En skovbund fuld af liv. Med væltede træer der bliver til nye levesteder og et farvel til skovbrugsmaskiner.

I dag er det en sjældenhed at møde, hvis du går tur i skoven. Men stille og roligt ændrer flere skove karakter. For i stedet for at fjerne væltede træer og grene, så vælger flere private skovejere at lægge deres skov om til urørt skov.

Det sker gennem en ordning i Miljøstyrelsen, hvor private skovejere kan søge om tilskud til at lave urørt skov. I 2021 blev der omlagt omlagt 375 hektar, og der var støtte på 30 millioner kroner.

Det har ejerne af Holckenhavn Slot på Østfyn tæt på Nyborg valgt at gøre. Og ifølge Christina og Dennis Hou Holck blev ordningen det sidste skub til at gøre alvor af at lave urørt skov.

- Det ligger i mit DNA. Jeg er vokset op med, at min oldemor lavede en stor naturfredning her på Holckenhavn, så jeg er blevet opfostret til, at man skal passe godt på naturen. Derfor var det helt naturligt at søge puljerne til urørt skov, da det blev muligt, siger Christina Hou Holck.

Men det er en stor beslutning. Det tager cirka 200 år for et træ at vokse sig gammelt, så hvis man vælger at få tilskuddet, binder man også skovarealet til urørt skov i fremtiden.

- Når man vælger at tinglyse det for al evighed, og man også binder kommende generationer til, at det skal være urørt natur, så er det noget, man er nødt til at tænke grundigt over, siger Christina Hou Holck.

Forsker: Dråbe i havet

Ordningen er fem år gammel, og der er omdannet cirka 1200 hektar privat skov gennem den periode. Siden 2017 er det årlige omlagte areal mere end fordoblet fra 142 hektar til 375 hektar.

Selv om det ikke er meget i det store billede, er det en start, siger kontorchef for tilskud i Miljøstyrelsen Bettina Helle Jensen.

- Vi får nogle nicheområder, hvor biodiversiteten får lov til og fred og ro til at udvikle sig til ny og lækker natur, fortæller hun.

Rasmus Ejrnæs er seniorforsker ved Aarhus Universitet og forsker blandt andet i biodiversitet. Han mener, det giver rigtig god mening at omlægge skove til urørt skov.

- Det er noget af det bedste, man kan gøre i Danmark. Det er, fordi der er utrolig mange arter og også truede arter, som er knyttet til vores skove, og det, der truer dem allermest, er skovbrug, siger Rasmus Ejrnæs.

Men selvom det er en positiv udvikling, er der alligevel utrolig lang vej. For 1200 hektar ud af et samlet skovareal på cirka 480.000 hektar er ikke ret meget. Og slet ikke sammenlignet med hele Danmark.

- Det er, hvad der svarer til cirka 0,3 promille af Danmarks landareal. Det er virkelig en dråbe i havet. Så det kan betyde noget lokalt – lige i dén skov på det sted, hvor man lægger urørt skov ud. Men på landsplan skal vi op i meget større størrelser, før det batter noget, siger Rasmus Ejrnæs.

Smitter af på andet skov

Men ifølge Dennis Hou Holck, smitter det af i de skove, som de stadig dyrker på almindelig vis. Der er nemlig sket et holdningsskift, forklarer han.

- Hvor vi måske tidligere var kørt ned for at rydde op, fordi vi syntes, det så rodet ud, fordi der var en gren, som var knækket af – så lader vi træer ligge i både den urørte skov og i den resterende del af skoven, hvis de er væltet, siger Dennis Hou Holck.

På Holckenhavn Slot har parret omlagt omkring 11 af deres cirka 360 hektar skov. Men det, regner Christina Hou Holck med, vil vokse i fremtiden.

- Det skal nok ikke være hele skoven, men jeg kunne godt tænke mig mere urørt skov i min skov, siger hun.