kerteminde Boldklub.

- Der skal være et seniorudvalg, et ungdomsudvalg, et baneudvalg, et udvalg med Kerteminde Cup og et udvalg for sponsorerer, fortæller Søren Eriksen, der stadig er medlem af bestyrelsen i Kerteminde Boldklub.

Han håber på, at det kan være en løsning for klubben fremadrettet.

- Hvis man for eksempel er mest interesseret i seniorfodbold, så slipper man for at tage stilling til økonomi og baner og de andre ting, man skulle tage stilling til i bestyrelsen, forklarer Søren Eriksen.

Flere bestyrelsespladser

I Boldklubben Stjernen i Svendborg valgte man for et par år siden at udvide antallet af pladser i bestyrelsen fra syv til ni for netop at imødekomme udfordringen med de mange opgaver i bestyrelsen.

- Vi havde 22 punkter til, hvad der skulle til for at drive en fodboldklub. Dem delte vi ud til vores bestyrelse. Nogle står for Facebook, andre står for vores kiosk og nogle for at være dialog med forældrene, trænerne og kommunen, fortæller formand Carsten Thrane.

Målet er at have en klar forventningafstemning med bestyrelsesmedlemmerne, så de ved, hvad de går ind til.

- Det er også den måde, vi forsøger at sælge vores bestyrelsespladser på, ved at vi kan give en klar arbejdsbeskrivelse, siger Carsten Thrane.

Nej tak til bestyrelsesarbejde

I Fraugde Boldklub er der også rift efter de frivillige trænere til bestyrelsespladserne.

Murat Kirkegaard har været frivillig i klubben igennem otte år, men han har ikke været fristet af tilbud om at gå ind i klubbens bestyrelse.

- Det har jeg overvejet mange gange, og jeg har også fået det tilbudt og er blevet det pålagt, men nej, det giver for meget arbejde.

Han mener, at det er for stort et tidspres.

- Nu har vi et hold på 25 spillere, og det betyder så, at jeg så skal bruge yderligere fem timer om ugen. Det har jeg simpelthen ikke tid til, siger Murat Kirkegaard.

Større afstand i de store klubber

Det er ikke blevet vanskeligligere at skaffe medlemmer til bestyrelsesposterne, end det var tidligere, fortæller professor på Syddansk Universitet, Bjarne Ibsen, som forsker i frivillighed og foreningsliv.

Men det er især de større klubber, som har svært ved at besætte posterne, fordi der er større krav og forventninger til de frivillige, samtidig med at afstanden er større mellem medlemmer og ledelse, end i de små klubber.

- Det allervigtigste, hvis du skal have mange til at engagere sig frivilligt - både i bestyrelsesopgaver og mindre opgaver - er, at man får et engagement hos medlemmerne. At de virkelig føler, at det er min klub eller min forening, siger Bjarne Ibsen og fortsætter.

- Man skal virkelig tænke på, hvordan man skaber en klub, hvor man får et stort tilhørsforhold og engagement hos medlemmerne og involvere dem.

Tænk i nye baner

For klubberne gælder om at tilpasse strukturen, opgavetyperne og mængden til de rytmer, der kunne passe de frivillige, mener konsulent i DGI Fyn, Anders Lilhav.

- I en forening kan man for eksempel arbejde med, at man har nogle frivillige, som er der i et halvt år, og så er de måske væk i et halvt år, og så kommer de igen, siger han.

Hvis man vil fastholde de frivllige i klubberne, skal man også sørge for at give sparring og opbakning, mener Anders Lilhav.

- Det gælder om at pleje de frivillige godt og være behjælpelig, og at sørge for, at der er en god trivsel og stemning i foreningen, siger han.

Næstformand i DBU, Bent Clausen, opfordrer klubberne til at finde en frivillig-ansvarlig, som har til opgave at skaffe frivillige til bestyrelsesposterne.

- Det er meget personbåret, og det handler for mig at se om, at den frivilligansvarlige eller klubledelsen simpelthen bliver nødt til at investere nogle kræfter i at spørge folk, om de ikke kunne tænke sig den eller den opgave.

- Det er hårdt arbejde, men de klubber, der investerer i det her, får også succes, konkluderer Bent Clausen.