En beroligende hånd fra en vildt fremmed er blevet mere hyppig hos døende.

Tal fra Røde Kors og Ældresagen viser, at frivillige fra de to organisationers vågetjenester i 2022 har holdt i alt 2.217 døende med selskab i den sidste tid.

Det er en stigning fra i alt 1.752 døende i 2021.

Selv om der er tale om en stigning på 26 procent, er man endnu et stykke fra niveauet fra før coronapandemiens restriktioner.

Og det er der netop en pointe i, siger Alexandra Dessoy, som er fagkonsulent for vågetjenesten i Røde Kors.

- De seneste år med corona har gjort, at vi ikke har kunnet våge ved lige så mange, som vi har gjort tidligere. Vi startede godt nok 2022 med at være lukket ned, men nu har vi muligheden for at komme ud og våge igen. Så derfor er vi ved at nærme os det niveau, vi så før corona, siger hun.

Når døden er en lettelse

En af de frivillige, der bliver kaldt ud til døende, der ellers ville dø alene, er Ruth Kastrup, som også er aktivitetsleder i Røde Kors' vågetjeneste i Odense.

Det drejer sig typisk om gamle mennesker på plejehjem, der enten ikke har nogen pårørende, eller hvis familie bor langt væk eller har brug for at blive afløst.

Hun fortæller, at hun, da hun gik på pension for fem år siden, havde en masse tid til overs, som hun gerne ville bruge på at gøre noget for andre.

- Da jeg gik på pension, havde jeg et meget stort behov for at føle: "Jeg er her stadigvæk, og jeg kan stadig noget." Så der var jeg ude i rigtig mange vagter, og der har jeg oplevet døden indtræffe rigtig mange gange, fortæller hun.

Det er en helt særlig oplevelse at holde et fremmed, døende menneske i hånden, siger Ruth Kastrup.

Også når personen rent faktisk udånder undervejs.

- Vi kommer jo ikke ud for at redde liv. Vi kommer for at hjælpe den døende med at komme herfra i tryghed og så vidt muligt uden smerter. Man kan sige, at det er en lettelse, for det, vi kom ud for, var det, der skete. Alle vidste, at det skulle ske, og jeg var glad for at kunne være der, mens det skete, siger hun.

En hjælp for personalet

Ifølge Ruth Kastrup giver det den døende noget nærvær, ro og tryghed, at der er en, der holder i hånd, taler lidt eller synger en stille sang i de sidste timer.

- Der kan være mange, der er bange, når de ligger der alene. Og personalet har ikke tid til konstant at sidde ved siden af en døende. Vi kan fornemme, at det giver en ro. Så det er faktisk en rar oplevelse.

At vågerne er en hjælp for personalet, kan Belinda Brødsgaard skrive under på. Hun er sosu-assistent og nattevagt på Plejehjemmet Marienlund i Odense og tager ofte imod de frivillige vågere.

For hende giver det en god fornemmelse, at der er en til at tage over, når hun har andre opgaver i huset.

- Det giver mig en tryghed, at der er et omsorgsmenneske ved den døende, så vi kan klare de andre opgaver med god samvittighed. Det betyder enormt meget for os om natten, slår hun fast.

Og det er vigtigt, at den døende ikke er alene i dødens stund, mener Belinda Brødsgaard.

- Som udgangspunkt er det vigtigt for os, at der ikke er nogen, der må dø alene. Og det er også vigtigt, at der er en, der kan reagere, hvis der kommer nogle ændringer i den døendes tilstand, så vi eventuelt kan få ringet til en akutsygeplejerske eller vagtlæge.

Flere kender vågetjenesterne

Røde Kors' vågetjeneste måtte i 2022 afvise 125 vågeforløb, primært fordi der mangler frivillige.

Antallet af frivillige er her faldet en anelse fra 1.599 i 2021 til 1.595 i 2022.

Anderledes positivt ser det ud hos Ældresagen, som har 862 frivillige i sin vågetjeneste. Det er en stigning på 59 frivillige siden 2021 og det største antal nogensinde.

- Når vi har spurgt vores vågetjenester i 2022, har mange af dem sagt, at de har manglet frivillige. De har gjort et kæmpe stykke arbejde lokalt for at rekruttere, og vi har fået rigtig mange nye frivillige også i 2023, fordi de oplever, at de har brug for flere hænder til at løfte opgaverne, siger Camilla Stubbe Teglbjærg, som er konsulent for Ældresagens vågetjeneste.

Den stigende efterspørgsel er primært et udtryk for, at vågetjenesterne er ved at blive kendt af flere, mener Camilla Stubbe Teglbjærg, som forventer, at det samlede tal for vågetjenesterne i år når niveauet fra før corona.

Og det ER vigtigt, at færre dør alene, mener hun og sammenligner det at dø med en fødsel.

- For mange er det naturligt, at der er en masse omsorg og kærlighed, når man kommer ind i livet. Meget af det, der driver vågerne, er, at det skal der simpelthen også være ved livets afslutning.