Flere og flere marker klædt på til halloween: Danskerne er vilde med græskar

På fem år er arealet, hvorpå der dyrkes græskar, vokset med 50 procent.

Det er kun de græskar, der ikke klarede fin sorteringen, der ligger tilbage på marken lidt udenfor Bogense. De 300.000 der skulle ud i butikkerne, er lastet og kørt ud i denne uge. (Foto: Foto: Rasmus Spaabæk)

Ud foran hoveddøren, ned i suppen eller op i sylteglasset.

Danskerne er vilde med græskar som aldrig før. På fem år er det areal, der bruges til at dyrke forskellige slags græskar, steget med 50 procent. Og mange af dem bliver i Danmark, hvor supermarkederne også ser en stor stigning i salget.

Et af de af steder, der har lavet noget af en oprustning på græskarfronten, er Gyldensten Gods. Her har de længe dyrket de velkendte store halloweengræskar, men i de seneste år har de oplevet en kæmpe opblomstring.

På ti år er de gået fra at producere 5000 græskar om året til i år at have skippet mere end 300.000 af sted til supermarkederne.

- Det har været en spændende rejse, der startede med, at vi for 10 år siden fik et opkald fra en stor supermarkedskæde, der spurgte, om vi ville være med, fortæller Frants Bernstorff-Gyldensteen, ejer og direktør på godset.

Frants Bernstorff-Gyldensteen har dyrket græskar i 10 år men i år slår han rekord. Selvom det har været et hårdt og vådt efterår, er han en glad græskaravler. (Foto: Foto: Rasmus Spaabæk)

Hos Coop har man også mærket den store efterspørgsel på noget at sætte kniven i op til halloween. Analysechef Lars Aarup har kigget på salget af naturens egen badebold, og i følge ham er det tredoblet siden 2011.

- For ti år siden var halloween og fastelavn lige store, nu er det klart halloween, der er størst, siger Lars Aarup.

Mere græskar i køkkenet

Det er ikke kun den amerikanske invasion af halloween traditioner, der er skyld i stigningen. Også salget af de græskar, vi putter i gryden, på panden og i ovnen, er steget.

- Det lille orange hokkaido-græskar, som mange bruger i køkkenet til at lave suppe eller græskarfritter af, er også blandt de sorter, der dyrkes flest af herhjemme, siger teamleder i Landbrugsstyrelsen Peter Byrial Dalsgaard.

Men hvorfor har vi fået mere lyst til at putte den ellers ufremkommelige hårde råvare i munden?

Coop har kigget lidt på vores madvaner og har fundet et godt bud:

- Vi plejede at spise os mætte i kartofler, ris og pasta. Det har ændret sig, og deres plads på tallerkenen er nu overtaget af linser, bønner og rodfrugter, men også af for eksempel græskar, forklarer Lars Aarup, der er analysechef ved Coop.